Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 5 januar 1912 - Økonomisk opvarmning av vore boliger, av Kjeld Helgeby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 1 1912
aller fleste tilfælder — at dette opnaaes
med de mindst mulige omkostninger til
brændsel. Og her er vi med en gang inde
paa det meget væsentlige spørsmaal:
Varmekilden — hvilket brændsel bør man
vælge?
Til orientering har jeg nedenfor opsatt
en tabel over de almindelige varmekilder,
der staar til vor raadighet, disse
varmekilders teoretiske varmeevne, deres gjen-
Tabel I.
I. 2. 3- 4- 5- 6. 7-
Varmekilde Teoretisk varmeværdi i kalorier Pris i Trondhjem tilbragt Pris pr. 1000 kalorier [-Varmeapparater Apparatets nytteeffekt-] {+Varme- apparater Appa- ratets nytte- effekt+} Pris pr. 1000
kalorier nyttiggjort varme
Birkeved, tør prima .... 2800 pr. kg. Kr. 23 pr. favn ophugget Øre 0.75 Vedovn 40 °/o Øre 1.50
Petroleum I0000 — Kr. 0.16 pr. liter „ 2.00 [-Petroleumsovn-] {+Petroleums- ovn+} m. avtræk 80 „ „ 2.50
Kul 7500 - Kr. 1.60 pr. hl. „ 0.27 Kulovn 60 „ „ 0.45
Koks i magasinovn 7200 — „ i 30 — „ 0.42 Magasinovn 7° » , 0.60
Koks til centralopvarmning . . 7200 — » I-I5 — ’ „ 0.40 Lavtryks dampanlæg 60 „ „ 0.67
Gas . 5000 pr. m3 „ 0.10 pr. m3 „ 2.00 Gaskamin tysk 80 „ „ 2.50
Elektricitet 864 pr. Kw. „ 80.00 pr. Kw.-aar 4300 t. pr. aar „ 2.16 Elektrisk ovn 80 „ „ 2.70
Torv 3500 pr. kg. Kr. 0.70 pr.hl. „ 0.67 Magasinovn 70 „ „ 0.96
Ser vi litt nærmere paa de angivne
priser pr. 1000 kalorier nyttiggjort varme,
Ander vi at kul og koks uten
sammenligning gir de mindste brændselsafgifter,
derefter kommer torv, som i Trondhjem
er omtrent 1.6 ganger saa dyrt brændsel
som koks i magasinovner, dernæst ved,
der er 2.5 ganger saa dyrt. Elektricitet
er 4.5 ganger saa dyr som koks i maga
sinovner.
Før jeg gaar videre vil jeg søke at
utskille den varmekilde som jeg mener der
i almindelighet av økonomiske grunder ikke
kan bli tale om ved opvarmning av
boliger, nemlig:
Elektriciteten som varmekilde.
Naar jeg tidligere har beregnet prisen
for elektricitet til 2,70 øre pr. 1000
varme-enheter nyttiggjort varme, saa har jeg
maattet gaa ut fra den for det elektriske
anlæg meget gunstige forutsætning, at
man kan utnytte strømmen jevnt dag
og nat i hele vinterhalvaaret. Dette
mener jeg imidlertid ikke kan opnaaes i
de fleste tilfælder, og i ethvert tilfælde
kun ved anvendelse av betydelige anlæg
for opmagasinering av varme om natten
til utnyttelse om dagen.
Ved slike anlæg kan man ikke regne
med den elektriske ovns almindelige
nytteeffekt 100 pct., men paa grund av
varmetapet ved magasineringen antagelig i det
høieste 80 pct.
I de fleste tilfælder kan man ikke regne
paa denne maate, men maa lægge beslag
paa og betale for saa mange kilowatt at
man kan klare opvarmningen paa de
koldeste dage, uten at ha anden støtte i
opmagasinert varme end den man altid har
i vægger og inventar, hvor man brænder
rundt nat og dag.
nemsnitlige salgspris her i Trondhjem og
den paa grundlag herav beregnede pris
pr. 1000 varmeenheter (kalorier) under
forutsætning av hel utnyttelse av
varmen og, som det som i praksis har størst
betydning, prisen pr. 1000 effektive
varmeenheter beregnet efter hvad der virkelig
nyttiggjøres i gode velstelte
varmeapparater (tabel I).
Men da kommer man op i
omkostninger, der i de aller fleste tilfælder vil gjøre
elektrisk opvarmning økonomisk helt
umulig, selv om der regnes med en nytteeffekt
av 100 pct. av de anvendte ovner. Jeg
skal her belyse dette med en del
eksempler:
I det svenske »Teknisk Tidskrift« for
1ste november 1911 er efter et foredrag
holdt ved International elektricitetskongres
i Turin 1911 referert et forsøk utført i
større maalestok av den svenske dr.
Ek-strøm. Disse forsøk har — antagelig paa
grund av sine udmerkede resultater —
vakt stor opmerksomhet, særlig inden
svenske elektrikerkredser.
Dr. Ekstrøm oplyser, at han med et
maksimalt energiforbruk av 16 kilowatt
har været istand til at opvarme en villa
paa 2200 kubikmeters rumindhold med
600 kvadratmeter ytervægger.
Han hadde da en brukstid for den
beslaglagte energi av 1620 timer, og et
samlet energikvantum av 26 000
kilowatttimer pr. aar. Dr. Ekstrøm oplyser at
med en pris av 80 kroner pr. kilowattaar,
vil opvarmningen falde like billig som
ved centralopvarmning.
Ved dette forsøk er der mange
bemer-kelsesværdige ting, som er betegnende for
hvilke underlige kunster der gjøres av
enkelte for at overbevise om den
elektriske energis store muligheter som
varmekilde. For det første regnes der med et
maksimalt energiforbruk av 16 kilowatt
ved minus 20 gr. C. for en 2200
kubikmeters villa.
Man vil imidlertid med 16 kilowatt av
hele denne store villa ikke opnaa at holde
mere end ca. en fjerdedel à en femtedel
opvarmet i den koldeste tid, idet man i
henhold til her i byen gjorte erfaringer
mindst maa regne med 3 à 3^2 kilowatt
pr. 100 kubikmeter opvarmet rum.
La os imidlertid gaa ut fra at villaens
indbyggere er spartanske nok til at ha
kuldegrader i ca. 75 pct. av sit hus, og
saaledes kan klare sig med 16
kilowattaar. Omkostningerne ved opvarmningen
biir da efter 80 kr. pr. kilowatt ialt hele
kr. 1280 pr. aar. Dette er ikke mere
end hvad det koster at opilde med
centralopvarmning, sier dr. Ekstrøm.
For at belyse holdbarheten av denne
paastand vil jeg beregne opvarmningen
av villaen under forutsætning av at der
blev anvendt gaskaminer, idet hverken
en gaskamin eller en elektrisk ovn kræver
utgifter til pass, og anlægsutgifterne i de
fleste tilfælder kan sættes like store.
Til opvarmning av villaen anvendtes
av dr. Ekstrøm ialt pr. aar 26 000
kilowatt, hvilket svarer til 22 464 000
varmeenheter.
I henhold til den ovenfor givne tabel
koster 1000 varmeenheter utviklet ved
hjælp av gas i gaskaminer 2.5 øre. Man
finder da at de samlede utgifter til
opvarmning av hele villaen pr. aar vil bli
ca. 560 kr. for gasopvarmning. Dr.
Ekstrøm maatte nok ikke betale kr. 80,
men kr. 35 pr. kilowattaar, selv for at
konkurrere med gasopvarmning.
Regner man med koksopvarmning ved
magasinovner, der leverer 1000
varmeenheter for 0,6 øre, vil man finde at der
ikke maatte betales mere end kr. 8,35
pr. kilowatt-aar for at faa den elektriske
opvarmning like billig.
I tilslutning hertil kan et par
eksempler her fra Trondhjem ha sin interesse.
I en solid murgaard blev en tid et
kontor paa 54 kubikmeters indhold
opvarmet med en elektrisk ovn paa 2.2
kilowatt. Den kostet kr. 176.00 pr. aar.
Ovnen er fjernet, tiltrods for at
indehaveren økonomisk er sterkt elektrisk
interessert, da den viste sig
utilstrækkelig til at klare opvarmningen paa de
kolde vinterdage. I dette tilfælde viste
altsaa 4 kilowatt pr. 100 kubikmeters
rum sig at være utilstrækkelig. Med koks
vil opvarmningen av dette rum komme
paa ca. 30 kr., og med gas antagelig
paa kr. 65 pr. aar.
Et andet eksempel vil ha særlig
interesse, da der i det samme rum — et
kontor paa 65 kubikmeter — har været
anvendt gasopvarmning og elektrisk
opvarmning. Rummet opvarmes i ca. 11
timer pr. dag.
Gasopvarmningen kostet kr. 75 pr. aar
mot kr. 150 for elektrisk opvarmning.
Selv anvendelse av den elektriske
spildkraft, der med begrænset brukstid
muligens kan leveres for kr. 20 pr.
kilowattaar, vil falde for kostbar i de fleste
tilfælder.
Regner man med en gjennemsnitlig
brukstid av 2150 timer1 og 80 pct.
nytteeffekt av de anvendte kapacitetsovner,
vil man finde at 1000 kalorier
nyttiggjort varme koster 1,35 øre, eller mere
end det dobbelte av koksopvarmning.
1 Ca. ia timer pr. døgn i t/g aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
