Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 19 januar 1912 - Økonomisk opvarmning av vore boliger, av August Natvig - Østerrikske elektricitetsverker, av N. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
39
Økonomisk Opvarmning av
vore Boliger.
Hr. driftsbestyrer Kjeld Helgeby har i
»Teknisk Ukeblad« nr. 1 opsatt en
sammenligning angaaende økonomien av
gas-kaminopvarmning og elektrisk
opvarmning, som ved første øiekast kan synes
meget fordelagtig for gasens
vedkommende. Gaar man imidlertid litt nøiere
gjennem de forskjellige »underlige
kunster«, som virkelig her er gjort for at
kondemnere elektriciteten som
opvarmningsmiddel, biir man let opmerksom paa
en del feil. Har man tillike fulgt Alfred
Ekstrøms utredninger med hensyn til sine
praktisk foretagne prøver med elektrisk
opvarmning av sin bolig i Saltsjöbaden,
maa man nærmest tro, at driftsbestyrer
Helgeby har misforstaat disse.
For at begynde med de likefremme
feil, skal jeg bede mine ærede læsere
lægge merke til de i driftsbestyrer
Helge-bys tabel I opgivne data og sammenligne
disse med de i teksten like til venstre
for tabellen anførte tal. Man vil da i
tabellen finde, at 1000 kalorier
nyttiggjort varme for gasens vedkommende
koster 2.5 øre, for elektricitetens
vedkommende 2.7 (forutsatt som i rubrik 3
tabel I, at der betales kr. 80 pr.
Kw.-aar).
Mellem 2.5 og 2.7 øre er der jo ikke
saa kolossalt stor forskjel, men ikke desto
Tabel I.
Varmekilde Teoretisk varmeværdi i kalorier Pris i Trondhjem Pris pr. 1000 kalorier [-Varmeapparat-] {+Varme- apparat+} Nytte effekt Pris pr. 1000 kalorier
nyttiggjort i varme
Gas 5000 pr. m3 Kr. 0.1 pr. m3 Øre 2.00 Gaskamin 0.8 Øre 2.5
Elektricitet . . . 864 pr. Kw. Kr. 80 pr. Kw. pr. aar à 5500 timer Øre 1.69 Elektrisk ovn 0.8 Øre 2.12
Dette er dog under forutsætning av, at
en gaskamin med 4" avtrækspipe1
virkelig kan prestere 80 °/0 nytteffekt. Ifølge
opgaver fra »Kalender für Heizungs,
Lüftungs und Badetechniker« 1911 varierer
virkningsgrader for de bedste ovnes
vedkommende mellem 60 og 85 °/0 altsaa i
middel ca. 73 °/0.
Angaaende kritikken av Ekstrøms
forsøk kan bemerkes, at der ved disse ikke
blev benyttet fast aarspris-tarif. 1
boligens forskjellige rum var nemlig
opstillet kontakt-termometer, som var
konstruert saaledes, at saa snart
temperaturen i rummet gik under 16° C., blev
de elektriske radiatorer gjennem et relæ
indkoblet. (Konferer Ekstrøms foredrag
i Svenska elektricitetsforeningens aarsmøte
i Gøteborg 4de juni 1910).
Da der for hele anlægget var opsatt en
kilowattimemaaler, var der intet til
hinder for, at der til opvarmning av
rum
1 Sidstnænvnte gjenstand anbefales i hr. Helge-
bys artikel absolut, for at man ikke skal bli
for meget genert av gaslugt i værelset.
mindre anføres der saa i Teksten, at hvis
elektriciteten virkelig skal kunne
konkurrere eller blot sidestilles med gasen,
maa aarsavgiften pr. Kw. kun være kr.
35 pr. Kw., med andre ord, der maa pr.
1000 kalorier nyttiggjort varme ad
elektrisk vei kun betales 1.17 øre for at denne
varmekilde skal kunne sammenlignes med
gas à 2.5 øre pr. 1000 kalorier.
I den hele sammenligning synes
driftsbestyrer Helgeby kun at ha gaat ut fra
fast aarspris for den elektriske energis
vedkommende. Men da burde det vel
ogsaa være tat i betragtning, at naar der,
som f. eks. forutsatt i tabel I, betales
kr. 80 pr. Kw. pr. aar, saa har
vedkommende abonnent ogsaa ret til at bruke
strømmen i sommerhalvaaret; han kan
f. eks. da anvende den til al i huset
forekommende kokning, hakning,
strykning, varmtvandstilberedning for bad,
vask etc. Naturligvis kan han ogsaa i
den del av vinterhal vaaret, da det ikke
er saa koldt, at al energi behøves til
radiatorerne, benytte noget til kokning
o. s. v. Det vil herav fremgaa, at
brukstiden pr. aar for den leiede kraft kan
sættes betydelig høiere end til 4300 timer
som i rubrik 3 anført. Aaret har som
bekjendt omkring 8750 timer. Antages
da at vedkommende abonnent benytter
strømmen nogenlunde rationelt f. eks.
5500 timer, vil driftsbestyrer Helgebys
tabel se saaledes ut (tabel I):
mene anvendtes den elektricitetsmængde’
som behøvedes til enhver tid.
Paa grundlag av de gjennem
vinter-maanederne gjorte erfaringer er det da
at Alfred Ekstrøm opgir, at han for sin
bolig paa ca. 2200 kubikmeter med 600
kvadratmeter ytervægger vil komme ut
med 26 000 Kw.-timer for opvarmningen.
Det er dog slet ikke forutsatt, at alle
rum paa en gang hele vinteren igjennem
er opvarmet. Det er jo heller ikke
tilfælde med almindelig centralopvarmning,
at man opvarmer rum som f. eks.
gjæste-værelser uavbrudt hele vinteren. Heller
ikke er værelserne forutsatt at ha samme
temperatur nat som dag.
Der var ved det her foretagne forsøk
udelukkende anvendt elektriske radiatorer,
for hvilke man kan regne en nytteeffekt
av 100 °/o. Men selv om man anvender
elektriske »magasinovner«, vil man neppe
tape noget i virkningsgrad paa grund av
opmagasineringen i det øieblik at
magasinovnen ikke behøver nogen avtrækspipe,
og al den tilførte elektriske energi gaar
over i varme. Denne form av elektrisk
opvarmning vil ogsaa sikkert bli den i
fremtiden mest anvendte, da
elektricitetsverkerne med fordel vil kunne levere
kraften til en langt billigere pris, naar
de selv kan bestemme hvilken tid paa
døgnet den skal benyttes. Der vil da
hos konsumenten ved siden av
kontrolapparatet for den billige tarif, hvortil alt
henhørende til magasinering er koblet,
ogsaa opsættes en almindelig maaler, der
registrerer den strøm, som benyttes i
tiden da verket har sine spidser paa
belastningskurven.
August Natvig.
Østerrikske Elektricitetsverker.
I „Elektrotechnik u. Maschinenbau“ 1911
s. 960, opgir L. Rosenbaum fra den
Østerrikske statistik endel tal, som i mange
henseender er av interesse.
Den gjennemsnitlige anlægskapital
(indbefattet ledningsnet) opgives at være
(i norske kroner):
Verkets størrelse Samlet anlægskapital pr. kw. ydelse:
[-Vandkraft Dampkraft-]
{+Vand- kraft Damp- kraft+} Vand- og
dampkraft Eksplosions-motorer
Indtil 100 kw. 1070(82) 1420(23) 1720 (32) £850(27)
Over 100 „ 970(39) 1120 (42) 980 (45) 1220 (16)
For Schweiz i 1909 . . . 680 (89) 1710 (5) 1000 (63) 2120(13)
Det antal anlæg som tallene gir gjennem
-snittet for, er tilføiet i parentes.
For anlæg over 100 kw. viser
anlægskapitalen sig gjennemsnitlig at være ganske
konstant som vist i fig. 1, hvor utgifterne
gjengives i østerrikske kroner (1 ø. kr.
= 0,75 n. kr.). Ogsaa her er utgifterne
til ledningsnet med tilbehør medtat.
Merkelig nok er utgifterne mindst for
vandkraft baade i Østerrike og i Schweiz,
og dette gjælder ikke alene de samlede
omkostninger indbefattet ledningsnet; men
„billedet biir det samme1’, uttaler
forfatteren, „om fordelingsanlægget eller de
elektriske anlægsdele bringes i fradrag44.
Efter forfatterens tal viser det sig noksaa
likegyldig for anlæg over 100 kw., om man
anvender likestrøm, vekselstrøm, dreiestrøm
eller begge disse strømsystemer i forening.
Han finder nemlig de samlede
anlægs-utgifter at bli:
For likestrøm . . kr. 910 pr. kw. ydelse (5)
„ vekselstrøm . „ 970 „ „ — (6)
„ dreiestrøm. . „ 915 „ „ — (70)
„ begge i for-
ening . . . . „ 990 „ „ — (25)
En lavere grundpris for lys end 221/2
øre pr. kw. time, findes bare ved 0.5 av
verkerne, og 97 °/0 av verkerne har en
grundpris av 30 øre og derover.
For teknisk bruk har ca. 97 °/0 av
verkerne en grundpris av 11 øre pr. kw. time
eller derover.
Gjennemsnitspriserne opgives at være
ca. 36 øre pr. kw. time for lys, og ca. 17
øre for kraft, eller ialt omkring 26y2 øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
