Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - Aktiebolaget Calvert & Co.s automatiske fyringsapparater sammenlignet med haandfyring og kjederistfyring, av Robert Wadham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 4 1912
at prøves i konkurranse med haandfyring.
Meningen var, at for tilfælde man kunde
konstatere bedre økonomi med de
automatiske fyringsapparater, skulde samtlige
selskapets stenkul fyrte dampkjeler
forsynes med saadanne apparater.
En av dampkjelerne utstyrtes derpaa
med Calvert & Co.s underfyringsapparat,
og iverksattes derpaa fordampningsprøve
med samme av dampkjelforeningens
repræsentant, hvorunder alle ved saadanne
prøver almindelige forsigtighetsregler
iagt-tokes. Prøverne varte 10 timer. Derpaa
foretokes en haandfyringsprøve med en
ved siden av liggende dampkjel av
nøi-agtig samme type, størrelse og indmuring.
Likeledes benyttedes samme sort kul,
hvilke i begge tilfælder var store kul av
kvalitet som i aarevis var anvendt ved
denne fabrik. Disse prøver som for
saa-vel Stokers- som haandfyringen utførtes
av en fra dampkjelforeningen utsendt
saakaldt »instruktionsfyrbøter«, iverksattes
naturligvis med største nøiagtighet og
med iagttagelse av alle faktorer, som
kunde tænkes at indvirke paa utfaldet.
Resultatet viste ogsaa, hvad der under
saadanne forhold var at vente, nemlig at
en ualmindelig god økonomi opnaaddes
ved haandfyring.
Tallene, som erholdtes efter
omregningen til samme damptryk og
fødevands-temperatur var følgende:
Kg. vand
pr. kg.
stenkul
Stokerfyring . 7,98
Haandfyring . 7,55
Den av dampkjelforeningens ingeniør
konstaterte økonomi av stokerfyring
like-overfor haandfyring utgjorde saaledes
kun 5,7 °/0, — eller naar hensyn tokes
til forskjellig kaloriværdi og
fugtighets-grad samt askegehalt hos kulprøven i
henhold til senere erholdte analyser, kun
3,1 °/0 til for stokerfyringeu. Dette
resultat av haandfyringen er høist
interessant som bevis for, at det ikke er
likegyldig at ta hvemsomhelst til at fyre en
dampkjel. Dog maatte resultatet ansees
for at ha mindre praktisk værdi al den
stund de under prøven raadende forhold,
paa ingen maate kan likestilles med de
under normal drift forekommende, til og
med naar disse er ret gunstige.
Vedkommende fabrikleder ansaa heller ikke
forholdene, under hvilke disse prøver
foretokes motsvarende de normale vilkaar,
paa hvilke haand- og stokerfyringen
utførtes.
Det er nemlig en sak under et vist
antal timer og med en hele tiden
jevntbe-lastet dampkjel at skjøtte haandfyringen
under nøiagtig tilsyn av en dreven ekspert,
men en helt anden sak under alle mulige
belastningsforandringer og med vanlige,
men dog veløvede fyrbøtere, at erholde
et lignende resultat.
Naar derfor fabrikkens fyrbøtere i flere
ukers tid hadde erholdt instruktion av
nævnte ekspert besluttet fabrikkens ledere,
at saavel dampkjelforeningens ekspert
som Calvert & Co.s repræsentant skulde
træde av, saa at fabrikpersonalet alene
med sine egne fyrbøtere fik skjøtte baade
haandfyringen og stokerfyringen en ukes
tid hver, for derved at kunde anvende
samme vandmaaler m. m.
Den for prøvningen bestemte
dampkjel frakobledes den vanlige fødeledning
og fødedes ved særskilt pumpe med en
for anledningen indkoblet vandmaaler
av Schmieds system. Stenkulmængderne
veiedes nøiagtig. Ved avslutningen av
hver prøve aflæstes vandmaaleren og
kon-statertes fordampningen paa basis av det
gjennem vandmaaleren passerte vand og
den under prøven forbrændte
stenkulmængde. Resultatet fremgaar av følgende
tabeller. Efter de to første prøver, ved
hvilke en besparelse av 18,9 °/o
konsta-tertes til stokerfyringens fordel, kunde
fabrikkens ledere knapt tro disse tal, og
besluttet sig for at gaa yderligere en uke
med stokerkjelen, hvorunder 16,8 °/0
besparelse konstatertes. At gjøre yderligere
prøve med haandfyring ansaaes for
unødvendig, da resultatet herfor stemte vel
overens med fabrikkens tidligere egne
prøver. Ved de sidst nævnte
stokerprø-ver er at bemerke, at midt under prøven
opstod som følge av avbrydelse av den
elektriske strøm foraarsaket av en under
prøvetiden raadende heftig storm et 19
timers driftsophold, hvorunder Kjelen
blev betydelig avkjølet, et forhold, som
turde forklare differansen mellem 18,9 °/0
ved den første prøve, og blot 16,8 °/0 ved
den anden.
Prøve nr. 1. Stokerfyring.
(A/B Calvert & Co.s automatiske
underfyringsapparater).
Prøven varte fra den 8de til den 15de
oktober 1910.
Vandmaalerens stilling
ved prøvens begyndelse 524 315 liter
Vandmaalerens stilling
ved prøvens slut . . 795 475 »
Vand..................... 271 160 »
Forbrændt kul (alminde-
lig storkul) .... 35 900 kg.
Vand pr. kg. kul . . . 7,55 »
Fødevandets temperatur 15° C.
Prøvetidens varighet . . 167,5 timer
Vand pr. m2 heteflate og
time i gjennemsnit . 17,02 kg.
Prøve nr. 2. Haandfyring.
Prøven varte fra den 15de til den 22de
oktober 1910.
Vandmaalerens stilling
ved prøvens begyndelse 797 955 liter
Vandmaalerens stilling
ved prøvens slutning 1 057 390 »
Fordampet vand . . . 259 435 »
Forbrændt kul (alminde-
lig storkul) .... 40 800 kg.
Fordampet vand pr. kg.
kul......................... 6,35 »
Fødevandets temperatur. ca. 12° C.
Prøvetidens varighet . . 167 t. 13 min.
Vand pr. m2 heteflate og
time i gjennemsnit . 16,3 kg.
Resultat:
Stokerfyringen gav 18,9 °/o større
fordampning end haandfyringen.
Prøve nr. 3. Stokerfyring.
(A/B Calvert & Co.s automatiske
underfyringsapparat.)
Prøven varte fra den 5te til den 12te
november 1910.
Vandmaalerens stilling
ved prøvens begyndelse 1 234 990 liter
Vandmaalerens stilling
ved prøvens slutning . 1 439 010 »
Fordampet vand . . . 204 020. »
Forbrændt stenkul . . 27 500 kg.
Fordampet vand pr. kg.
kul ........................ 7,42 »
Fødevandets temperatur . 20° C.
Prøvetidens varighet . . 168 t. 18 min.
Vand pr. m2 heteflate og
time........................ 14,4 kg.
Obs. 19 timers linjefeil med stop i
fabrikken.
Resultat:
Stokerfyringen gav 16,8 °/0 større
fordampning end haandfyring.
Den store praktiske forskjel mellem
stokerfyring og haandfyring ligger deri, at
den første kun i mindre grad beror paa
fyrbøternes dygtighet, mens den sidste
helt og holdent beror paa denne faktor,
hvilket fremgaar av følgende
sammenligning.
Fig. i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
