Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Mindre meddelelser - Ønskekvisten som teknisk apparat, av Fl. - Bygningers ildsikkerhet - Forsøk ved de østerrigske statsbaners forsøksanstalter, av Ld. - Promotioner til doktor-ingeniør-graden i Prøisen - Automobilvæsen i Amerika - Til bestemmelse av virkningsgraden for tandhjul - Periodetallet ved den elektriske togbefordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 februar 1912
lem den 27de og 30te september 1911.
Forsamlingen besluttet at la foreta praktiske forsok under
ledelse av sakkyndige; saadanne forsok er utfort
og vil efter godkjendelse av vedkommende ledere
bli offentliggjort.
Indgaaende forhandlinger mellem de
praktiserende „den Rutengängern" og fagmænd, forte til
dannelse av en forening „Verband zur Klärung der
Wünschelrutenfrage" med dr. ing. R. Weirauch,
professor i vandbygning ved den tekniske hoiskole
i Stuttgart, som leder. Man enedes om at soke
tilveiebragt en statistik over muligst sikre
resultater fra praktiske forsok som grundlag for videre
videnskapelig granskning. Foreningen vil
offentliggjøre de statistiske resultater i tvangløs rækkefølge;
navnlig vil man søke skaffet klarhet over forsok
utført av hr. v. Uslar i tysk Sydvestafrika.
Det antages at foreningen ved saadant program
har valgt den rette vei, og det er at haape at
samarbeidet mellem praktikere og videnskapsmænd paa
dette gebet vil føre til resultater som for mange
industrigrener (man erindre kun bygning av
vandkraftanlæg og byers forsyning med drikkevand) kan
bli til overordentlig nytte.
(Dinglers Journal, 16/i2 1911.)
Fl.
Bygningers ildsikkerhet. I „Deutsche
Bauzeitung" 1911 no: 100 er der indtat et kort
referat av arkitekt Løsers foredrag om bygningers
ildsikkerhet, i hvilket der bragtes en række vigtige
oplysninger om vore erfaringer paa dette omraade.
Paa grund av de store lagerhusbrander i
Hamburg blev der foretat en forsøksrække (Hamburger
Versuche) som lærte, at belastede ubeskyttede
valsejernsøiler ødelægges og mister sin bæreevne
efter en brændetid av ca. 30 min. og en temp. av
550 —600°C., støpejernssøiler efter 35 min. og 800
— 850° C., træsøiler efter 70 min. og 950—1000 0 C.
Utbetonering av jernsøilernes hulrum og
beklædning av træsøiler med jernblik er uvirksom.
Ved de store brander i Baltimore 1901 holdt
hulteglsbeklædninger bedre stand end i St. Francisco.
Jernbetonomklædninger var virksommere end
hultegl, naar maskerne i armeringen var tilstrækkelig
tætte.
Av naturlig sten var især granit upaalidelig, men
ogsaa kalksten og Sandsten tilfredsstillet ikke helt.
Wiener forsøk har git klarhet over træverkets
forhold under ildebrand:
a) I smaa dimensioner yder det ubeskyttede
træ-verk liten motstand mot ildvirkningen.
b) I middels og store dimensioner f. eks.
gulvbjælker og tagspærrer gjennemtrænger ikke
forkullingen træet selv under længere
paavirk-ning av varmen, saa at bjælkene nogen tid
beholder en betydelig del av sin bæreevne.
c) Ved ensidig brandpaavirkning beholder
trækonstruktioner av store dimensioner næsten hele
sin bæreevne.
d) Hvis bjælker fører gjennem murer, saa
forplantet-ilden sig ikke gjennem murverket.
Forsøk og erfaringer med jernbeton har vist,
at disse gir den relativ høieste grad av
ildsikkerhet paa billigste maate. Tykkere mørtellag av 5 cm.
over jernindlæggene forhøier ikke ildsikkerheten.
Det er uhensigtsmæssig at la betonoverflaten over
jernene være altfor tæt. I sin almindelighet tør
uttales, at en rigtig konstruert og godt utført
jernbetonbygning ikke kan ødelægges ved de sedvanlig
forekommende ildebrander.
Gulvbelæg av linoleum paa asfalt viste sig ved
en brand av et større varehus at være meget
hensigtsmæssig, da det fuldstændig forhindret gjennem-
TEKNI8K UKEBLAD
trængen av sprøitevand til de nedre etager.
Endvidere viste facaden som bestod av betonblokker,
ikke nogen beskadigelse, mens sandstensindfatninger
paa gaardsiden hadde lidt meget.
Forsøk ved de østerrigske
Statsbaners forsøksanstalter. I »Oesterrich.
Wochenschr. f. d. öffentl. Baudienst« 1911, 16 og
23. nov. gjøres rede for de forsok som de
østerrikske statsbaner lar anstille for at bli klar over
de krav, som de økede hastigheter og hjultryk
stiller til overbygningen.
For at bestemme skinnernes varighet maaler
man slitagen ved 512 forsøksstrækninger som er
fordelt paa enkelt- og dobbelteporede baner. Man
har fundet en gjennemsnitlig slitage av 1 mm. for
25 million, ton bruttolast, dette gir for sterkt
befærdede spor en varighet av ca. 25 aar.
Ved 11 forsøksstationer som er oprettet for
at studere skinneskjøtspørsmaalet, har man nu efter
4-aars torsøk faat resultater som berettiger til at
uttale dødsdommen over faste skjøtforbindelser,
hvorimot svævende skjøt og skjøtbroer har vist sig
at være meget brukbare.
En række av forsok er ogsaa paabegyndt for
at klarlægge grundene til de sterke rustdannelser
og den store siark i skinnegangen ved de lange
alpetunneler. Man begyndte først med skinnestoler
av støpejern som viste sig ganske motstandsdygtige
mot rust, mens paa den anden side skinnerne bet sig
nedi. Støpejernsstoler med hærdet bund brast meget
hurtig, saa at man i denne sak endnu ikke har
faat nogen tilfredsstillende løsning.
. Et meget interessant forsok blev gjort med
jern-betonsviller som var meget omhyggelig fabrikert.
Svillerne var nedlagt i et sterkt trafikert sidespor.
Allerede i den anden vinter viste sig store
ødelæggelser. Under underlagsplaterne var betonen
fuldstændig istykker malet og der viste sig sprækker i
alle retninger. Likeledes var svillernes underside
sterkt medtat, saa at man i Østerrike foreløbig
ikke kommer til at bruke jernbetonsviller. Man
betragter i Østerrike endnu træsvillen som den
bedste, og stræber efter at gjøre denne saa varig
som mulig. For at gjøre arbeidet paa linien saa
letvint som mulig, biir skinnestoler resp.
under-lagsplater paasat i særskilte verksteder. Herved
har man opnaadd at kunne lægge 800 sviller daglig.
Ld.
Promotioner til
Doktor-ingeniør-graden i Prøisen. Av et interessant arbeide
i »Frkf. Ztg.« av diplomingeniør Otto Ernst Sutter
om iagttagelser efter forordningen av 1899, ifølge
hvilken tildeleisen av dr. ingeniørgraden blev
indført ved de tekniske høiskoler i Prøisen, fremgaar
den overraskende kjendsgjerning, at der i forhold til
diplomeksamenerne er meget faa dr.
ingeniørpromotioner ved disse tekniske høiskoler.
Efter en nylig utkommen statistik i aaret 1910
er der avholdt:
i Berlin 293 dipl.eksaminer og 36 dr. ing.prom.
i Hannover 120 —» — » 11 — » —
i Aachen 82 — » — » 11 — » —
i Danzig 68 —» — » 10 — » —
tilsammen 563 dipl.eksaminer og 69 dr.ing. prom.
Ingeniør Sutter forklarer denne foreteelse dermed,
at diplomingeniøren naar han forlater højskolen,
biir lagt meget mer beslag paa av sin gjerning end
f. eks. en filolog eller en jurist. Likeledes er de
fordringer som stilles til en doktor av ingeniør-eller
arkitektvidenskaben langt større end til en doktor av
andre høiskolefakulteter; disse er desuten i den
gunstige situation at kunne foiberede sine doktor-
71
arbeider i sin studietid, for saa støttet av de
hjælpekilder som høiskolen byr dem at avlægge sin eksamen.
Ingeniørdoktoranden har derimot ikke denne lettelse,
da han i de sidste studieaar er ovei belastet med
forberedende arbeider til sin diplomeksamen, og senere
i sin praksis kun sjelden har for haanden
biblioteker, seminarer og lignende. »Schweiz Bauztg.*
Automobilvæsen i Amerika. Ingen
industrigren i de Forenede Stater har tat et saadant
opsving som bygningen av kraftkjøretøier. I aaret
1899 blev der bygget 3723 saadanne til en værdi av
4I/2 million dollar, i 1909 var antallet ifølge den
officielle statistik steget til 127289 til en værdi av 165
mili. dollar. Kun 3288 var lastautomobiler.
Drivkraften var for 121000 gasolin, til 3600 anvendtes
elektricitet, til de øvrige damp. * Schweiz. Bauztg.*
Til Bestemmelse av
Virkningsgraden for Tandhjul har ingeniør Hugo
Grob i Zürich opgit en meget sindrig maalemetode,
denne beror paa princippet for arbeide i motsat
retning. Man kan ved denne metode utføre meget
nøiagtige maalinger.
Undersøkelsen av to overensstemmende hjulpar
foregaar paa den maate, at f. eks. de to mindste
tandhjul av hvert hjulpar monteres fast til en aksel,
medens det ene av de to store tandhjul anbringes
fast, det andet løst paa en anden aksel. Ved hjælp
av en fjærmekanisme som virker mellem de to store
hjul, kan man i begge hjulpar faa alle mulige
tandtryk, og herved kan alle mulige paavirkninger ledes
gjennem hjulene naar hjulparrene griper ind, og den
første aksel sættes i bevægelse utenfra. Kraften
ved igangsættelsen utenfra maa avpasses saaledes,
at den utelukkende erstatter optrædende tap. Efter
denne fremgangsmaate har ing. H. Rickli, Zürich,
i »Aufzüge und Räderfabrik Seebach«, konstruert
et passende anlæg. Om dette og om
maalingsresul-tater av „Pfeilräder" har han nylig i »Z. d. V.
deut-scher Ingenieere offentliggjort en bemerkelsesværdig
artikel. »Schweiz. Bauzt«.
Periodetallet ved den elektriske
Togbefordring ved de prøisiske statsbaner er
ifølge en artikel av regjeringsbygmester Heyden i
„Elektrische Kraftbetriebe und Bahnen" forhøiet fra
15 til i62/3 perioder. Denne forhøielse synes
hovedsagelig at være foretat av hensyn til letvindt
omformning ved synchronmaskiner fra i62/3 til 50
perioder, idet man for driftsøiemed (verkstedsdrift,
belysningsanlæg o. s. v.) herved har forsøgt at skaffe
en normal elektroteknisk handelsvare, saaledes som
den næsten overalt kan faaes for 50 perioder.
Endvidere er her skaffet anledning til kjøp av strøm
fra bestaaende elektricitetsverker med 50 perioders
drift, naar der trænges banestrøm med lav frekvens,
idet her ogsaa hensynet til bekvem omformning i
synkronmaskiner maa tages i betragtning.
Fordelene ved det lave periodetal for bygning og drift
av driftsmotorer til kjøretøier biir dog herved paa
ingen maate illusorisk, mens paa den anden side
prisforholdene og arbeidsmaaten av transformatorer,
generatorer og dampturbiner forbedres.
Uten at ville gi denne ubetydelige forhøielse av
periodetallet større betydning, tror vi det er
sandsynlig at en saa generel beslutning i det høieste
kan synes berettiget derved, at de prøisiske
statsbaner hovedsagelig vil være henvist til produktion
av elektrisk driftsenergi fra dampturbinanlæg, for
hvilke periodetallet i62/3 gir det betydelig
gunstigere, laveste omdreiningstal av looo omd./min. mot
periodetallet 15 som svarer til 900 omd./min. Den
økonomiske betydning av biarbeider ved
jernbanedriften overvurderes ofte; hvad angaar strømbehovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
