Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 1. 5 januar 1912
- Økonomisk opvarmning av vore boliger, av Kjeld Helgeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
9
Kun i de tilfælder hvor man betaler for
et bestemt antal kilowatt pr. aar for lys,
og har denne strøm helt gratis i den tid
da lyset ikke anvendes, er der tale om
at elektrisk opvarmning har økonomisk
berettigelse.
Men for almindelige leiligheter er det
kvantum elektricitet man behøver til
belysning, saa litet at det neppe lønner sig
sig at anskaffe elektriske ovner bare for
at utnytte den minimale varmemængde
man her kan regne med.
Ved disse betragtninger har jeg særlig
tat sigte paa Trondhjemsforhold, men
mener at det anførte har sin almene
gyldighet overalt, undtagen i de faa
tilfælder hvor man raader over store,
særdeles billige elektriske kraftmængder.
En anden og væsentlig side av saken,
naar man taler om muligheten av i
fremtiden at komme til at gaa over til
almindelig elektrisk opvarmning, er at man i
det hele tat ikke kan skaffe nok kraft hertil,
bortset fra omkostningerne. Bare til
opvarmning av Trondhjems ca. 22,000
beboelsesværelser vil antagelig behøves ca.
40,000 kilowatt; og naar
forretningslokaler, verksteder, skoler, kirker etc.
kommer til, maa man antagelig regne
henimot det dobbelte av dette kvantum.
Regner man forholdsvis for Kristiania,
vil man finde at man der vil behøve ca.
500,000 kilowatt for at gjennemføre
almindelig elektrisk opvarmning.
I en artikel om Norges vandkraft som
nationalrigdom i »Norsk Tidsskrift for
Haandverk og Industri« no. 36 for 1911,
der har vandret sin runde i landets
aviser, har ingeniør Max. Graff anført, at vi
nordmænd forholdsvis rolig kan se den
fremtidsmulighet i øinene, at vi ikke
længer kan faa kjøpt kul. — »Vi har,«
sier ingeniør Graff, »vandkraften — disse
hvite kul, som efterhvert skal avløse de
sorte«. I denne utredning gjør hr. Graff
den store feil at han kun tar hensyn til
kraftbehovet og sætter varmebehovet helt
ut av betragtning. Han regner at landet
har 45 milliarder hestekrafttimer som
utnytbar vandkraft, og sier at dette
svarer til 30 millioner ton kul. — De
saaledes beregnede ton kul har
imidlertid den kjedelige egenskap, at de pr. ton
bare utvikler ca. en ottendedel av den
varme de kul vi nu indfører, gir ved
forbrænding.
Som varmekilde vil vor samlede
vandkraft ikke svare til 30, men til 33/4 million
ton kul pr. aar, — og av dette
kvantum vil bare en forholdsvis liten del la
sig utnytte som varmekilde.
Av det ovenfor anførte mener jeg at
det fremgaar med tilstrækkelig tydelighet,
at elektrisk opvarmning er et av de
systemer vi med tryghet kan se bort fra
naar vi taler om økonomisk opvarmning
av vore boliger.
*
Som tidligere nævnt var kul og koks
de varmekilder der skaffet varme med
de mindst mulige brændselsutgifter; og
saafremt brændselsutgifterne i alle
tilfælder var det helt avgjørende, kom kun
disse to varmekilder i betragtning.
Imidlertid er der ogsaa andre hensyn,
som i stigende grad gjør sig gjældende,
og som gjør at ogsaa andre varmekilder
kan komme i betragtning.
Vanskeligheten ved for de fleste
familier at skaffe sig god og nok tjenerhjælp
og de økende krav til livsbehageligheter
gjør at man i stadig stigende grad finder
sig tjent med at bortta fra hjemmet i
størst mulig utstrækning alt slitsomt,
skiddent og tidsspildende arbeide.
Dette er hovedaarsaken til at de
skid-denfærdige kulovner, der rigtignok skaffer
ganske billig varme, men ogsaa meget
arbeide baade til sit eget pas og til
rengjøring i huset, holder paa helt at
fortrænges av de økonomiske og forholdsvis
renfærdige koksmagasinovner, der naar
de stelles rigtig og med omtanke, kræver
litet arbeide, naar der først er optændt.
Det samme stadig stigende krav til
renslighet og letvinthet er det ogsaa der
i mange tilfælder vil gjøre gaskaminen
— det rensligste og letvinteste av alle
varmeapparater — til et
opvarmnings-middel for de li tt bedrestillede hjem,
tiltrods for de, som vi senere skal se,
ganske høie brændselsutgifter.
Cen tralopvarmning.
Ogsaa centralopvarmningen — i
al-mindelighet drevet med koks — hvorav
der som bekjendt findes en hel del
systemer, tilfredsstiller i mange tilfælder alle
krav til let arbeide og renslighet i huset.
Imidlertid mener jeg at det ligger
utenfor min opgave nærmere at gaa ind paa
centralopvarmningen her. De store
an-lægsutgifter og de vanskeligheter man
møter med hensyn til omkostningernes
fordeling etc., hvor der er tale om
opvarmning av hus med flere leieboere,
gjør at centralopvarmningen for tiden
bare ved større anlæg som skoler, banker,
større forretninger etc. kan være
berettiget. Dette kan dog bare avgjøres efter
en omhyggelig beregning i hvert tilfælde.
Ved en her i Trondhjem nylig opført
enebolig paa 110 kvadratmeter bebygget
Tabel II.
Samlet indhold av 3 ildede rum Aarsforbruk av koks og ved Forbruk pr. m3 opvarmet rum
Leilighet no. 1 150 m.3 Kr. 80,00 Kr. 0,53
— »2 248 » » 102,00 » 0,42
— »3 ? 150 » » 50,00 » 0,33
Gjennemsnit kr. 0,42 pr. m.3 pr. aar.
Der er her regnet med en pris av kr.
1,30 pr. hl. koks og kr. 23,00 pr. favn ved.
Forskjellen i utgiften ved de
undersøkte tilfælder har sin væsentligste
aar-sak i det mere eller mindre gode pass av
ovnene.
Som en rimelig normal tror jeg nok
at man kan gaa ut fra, at man bør klare
opildning av sin leilighet med koksovner
for en aarlig utgift av ikke over 50 øre
pr. kubikmeter opildet rum.
Et andet eksempel kan ogsaa gi en
antydning om utgifterne ved
koksopvarmningen. Paa gasverkets kontor er gjen-
flate i halvanden etage med 7 ildede
værelser viser det sig ved en
undersøkelse at et centralopvarmningsanlæg vil
koste ca. 1800 kr. i anlæg, mens et
lokalopvarmningsanlæg, som paa grund av
an-lægsutgifterne blev valgt, bestaaende av
3 magasinovner og 3 gaskaminer, koster
ca. 400 kr. Regner man med den for
centralopvarmningen gunstige
forutsæt-ning, at man ved den vil ha de samme
brændselsutgifter som ved
lokalopvarmningen, vil man, naar forrentning og
amortisation av anlægget skal regnes —
f. eks. med 8 pct. —, finde at
centralopvarmningen koster kr. 112,00 pr. aar
mer end lokalopvarmningen.
^Lokalopvarmning.
Lokalopvarmningen har for tiden langt
større betydning og utbredelse end
centralopvarmningen. Og jeg mener at et
rigtig anordnet og drevet
lokalopvarmningsanlæg skaffer de fleste av
centralopvarmningens fordeler for en saa betydelig
lavere pris, at lokalopvarmningen i de
aller fleste hjem ogsaa i fremtiden vil
komme til at bli det almindelige.
Som tidligere anført holder
koksmaga-sinovnene — ialfald i byerne — paa mer
og mer at fortrænge de øvrige
opvarmningsmidler. Og erfaringen viser at ingen
av de varmekilder man har for tiden, er
istand til at gjøre koksmagasinovnen
rangen stridig som en overlegen nr. 1, som
ethvert hjems hovedopvarmningsmiddel.
Da teoretiske undersøkelser for at
paa det rene med driftsutgifterne altid
kan angripes paa grundlag av at den
beregnede nytteffekt av ovnene kan
kritiseres, har jeg anstillet undersøkelse over
det virkelige forbruk av koks og ved i
endel tilfælder som jeg mener har
interesse. De undersøkte tilfælder angaar 3
familiebekvemmeligheter her i Trondhjem,
der samtlige har 3 værelser, hvert opildet
med koksmagasinovner hele vinteren
igjen-nem, og alle har de i den koldeste tid
en ovn i leiligheten brændende dag og nat.
nem en længere tid anstillet prøvefyring
med en koksmagasinovn. Værelset var
110 m3 stort og det gjennemsnitlige
koks-forbruk har været 325 gram eller for ca.
1 øre pr. time, naar en hektoliterpris av
kr. 1.30 lægges til grund. Med en aarlig
brændetid av 4 300 timer vil den samlede
brændselsutgift bli kr. 43 pr. aar eller 39
øre pr. m3 opildet rum.
Som man av de anførte tal vil forstaa,
er koks i magasinovner en særdeles
billig og fordelagtig varmekilde; men den
har dog sin sterkeste side hvor det gjælder
at tilfredsstille et stadig varmebehov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0021.html
