Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 12 januar 1912 - Bergvæsen - Stenknusere, av Chr. Anker Bachke - Bok- og bladnytt - For stenindustriens mænd, av J. H. L. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 2 1912
Fig. i. Stenknuser, system Bartsch.
over stenknusemaskineriet; læseren vil finde
disse saa temmelig like i ethvert av de
nævnte firmaers prospekter.
Kun med hensyn til den av Humboldt
i hundredevis leverte normal- og finknuser,
system Bartsch, skal endnu bli nævnt at
denne tygger paa grund av beliggenheten
av dens bevægelige kjæfts nedre dreiepunkt
mot utmatningsspalten og den øvre
driftsaksels beliggenhet er i høi grad forskjellig
fra den bekjendte Dodgetygger, da den
bevægelige kjæft faar en anden bevægelse.
Denne sort knusere (system Bartsch) har
opnaadd den største anerkjendelse (fig. 1).
Sluttelig skal endnu bemerkes at
Ma-schinenbau-Anstalt Humboldt i Cöln-Kalk
allerede i flere aar har bygget
spindelknusere efter eget patent, som paa det
bedste har staat sin prøve. Knuserne biir
efter behovet utført med støpejerns eller
støpestaals legeme; knusermantel og
knuserkegle biir selvfølgelig altid utført av
hart-staal, som er eramanganstaalet jevnbyrdig.
Disse knusere benytter man i Tyskland
hyppig til knusning av basalt og magnetit,
hvis store, seige haardhet er læseren
be-kjendt; likesaa leverer Humboldt saadanne
spindelknusere til knusning av haardeste
svovlkis. Et meget interessant
spindel-knuseranlæg er opført i Phoenix i
Duis-burg-Ruhrorts havneanlæg, hvor Humboldt
har montert knuseriet flytbart paa
jernbaneskinner. Fortiden er en
kjæmpespindel-knuser under montering for det Alpine
Montangesellschaft i Steiermark likeledes
levert fra Humboldt, som mig bekjendt er
det første tyske firma som har optat
fabrikation av disse maskiner.
Hoveddimensionerne paa ovennævnte
kjæmpespindelknuser er følgende:
Mottagertragtens diameter . .4,50 meter
Knuseringens indre diameter .2,10 —
Knusecylinderens største ytre
diameter........................2,74 —
Knusekeglens øvre diameter . 0,58 —
— nedre — . 1,90 —
Knuserens samlede vegt ca. 70 000 kg.
Spindelknusere faar særlig sin anvendelse
som knusemaskiner hvor det gjælder i en
maskin at opnaa store ydelser. Om det
er heldig at bringe en saadan maskin op
til en større ydelse end 250 ton pr. time,
er dog mer end tvilsomt. Teknisk mulig
er alt i vore dage; det gjælder kun rene
konstruktionsspørsmaal, om de i
kjæmpe-mæssige dimensioner bragte maskiner ogsaa
er tilsvarende økonomiske og
hensigtsmæssige.
Humboldt er i Tyskland
hovedfabrikanten av denne slags spindelknusere, og dette
fremhæves paa grund av at hr. Nannestad
fuldstændig har ingnoreret samme.
De Humboldske spindelknusere er
væsentlig forskjellig fra de Hadfieldske, og
samtlige konstruktionsavvikelser er
patentbeskyttet. Disse patenter er fremkommet
og opbygget paa basis av de store
erfaringer Humboldt har paa dette omraade.
Saaledes er ophængningen av
knuserakselen helt forskjellig, hvilket fremgaar av
snitskissen (fig. 2). Den bestaar nemlig av en
kuleskaal som bevæger sig i et solid
kulelager. Lageret er istøpt en
specialkomposition. Disse lagere er let tilgjængelige og
kan ved at aapne paa lagerlaaket bli
kontrollert under maskinens gang. Over
kule-skaalen er placert en stilmutter, ved hvilken
man efter slit kan indstille knuserakselen,
Fig. 2 Spindelknuser, system Humboldt.
saa man igjen erholder den rigtige
spalte-aapning. Humboldtknuserens indtakstragt
er utforet med hartstaalplater.
Endnu en ganske væsentlig fordel ved
Humboldtknusere er at placeringen av
knuserakselen kan ændres. Dette sker ved
forandring av to bokser, hvorav den indre
er ekscentrisk lagret.
Knuserens driftsskive er forsynet med
sikkerhetsavklipningsbolter. Driftsakselen
gaar i selvsmørende ringsmøringslagere.
Smøringen av knuseakselens nedre lager
og den ekscentriske boks sker ved en
olje-pumpe, som muliggjør en cirkulation av
oljen. Desuten har man truffet saadan
anordning at oljen kan bli avkjølet inden
lageret. Ved en særskilt anordning kan
oljehøiden i det nedre lager naar som helst
iagttages. Samtlige lagere er istøpt bedste
hvittmetal. Til hver knuser følger dertil
hørende verktøi, saa at lagrene kan istøpes
metal paa stedet.
En hovedfordel fremfor andre fabrikata
besitter Humboldts knusere derigjennem,
at den ytre knusermantel ikke er konisk,
men cylindrisk. Ved koniske hus biir
diameteren mindre og mindre nedover,
saaledes ogsaa rummet mellem mantel og kegle,
mens de mere og mere formindskede korn
indtar et større og større volum, saaledes
at forstoppelse let vil kunne indtræde, hvis
man ikke avpasser paasætningen nøiagtig.
Knusemantelens cylindriske facon og dens
todeling efter horisontalen har ogsaa, naar
man tar hensyn til det dyre manganstaal,
sine store fordeler. Man kan saaledes ikke
alene snu den enkelte ring op og ned,
naar dens nedre del er forslitt, men man
kan ogsaa flytte den mindre slitte øvre
ring ned, naar den nedre del er kassabel.
Denne konstruktion saavel som todelingen
av knusekeglen er beskyttet ved patent.
Dissse linjer er kun nedskrevet for at
gjøre opmerksom paa, at der foruten det
engelske firma Hadfield ogsaa findes tyske
firmaer som fabrikerer fuldkommen likesaa
gode knusemaskiner. Saaledes har firmaer
som for eksempel Humboldt, der altid har
indtat en førerstilling paa opberedningens
omraade, levert tusinder av knusemaskiner.
Chr. Anker Bachke.
Bok- og Bladnyt.
For^stenindustriens mand.
Opmærksomheten henledes paa en nylig
utkommet brochure, »Stenindustriell Studieresa’ i
Tyskland och Belgien|àr 1909« av E. H e b b e 1
og H. H eds t rø m, utgit av Sveriges geologiske
undersøkelse (Ser. C, No. 233; pris kr. 1,50).
Man finder her bl. a. en hel række statistiske
opgaver angaaende anvendelsen av de forskjellige
slags stensorter i Tyskland og Belgien, derunder en
heljdel oplysninger om forbruket av gatesten,
kant-sten o. s. v. i de større nordtyske byer. Desuten
leveres der opgaver over salgspris, transportutgifter
o. s. v. og over konkurransebetingelserne mellem den
svenske sten og de indenlandske tyske stensorter.
— Den svenske, til en viss grad ogsaa den norske
sten, dominerer i det væsentlige markedet saa langt
syd som til Cöln, Dortmund, Hannover, Berlin,
Frankfurt an der Oder og videre mot øst.
Længere syd avløses den nordiske sten av sten fra
bruddene ved Rhinen, i Sachsen og i Schlesien.
J. H. L. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
