Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Trollhätte kraftverk, referat av Holmgreens foredrag - Lokomotivgasers indflydelse paa frisk mørtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 5 1912
Fig. 4. Rørledning.
vel ved hjælp av elektrisk motor som ved
haandkraft. Sænkning av luker av
hensyn til eventuelt indtrædende skade kan
foregaa meget rask ved hjælp av en
elektrisk bevægelsesmekanisme.
Vandets hastighet gjennem varegrinden
er ca. 1 m. pr. sek. Varegrindene
opvarmes ved elektrisk strøm for at hindre
de store vanskeligheter, som ellers vilde
opstaa paa grund av isning.
For fisk er der anordnet specielle render
fra fordelingsbassænget til elven.
Fra fordelingsbassænget ledes vandet til
kraftstationen gjennem 8 større og 3
mindre rør. De første som har en diameter
av 4,25 m.. føder de 8 store turbiner, og
de sidste med 1.2 m.s diameter føder de
3 erregerturbiner. De store rør ligger som
nævnt i hver sin tunnel, de 3 mindre i en
fælles.
Mellemrummet mellem rør og fjeld er
fyldt med beton.
Hvert rør har en længde av ca. 60 m.
(Fortsættes.)
Lokomotivgasers Indflydelse paa frisk Mørtel.
I „Beton und Eisen“ 1911, XX
fremkommer dr. ing. von Willmann med endel
erfaringsmeddelelser fra
vedlikeholdsarbeider av murverk i tunneler for
dampjernbaner, samt anstiller betragtninger til
klarlæggelse av fænomenerne. Da spørsmaalets
rigtige besvarelse jo har en overordentlig
stor betydning baade for vedlikeholdets
økonomi og sikkerheten av tunneler,
hitsætter vi i det følgende det væsentligste av
artiklen.
I tunnelluften kan foruten kulsyre og
kuloksyd ogsaa paavises ganske betydelige
mængder av svovlsyrling, som sammen med
dampnedslaget paa de kolde tunnelvægger
danner svovlsyre der bevirker den sterke
rustning av alt jern i tunnelernes
overbygning. Paa tunnelvægger, utmuringsstener
og fuldt avbunden mørtel har syren som
oftest ingen nævneværdig indvirkning,
derimot øver den yderst skadelig indflydelse
paa frisk mørtel, hvad enten denne er ren
kalk-, ren cement- eller forlænget
cementmørtel. Kommer frisk mørtel under
av-bindingen i nærmere berørelse med
svovlsyrling eller svovlsyre saa kan derved
for-aarsakes en overordentlig hurtig ødelæggelse
av mørtelen.
Ved kalkmørtel omdannes kalkhydratet
til gips istedenfor til kulsur kalk, og ved
cementmørtel foregaar det samme med den
kalk, som avspaltes under avbindingen.
Dette forhold er naturligvis av største
vigtighet for vedlikeholdsarbeider i
tunne
ler hvor trafikken stadig sørger for frisk
tilførsel av svovlsyrling. Gipsdannelser
forekommer sandsynligvis stadig, men er
vanskelige at iagtta paa grund av
sotlaget.
Ved reparationsarbeider i
Hønebachtunne-len mellem Bebra og Eisenach er
mørtelødelæggelsen iagttat under følgende
forhold:
1. I fuger som for flere aar siden blev
utkradset, kalfatret og ny utstøpt.
2. Ved fuger i de i aarene 1898—1907
ny opmurte vederlagere, hvor der
anvendtes forlænget cementmørtel 1 :
3 : 6.
3. Ved flater som har faat ny rupuds
med cementmørtel 1:2.
Hønebachtunnelen er ca. 1000 m. lang
og bygget i aarene 1845 til 1848. Den
blev utmurt med „feldbrandklinker“ som
har været temmelig porøs og av denne
grund er temmelig sterkt forvitret, især i
nærheten av tunnelportalerne. Tunnelen
har litt under meget sterkt vandtilsug, saa
at fugerne paa mange steder var helt
utvasket og fyldt med ler og sand istedet.
Efter nybygningen av vederlagerne i
aarene 1898—1907 har man i aarene 1908
—11 utført en fuldstændig ombygning av
hele tunnelhvælvet.
Først gik man til en fuldstændig
tørlægning av hele hvælvryggen, og efter at denne
hadde virket nogen maaneder paabegyndtes
utbedringen. Alt daarlig murverk blev
fjernet, mens alt brukbart som hadde
kva-derforblænding blev ny utfuget. Det
brukbare murstensmurverk derimot blev
avspid-set og overtrukket med et pudslag av
cementmørtel 1 : 2.
Ved behandlingen av de indre
hvælv-flater kom man meget snart til et sted,
hvor man tidligere hadde forsøkt at tætte
hvælvet ved kalfatring av fugerne. Disse
fuger var i en yderst eiendommelig
tilstand, idet de til en dybde av 5 til 10 cm.
var fyldt med en hvit, bløt masse som
føltes glat og fettagtig, og bakenfor dette
lag var fugen lukket med drev.
Det var umulig at forestille sig at den
til kalfatringen anvendte mørtel skulde ha
været cementmørtel, og da man ikke hadde
nogen bestemt meddelelse om det anvendte
material, var man først i vildrede. Efter
nogen tid fandt man imidlertid paa friskt
pudsede flater smaa hvite flækker som var
uregelmæssig spredt utover hvælvet. Disse
smaa flækker bestod av den samme hvite,
bløte masse som fandtes i de førnævnte
fuger og var lagret paa pudsen. Efter
hvert som hvælvets uttørring skred frem,
smuldret flækkerne bort.
Ogsaa i fuger, som var ny utstøpt ved
vederlagerombygningen 1898—1907, viste
sig den førnævnte omdannelse paa særlig
vaate steder. Den cement som blev
anvendt ved reparationsarbeiderne, var stadig
blit undersøkt og fundet helt tilfredsstil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
