Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2 februar 1912 - Dieselmotorer, av Sigurd Hiorth - Utstillingen i 1914 - Mindre meddelelser - Ønskekvisten som teknisk apparat, av Fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
fEKNISK UKEBLAD
Nr. 5 1912
Driftsomkostninger.
Brændolje efter nedenstaaende beregning
kr. 8 400
Smøreolje, pudse-
garn etc. ...» 600
Vand.................» 900
kr. 9 900
Renter, avskrivning og
vedlikehold av maskineri.
Dieselmotor med komplet
tilbehør, omfattende motor med
tilstrækkelig stort svinghjul,
oljetanker, filter,
igangsætningsanordning, lyddæmper,
rørledninger og fundament
kr. 30 000
Dynamo . » 6 000
kr. 36 000
15 % derav......................» 5 400
Maskinrum(ca. 45
m2)repræsenterer en værdi av kr. 2 400
6—7 °/0 derav...................» 150
Betjening: 1 maskinist ...» 1800
Sum kr. 17 250
eller pr. eff. HK kr. 86.25.
Beregning av oljeforbruket.
Enhver førsteklasses fabrik for moderne
dieselmotorer garanterer for maskiner av
denne størrelse, at brændoljeforbruket ikke
overstiger 185 gr. pr. eff. HK-time ved
jevn fuldbelastning eller 190 gr. ved 3/4
belastning, forutsatt at den anvendte olje
har mindst 10 000 varmeenheter.
Talrike leveranseprøver har vist at disse
garantier opnaaes.
Det skulde derfor under hensyntagen
til belastningsforandringerne være
tilstrækkelig at regne med 190 gr. pr.
heste-krafttime, men for at ta likesaa rikelig i
som hr. Rude, kan man regne med 200
gr. pr. HK time, hvilket tal ifølge de
svenske elektricitetsverkers statistik
opnaaes som aarlig gjennemsnit ved lys- og
kraftverker med maskiner av den her
omhandlede ydelse. Da de hos os
almindelig brukte brændoljer, som f. eks.
Østlandske Petroleumskompanis raa
»Diesmor«, har en øvre varmeværdi av 10 400
kalorier og en nyttig varmeværdi av ca.
9 800 kalorier, kan ovennævnte tal uten
videre anvendes her hos os. Der vil
saaledes ved 3 000 arbeidstimer og 200 HK
belastning medgaa 120 ton brændolje
aarlig.
God brændolje koster for øieblikket her
i Kristiania henved 70 kr. pr. ton.
Prisen er steget betydelig i den senere tid,
væsentlig paa grund av fragtsatsernes
stigning, men da oljen (resp, raaoljen)
forekommer i ubegrænsede mængder og da
de talrike kilder er fordelt over hele
jorden, er der liten grund til at frygte nogen
yderligere prisstigning hverken ved
for-bruksstigning eller ringdannelse. Det
synes derfor forsvarlig at regne med kr. 70
pr. ton, som den for en nogenlunde nær
fremtid høieste sandsynlige pris.
Utgif
terne til brændsel biir saaledes kr. 8 400
aarlig.
Dieselmotorens kjølevandsforbruk
utgjør ca. 15 liter pr. HK-time eller i dette
tilfælde 9 000 ton pr. aar. Vandavgiften
blir da efter Kristiania vandverks
maaler-pris kr. 900 pr. aar. Men herved er at
bemerke, at kjølevandet let lar sig
benytte paany til kjøling, idet det da kun
trænger at avkjøles 50°, eller til andet
bruk, idet det ikke er det ringeste
forurenset.
Man ser saaledes, at en hvilkensomhelst
jevn dieselmotor, saaledes som den til
enhver tid kan leveres fra lager, i
økonomisk henseende er fuldt jevnbyrdig med
selv et saa overmaate gunstig dampanlæg
som forutsatt av hr. Rude. Den tekniske
side av saken skal her holdes utenfor,
men dieselmotoren stiller sig i saa
henseende neppe paa noget punkt ugunstigere
end dampmaskinen, og har som bekjendt
den store fordel at den naarsomhelst er
klar til at sættes igang.
Betragter man andre driftsforhold eller
andre stedlige forhold end ovenfor, saa
vil sammenligningen vel i de fleste
tilfælder falde endnu gunstigere ut for diesel
motoren. Er det snaut med plads, er
byggegrunden dyr, er
belastningsvariationerne store, ligger normallasten langt
under fuldlasten, har man tilstrækkelig
gratis vand eller er det snaut med vand,
saaat det maa benyttes op igjen og op
igjen o. s. v., saa betyr det altsammen
at dieselmotoren vil vise sig
dampmaskinen mere overlegen end ovenfor. Særlig
stor blir forskjellen, hvis man har med
store transportomkostninger at gjøre, da
dieselmotoren jo kun trænger 200 gr. olje
for at producere en hestekrafttime, mens
selv hr. Rudes dampmaskin trænger 780
gram kul, bortset fra at oljen er
betydelig lettere at transportere og omlade. Det
biir saaledes, saavidt det kan sees, kun i
tilfælde av at der trænges større
dampmængder til andet bruk, at
dampmaskinen skulde gaa av med seiren ved anlæg
av den her omhandlede størrelse.
Tilslut kan bemerkes, at man har grund
til at vente at prisen paa dieselmotorer
vil synke betragtelig.
Dipl.-ing. Sigurd Hiorth.
Utstillingen 1914.
Den store utstillingskomité hadde møte
den 29de ds. Den bestaar av
utstillingens præsident, den til enhver tid
fungerende chef for Handels- og
Industridepartementet, utstillingens
vicepræsidenter, ordføreren og førsteborgermesteren i
Kristiania, administrationskomitéens
medlemmer, lokalkomiteernes formænd samt
forskjellige repræsentanter for
landsorganisationer og hovednæringer. Ca. 50
herrer hadde avgit møte.
Efterat administrationskomitéens
formand, arkitekt Prytz, hadde holdt et
foredrag om utstillingens historie og nytte,
og ved hjælp av lysbilleder forevist og
forklaret de foreliggende
arrangementsplaner, behandlet komitéen følgende saker :
Arrangementsplaner for Frogner- og
Skarp-snoavdelingerne vedtoges, og d’hrr.
arkitekter Adolf Jensen, A. Nielsen og R. E.
Jacobsen samt H. Buil ansattes som
utførende arkitekter for Frogneravdelingen.
Den sidstnævnte antoges derhos som
utførende arkitekt for Skarpsnoavdelingen.
Da d’hrr. arkitekt Berner & Berner hadde
meddelt, at de ikke ønsket at overta det
arkitektoniske arbeide ved sports- og
for-nøielsesavdelingen, anrnodedes
administrationskomitéen om at træffe avgjørelse med
hensyn til ansættelse av arkitekt for denne
avdeling.
Program for utstillingens fagavdeling
blev i sine hovedtræk vedtat. Derefter
vedtoges utstillingens budget og
konklusion for komitéens forslag til regjering og
Storting. Et fra direktør Thiis indlevert
forslag angaaende avholdelse av en
kulturhistorisk utstilling paa Frogner
hoved-gaard besluttedes oversendt regjeringen
som egen sak.
Mindre Meddelelser.
Ønskekvisten som teknisk Apparat.
Den eiendommelige maate ved hjælp av den
saakaldte ønskekvist at opsøke vandaarer, er i den
senere tid optat til alvorlig drøftelse inden tekniske
kredser. Saaledes meddeler driftsbestyreren for
gas-og vandverkerne i Olpe i Westfalen, hr. Arhelger,
interessante resultater opnaaet ved hjælp av
ønskekvisten.
Rentmeister Ruegenberg som foretok disse
forsøk, benyttet en gaffelformig staaltraad som baaret
i horisontal stilling, bøiet sig nedover naar
vandaarer overskredes. Størrelsen av traadens utslag
viste sig at kunne benyttes direkte som maal for
vandaarens dybde under jorden; det viste sig
saaledes at en angit dybde av io m„ henholdsvis
11 m., ved paafølgende boring befandtes i den
forutsatte dybde.
En række forsøk over privat grund, over byens
vandledning og over et større antal brønder, viste
paa de av R. angivne steder vandaarer i paa
for-haand angivne dybder.
Av interesse er ogsaa de av R. opnaadde
resultater ved hjælp av ønskekvisten at angi de
steder, hvor fare for lynnedslag kunde befrygtes.
Tidligere mente man at ha iagttat at lynnedslag
fortrinsvis var forekommet paa steder, hvor to
vandaarer krydset hinanden; ved undersøkelse
paa 6i steder hvor lynnedslag hadde fundet sted
dels i bygninger, dels i trær og dels direkte i
jorden, fandt R., at der forekom krydsende vandaarer;
et hus som nylig hadde været utsatt for
lynnedslag, var paa forhaand av R. blit angit som farlig
i omhandlede henseende.
Det synes efter disse kjendsgjerninger
øiensyn-lig at man her har at regne med et
naturviden-skapelig fænomen.
Istedetfor betegnelsen ønskekvist, som skal angi
noget overnaturlig, og derfor har virket hemmende
paa fænomenets granskning, vil man foreslaa
betegnelsen vandviser eller stremviser •, paa lignende
maate betegnes jo det apparat som tjener til at
bestemme tilstedeværende elektricitet for elektroskop.
Som følge av de nævnte resultater traadte en
del for saken interesserte sammen i Hannover
mel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
