Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26 januar 1912 - Aktiebolaget Calvert & Co.s automatiske fyringsapparater sammenlignet med haandfyring og kjederistfyring, av Robert Wadham - Statistik - Norges handel 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 januar 1912
TEKNISK UKEBLAD
53
ro timers prøve med fyring
under ekspertkon- trol En ukes prøve
under sedvanlige driftsforhold Forskjel mellem
ekspert-skjøtsel og almindelig
driftsskjøt-sel i
procent
Fordampet vand pr. kg. kul
Stokerfyring . . 7>9Ö 7,55 5,4 °/o
Haandfyring . . 7,55 6,35 15,9 »
Værdi i miil. kr. Vegt i miil. kg.
[-Indførsel Utførsel-]
{+Ind- førsel Ut- førsel+} Ialt [-Indførsel Utførsel-] {+Ind- førsel Ut- førsel+} Ialt
1901 287.2 165.1 452.3 2744-9 2638.4 53833
1902 290.2 180.8 471.0 2957-3 2841.9 5799-2
1903 286.1 185.6 471-7 3°53-3 2983.3 6036.6
1904 282.1 181.5 463.6 2996. i 2868.6 5864.7
1905 299.6 203.8 5034 30577 2998.4 6056.1
1906 328.7 229.4 558.1 3i52-8 3609.6 6762.4
1907 368.2 2356 603.8 3434-9 3301-0 6735-9
1908 360.9 224.9 585-8 3754-4 3140.6 6895 0
1909 370.8 248.6 619.4 3815-5 3166.0 6981.5
1910 408.8 289.3 698.1 4057-5 37°5-° 7762.5
Holdes de svenske transitvarer helt utenfor, var
indførselens veer di i 1910 kr. 402 093 100 og vegten
Underfyringsapparatets store fordel
ligger deri, at de indførte kul kommer
un-denfra saa at gasen dannes og blandes
med luft under den brændende masse og
siden maa passere denne, hvorved en
næsten fuldstændig forbrænding foregaar,
istedenfor at med haandfyring og andre
stokersystemer, som f. eks. kjæderist, de
nye kul falder ovenpaa den brændende
masse, hvorved den frembragte gas faar
anledning til at blande sig med den
nødvendige luftmængde, først efterpaa i det
frie rum over ilden, hvor kun en meget
ufuldstændig forening finder sted og med
det resultat at en hel del værdifulde
produkter gaar tapt i skorstenen.
Følgende sammenlignende prøve
mellem kjederist og Calverts
underfyringsapparat tør ha sin interesse. Prøven er
iverksatt med 2 like Babcock & Wilcox
dampkjeler ved Alfheims centralstation,
Kristiania med samme sort kul og under
flere ulike belastningsforhold.
Resultatet viser en avgjort
overlegenhet hos underfyringsapparatet fremforalt
ved høiere fordampninger, al den stund
Babcock & Wilcox kjederist begynder at
avta i effektivitet allerede ved 12,6 kg.
fordampning pr. m2 (hvilket forstaaes i
belysning av ovennævnte forklaring), mens
underfyringsapparatets effektivitet stiger
jevnt alt eftersom fordampningen pr. m2
tiltar, noget som erfaringen ved andre
prøver har vist sig at fortsætte helt til
•en fordampning av 22 kg. pr. m2.
3994663758 kg.; værdien av utførselen blir da
kr. 282 603 700, hvorav kr. 267 865 800 falder paa
norske varer og kr. 14 737 900 paa gjenutførte
fremmede varer (handelsvare) og vegten 3642113916
kg., hvorav 3 506 439 280 kg. falder paa norske
varer og 135 674 636 kg. paa gjenutførte fremmede
varer.
Efter de tal som indeholdes i tabellen ovenfor,
steg indførselen i 1910 sammenlignet med i 1909
med 38.0 mili. kr. eller 10.23 °/o og utførselen med
40.7 miil. kr. eller 16.39 °/o-
Vi skal først nævne de vigtigste indførselsvarer
med bibehold av den gruppering, som bureauet
anvender:
1) Kornvarer, hvorav indførtes.......................................498 887 kg. for kr. 59 232 300
I foraaret 1906—10 har gjennemsnitsindførelsen av kornvarer været 471714000 kg.
og værdien kr. 61 589000; vegten er større i 1910 end i noget av de andre aar;
men prisen var lav.
2) Metalvarer:
a) raa og halvt forarbeidet.......................................132 014 999 kg. for kr. 22 305 700
herav jern...........................................kr. 17093300
og andre metaller....................................„ 5212 400
b) metaller i arbeide..............................................70 707 949 kg. for kr. 23 292 400
Statistik.
Norges handel 1910.
Vor handelsomsætning med utlandet er i 1910
sammenlignet med tidligere aar øket baade i værdi
-og i vegt saavel for indførselens som for
utførse-lens vedkommende.
I efterfølgende tabel over indførsel og utførsel
-er medtat svenske transitvarer, væsentlig trævarer
og cellulose for sammenligningens skyld, da disse
varer før 1907 ikke er særskilt opført; deres vegt
var i 1910 62869620 kg. og værdi kr. 6725800;
derimot er ikke medtat den over Ofotbanen
transi-terte jernmalm, som i 1910 hadde en vegt av
2 040 990 000 kg. og en værdi av kr. 20 409 900;
ingen av disse varer har været gjenstand for norsk
handelsomsætning.
kr. 45 598 100
Indførselen særlig av raavarer er steget betydelig; i femaaret 1901—05 indførtes
saaledes av de under punkt a hørende varer gjennemsnitlig 78 368 000 kg. og i femaaret
1906—10 107411000 kg.
3) Manufakturvarer:
a) garn, traad, repslagerarbeide....................................4617582 kg. for kr. 10696900
b) manufakturvarer i engere forstand . . .....................9 768 688 „ - „ 34 549 700
herav silke og halvsilkevarer for.....................kr. 3 173 900
uldne varer.............................................. 12 215 500
bomuldsvarer............................................. 12 098 900
lin, hamp og jutevarer................................... 2 380 800
forskjellige manufakturvarer............................. 4 680 600
14 386 270 kg. for kr. 45 246 600
mot i 1909 12595000 „ - „ 40570300
og •’ - 1908 12460000 „ - „ 38180500
4) Mineraler:
a) raavarer.........................................................2502731513 kg. for kr. 39331000
herav stenkul for..................................kr. 27 385 700
og cinders og koks.................................... 3 399 800
b) i arbeide.............................................• . . 56834162 kg. for kr. 4333000
kr. 43 664 000
5) Skibe, vogner, maskiner etc......................................124685878 kg. for kr. 41221900
herav skibe etc. for................................kr. 16325000
vogner, kjærrer og slæder.................................. 884 942
maskiner og redskaper................................... 21 506 200
instrumenter........................................... 1 295 000
ur..........................,........................... i 125 500
Av maskiner alene er indførselen steget fra at ha en værdi av
kr. 5531000 i 1901 til kr. 16407000 i 1910.
6) Kolonialvarer.....................................................88129484 kg. for kr. 35675100
7) Talg, olje, tjære, gummier etc...................................111858099 „ - „ 35347000
herunder talg, oleomargarin etc. for...............kr. 8 930 800
petroleum...................., , . , , 5118 100
hvalolje.................................„ 3176100
bomuldsfrøolje...........................„2 944 400
kokosolje................................„2 319 500
gummielastikum og guttaperka . . . . „ 3 262 800
8) Skind og hudér for............................................................... . kr. 13332800
9) Spindestoffer for..................................................................... 13 in 200
Av drikkevarer indførtes for..............................................................„ 7 555 100
herav brændevin til nydelse...........................kr. 3 562 300
og vin................................................»3 787 5°°
Vi skal mulig senere komme tilbake til
forbruket av spirituosa, kun skal bemerkes, at den i
1908 bestemte forhøielse av avgiften ganske vist
hadde tilfølge en formindsket produktion, men til-
like en sterkt øket indførsel; siden midten av
9O-aarene har forbruket ikke indtil 1910 været saa
stort som i dette aar; i 1907 var forbruket av
brændevin à 100 pct. alkoholstyrke 1.34 1. pr. ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
