Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 4. 26 januar 1912
- Om patenter, varemerker og mønstre
- Elektrisk belysning i privatboliger, av N. Sch.
- Aktiebolaget Calvert & Co.s automatiske fyringsapparater sammenlignet med haandfyring og kjederistfyring, av Robert Wadham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
51
tentret anføres i patentregistret ved
indlevering av formelt overdragelsesdokument.
Paragraf 12 siger: »Frivillig overdragelse,
helt eller delvis, av patent har ingen
retsvirkningoverfor godtroende tredjemand, før
end overdragelsen er meldt til registrering.
Det samme gjælder en tilstaat adgang til
at bruke den patenterte opfindelse
(licens).«
Det er altsaa ikke nok, som saa mange
tror, at gjøre paategning om transport av
patentretten eller om licensavgivelse paa
selve patentbrevet. Kjøpekontrakten og
dens bestemmelser har i almindelighet
for det offentlige ingen interesse; der skal
kun paa betryggende maate ved
overdragelses- eller licensavgivelsesdokument,
bekræftet av personer der har offentlig
tro-værdighet, til patentstyret gives
meddelelse om hvem der staar som virkelig eier
av patentet eller til hvem licens er git.
*
Paa de forskjellige bestemmelser om
rettergangsmaaten i patentsaker i tilfælde
av, at et patent skal ophæves eller
fra-kjendes patenthaveren, har jeg desværre
ikke her tid at komme ind. Selve
formaliteterne fremgaar tydelig nok av
lovene, men spørsmaalene om utsigterne
for, hvordan en proces vilde falde ut for
domstolene eller i tilfælde for styrets II.
avdeling kan stilles likesaa forskjellige
som der er forskjellige opfindelser. Skal
sak føres for domstolene, maa jo begge
parter engagere sin sakfører eller advokat,
men parterne bør først og fremst indhente
en patentsakskyndigs uttalelse. Der vil
derved for begge kunne spares betydelig
i tid og omkostninger. Det er ogsaa
rimelig at spørsmaalene i patentsaker og
tildels ogsaa i varemerke- og
mønstersaker er av saa teknisk art, at juristen
alene ikke vil kunne opgjøre sig en
rigtig mening og forstaaelse av, hvad det
gjælder at bevise og motbevise, samtidig
som forstaaelsen av et patentkrav, en
patentpaastand hovedsakelig indhentes
gjennem aarelang praksis og ikke
gjennem lovens korte ord. Jeg har jo
tidligere her idag forsøkt at forklare den
vidtgaaende betydning der ligger i den
tilsynelatende uskyldigeparagraf 19.
Ogspørsmaalene kan arte sig temmelig indviklet
mangen gang. Procedyren maa og bør
da selvfølgelig holde sig til den engang
oparbeidede og hævdbundne praksis, til
hvis kjendskap ind og ut en patentagents
duelighet avhænger.
Retten til at faa patent tilkommer som
bekjendt baade indlændinger og
utlændin-ger, uten at disse sidste behøver at ha
anmeldt eller erhvervet patent i sit
hjemland. Utlændinger maa imidlertid
engagere en inden riket boende
patentfuldmægtig til at føre sin sak for
patentstyret, indlændinger derimot kan indlevere
paten tansøkning og føre sin sak selv,
noget som dog nu av forklarlige grunde
sjelden gjøres.
Hvad opfinderen bør indsende til
patentfuldmægtigen, naar han vil benytte
sig av denne til at søke patent, er
derfor nu som før en model eller helst en
ganske enkel, men tydelig skisse av den
opfundne gjenstand tillikemed en
kortfattet beskrivelse, hvori da specielt maa
redegjøres for, hvad ansøkeren mener at
være det særlige mje, fordelagtige og
eiendommelige ved opfindelsen, fremfor hvad
der maaske tidligere maatte være kjendt
paa vedkommende omraade. Angaar
opfindelsen en kemisk proces, et præparat
eller lignende, behøves naturligvis kun en
beskrivelse, men ogsaa da ønskes saa
nøi-agtige oplysninger som mulig, saaledes
opgave over, hvilke stoffer der anvendes,
deres sammensætningsforhold,
temperatur-og tidsangivelse etc., av hvilke
oplysninger patentfuldmægtigen i
patentansøknin-gen naturligvis kun benytter det, der er
nødvendig for opnaaelse av et saa godt
patent som mulig.
Patent under hemmeligholdelse av
opfindelsens særkjende og væsen kan
naturligvis ikke erholdes.
(Fortsættes.)
Elektrisk Belysning i
Privatboliger.
I »The Electrician« for 5/12 side 378
gir A. H. Sea brook en utredning av
spørsmaalet om tarif for privatboliger.
Følgende utdrag av bemerkningerne om
fast aarspris er av interesse for vore
forhold :
Fast aarspris beregnes i England som
en ukentlig eller maanedlig avgift pr.
installert lampe eller kw. Den brukes i
almindelighet kun for belysning og da uten
maaleapparat. Fra konsumentens
synspunkt er denne den simplest mulige tarif,
men den benyttes bare av konsumenter
med lang brukstid. Sandsynligvis er ingen
engelsk tarif av denne art mere kjendt
end den som »Fixed Price Light Company«
med fordel har indført i Sydlondons
smaa-boliger. Den brukes ogsaa i mindre
ut-strækning i St. Marylebone for 1, 2 eller
3 rums leiligheter. I enkeltværelsers
leiligheter betales 52 øre pr. uke for en 25
lys osramlampe incl. lampehold og
installationsgebyr. Strømavgiften alene utgjør
30 øre. I 2 rums leiligheter betales en
25 lys lampe i soveværelset med 37 JL øre
pr. uke hvorav 15 øre for strøm.
Biir denne tarif almindelig i fremtiden,
saa maa man ved huseiernes hjælp kunne
indbefatte betalingen for det elektriske
lys i husleien, saa leiligheten kan bli
utleiet incl. lys. Der er stemning oppe blandt
huseiere for at kræve udelukkende elektrisk
lys i leiligheterne av hensyn til
vedlikeholdet (oppussning, dekorationer m. v.),
og det er ikke vanskelig at faa huseieren
til at fremtvinge dette, naar f. eks.
tre-aarige boligkontrakter blir avsluttet.
Hand-cock & Dykes har anvendt et lignende
system med strømbegrænser, hvor
betalingen erlægges efter det begrænsede
strøm-kvantum. Det er imidlertid likesaa
kostbart at indsætte en strømbegrænser som
at indsætte en maaler.
Fast aarspris pr. kw har en meget stor
anvendelighet i de smaa privatboliger,
hvor maaler er upraktisk paa grund av
omkostningerne, og det synes for tiden at
være den eneste løsning av
smaakonsu-mentspørsmaalet. Det er desuten en meget
tilfredsstillende løsning saavel for
strømleverandøren som for konsumenten.
Forfatteren nævner et typisk amerikansk
fastprissystem der brukes i »The Vineyard
Sound-distriktet« i Massachusetts.
Priserne baseres paa metaltraadlamper, og
bestemmes av det samtidige
maksimal-forbruk. »Electrical World« erklærer »at
konsumentens ord sedvanligvis tages for
godt i kontrakten, og at en Wrigths
maksimalmaaler i tilfælde straks løser
ethvert tvistepunkt«. (Dette forekommer
dog den engelske forfatter at være en
altfor løs maate at sælge efter). Der
betales 71 øre pr. uke for den første 25 lys
lampe, mens den 2den og 3dje lampe
betales med 47 øre, og alle de øvrige med
33,7 øre pr. uke. Luksuslamper tillates i
et antal av 1—3. Konsumenten ventes
ikke samtidig at bruke mere end % av
installationsværdien uten speciel tilladelse
fra kompaniet. Man skulde tro, siger
forfatteren, at kontrolutgiften maatte bli
stor ved et saadant system, da ingen
foranstaltninger er truffet for at hindre
forandring i wattforbruket. Prisen finder
han ogsaa høi, men elektricitetspriserne
er høie i de Forenede Stater — prisen
varierer f. eks. i Vineyard Sound-distriktet
fra 56 til 94 øre pr. kw-time. Et andet
godt eksempel paa en amerikansk fastpris
findes i Superior, Wisconsin. Det mindste
energikvantum, som kan bestilles, er 100
watt. Prisen er 30 øre pr. 32 watt lampe
pr. uke. For at fremme strykejernets
indlægning, ordnes en særskilt
strykejerns-ledning fra strømbegrænseren, og der
betales kr. 1,90 pr. jern pr. maaned. Dette
synes at være det eneste tilfælde, hvor
andet end lysapparater tillates anvendt
efter en fast aarspris pr. maksimal kw.
Hvis energien kan anvendes for kokning,
stekning, opvarmning o. s. v., saa synes
systemet at være udmerket set fra
konsumentens standpunkt. De som anvender
det, er næsten alle smaa forbrukere.
Som resultat med hensyn til fast
aarspris pr. kw uttaler forfatteren:
1. at systemet kun er anvendelig for
smaa konsumenter med lang brukstid,
2. at en strømbegrænser bevirker økede
utgifter, hvad systemet netop skulde
undgaa,
3 . at systemet er fordelagtigere for smaa
konsumenter end anvendelsen av
maaler, da denne bevirker en lav
belastningsfaktor og begrænser
elektricitets-forbruket, samtidig som dens kostende
er for stort for de smaa installationer.
N. Sch.
Aktiebolaget Calvert & Co.s
automatomatiske
Fyringsapparater sammenlignet
med Haandfyring og
Kjederistfyring.
Erfaringer fra en Sulfitfabrik.
Av ingeniør Robert Wadham.
For en tid siden levertes av A/B
Calvert & Co., Gøteborg et
underfyringsapparat for et dampanlæg til en av svensk
Norrlands største sulfitfabrikker for der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0063.html
