- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 /
74

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 9 februar 1912 - Eidsvoldsmonumentet. Dur og moll, av Christian Krohg - Landsorganisationen, av V. B.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 6 1912

»dur«. Ingen vil mere fremsætte denne
indvending. Og da dette var den eneste
som kritikeren i T. U., hadde at
fremføre, saa maa han nu, naar denne
indvending helt og holdent bortfalder ved
forgyldning, arbeide for antagelsen av
dette utkast.

Videre bemerker kritikeren:

»Et monument maa peke fremover ikke
bare tilbake«. Noget mindesmerke som
peker fremover og bakover har jeg aldrig
hørt tale om.

En saadan kombination er aldeles
ulogisk, meningsløs og fremfor alt
ukunstnerisk. Den utelukker jo al enkelhet,
som netop er det som mangler alle de
andre mere eller mindre mislykkede
utkast.

Men idet der sees tilbake, kan der i
storheten av det der sees tilbake paa,
indirekte ligge en forjættelse for fremtiden.

Grunden hvorfor de andre blev
mislykket, var nemlig netop det, at de vilde ha for
meget med. De vilde ha noget baade

for kreti og pleti. Men uten resignation
og koncentration intet kunstverk i det
hele tat.

Til slutniing skal jeg igjen minde om,
at monumentet kan bli færdig til 1914, at
de foreliggende penge ikke alene er
tilstrækkelige, men at man vil kunne bygge
det av de aller kostbareste og værdigste
materialer.

Christian Krohg.

Landsorganisationen.

Efter lange aars forhandlinger og
overlægninger er vi da endelig naadd frem til
et resultat.

Den 13de december 1911 vedtok de utenbys
repræsentanter og N. I. A. F.’s bestyrelse
hver for sig et forslag til love for en
landsorganisation paa grundlag av en utvidet
N. I. A. F. De utenbys foreninger meldte
sig da ind i denne organisation i tillid til
at ogsaa N. I. A. F. vilde vedta disse love.
Og i generalforsamlingen den 2den ds.
gjorde ikke N. I. A. F. denne tillid til
skamme. Med overvældende majoritet
vedtok forsamlingen lovforslaget i dets
foreliggende form.

Hermed er saken bragt i havn. Og
resultatet vil hilses med glæde og
tilfredshet blandt hele den norske ingeniørstand.
Kongstanken at samle alle meninger til
en vilje er hermed skedd fyldest. Og
grundlaget er lagt, saa den tekniske stand
nu i bevisst hensigt kan arbeide sig frem til
sit stillede maal: standens selvhævdelse
og dens berettigede sociale stilling.

Endnu staar det jo tilbake at faa
arkitekterne med. Om det sker, faar
fremtiden vise. Men vi skulde tro, at det
fortjener den alvorligste overveielse. I saa
henseende bør den artikel som overlærer
Stenberg idag paabegynder i vort blad,
paakalde almindelig interesse.

Samhørige bør holde sammen.

*



Referat av forhandlingerne i N. I. A. F.’s fortsatte
overordentlige generalforsamling den 2den februar

1912.

Diskusionen blev indledet av formanden,
driftsbestyrer Poppe.

Man maa ikke se denne sak isolert, men i
forbindelse med hvad der tidligere har passert.

Vi besluttet i en generalforsamling den iste
december forrige aar, at vi ansaa dannelsen av en
av alle ingeniører anerkjendt landsorganisation for
ønskelig og nødvendig. Og vi indbød de andre
foreninger til forhandlinger om istandbringelse av
en saadan, paa basis av en hensigtsmæssig
omdannelse av N. I. A. F. De mottok indbydelsen og vi

opnævnte vore dygtigste mænd til forhandlere, og
de andre foreningers repræsentanter opnævnte sine.

Disse forhandlere er blit enige om det
lovforslag, som vi nu behandler.

Bestyrelsen mener at for dem som har fulgt
denne saks historie, og som kjender alle de
dokumenter som er fremlagt, kan ingen yderligere
utredning gives.

Bestyrelsen har saaledes heller ikke nu kunnet
fremlægge lovutkast for Kristianiaavdelingen. Det
maa bli som de nuværende med de paa grund av
nyordningen nødvendige tillempninger. Lovutkastet
kan ikke fremlægges nu bl. a. paa grund av, at
arkitekternes stilling ikke er avgjort.

Der er ogsaa bedt om en utredning av de
økonomiske forhold. Jeg kan kun fremkomme med en
saadan for min egen del, og først naar vi kommer
til vedkommende lovparagraf. Men det hele er en
sandsynlighetsberegning. Det fremtidige
medlemsantal efter den ene eller den anden løsning av
dette spørsmaal kjendes nemlig ikke. Efter sakens
gang og dens nuværende stilling mener jeg, at
lovutkastet nu maa vedtages eller forkastes i sin
helhet; vi kan kun foranledige vore repræsentanter til
at søke gjennemført de forandringer av lovene som
vi maatte ønske, sammen med de øvrige
repræsentanter.

*



Man fortsatte dernæst behandlingen av de
enkelte paragraffer.

For § 3’s sidste passus var av sektionsingeniør
Broch i sidste generalforsamling foreslaat følgende
ordlyd:

„Medlemmer kan tilsluttes gjennem
hvilkensom-helst avdeling de maatte ønske".

Under den forutsætning at dette var meningen
ogsaa efter den nuværende ordlyd, fandt ingeniør
Broch at kunne ta sit forslag tilbake.

Ingeniør Mårtens Hansen: Efter vor
nuværende ordning har faggrupperne ingen
myndighet til selvstændig at optræde utadtil. Optages
Jernbanernes tekniske forening, faar man en enkelt
gruppe med selvstændig myndighet. Her ligger en
fare. Et hvilketsomhelst fag kan tænkes at bli
organisert paa lignende maate, og dette kan føre til
at Kristianiaavdelingen mister alle sine utenbys
medlemmer. Det kan være mulig, at den kun faar
tilbake 500 medlemmer. Dette er et farlig punkt,
der kan ha vidtrækkende følger med hensyn til
økonomien.

Overingeniør Abild: Dannes der nu f. eks.
en elektroteknisk forening, kan vel ogsaa den gaa
ind i organisationen? Jeg er enig i at dette kan
lede til reduktion av medlemsantallet, og at der
ligger en fare i det.

Formanden: Tendensen gaar i retning af
specialisering. Jeg tror at saadanne grupper kan
opfylde sin mission godt, hvis de som landsgrupper
tilsluttes N. I. A. F.

Generaldirektør Fleischer: Hvad biir der da
igjen av vor forening? Ingenting saavidt jeg
for-staar.

Formanden: Den Norske ingeniør- og
arkitektforening bestaar større og sterkere end før.

Generaldirektør Fleischer: Ja, landsforeningen,
men vor forening vil reduceres.

Ingeniør Lyng: Jeg tror sidste passus i § 3
er misforstaat. Det maa vistnok være slik at
for-staa, at alle ingeniører som er bosat i Kristiania,
maa tilsluttes foreningen gjennem
Kristianiaavdelingen.

Generaldirektør Fleischer: Jeg maa da spørge
Jernbanernes tekniske forening om den mener, at
dens medlemmer maa være forpligtet til at staa i
denne forening.

Sektionsingeniør Broch: Vi mener, at vi ikke
er nødt til at gaa ind i landsforeningen gjennem
den stedlige lokalforening. Vi har foreløbig vort
sæte i Kristiania, og vi skulde efter ingeniør Lyngs
fortolkning ikke kunne ha sæte i Kristiania og
samtidig være repræsentert i landsforeningen. Vi
mener, at vi kan være repræsentert uanset hvor
vort sæde er.

Direktør Aubert: Det var forhandlernes
forutsætning at medlemmerne kan være tilknyttet
landsforeningen gjennem hvilkensomhelst avdeling
de maatte ønske.

Jeg tror frygten for at en specialisering vil
kunne frata Kristianiaavdelingen stemmer, er
overdreven. Og desuten, hvis der dannes
landsgrupper, vil jo alle avdelinger tape medlemmer.

Direktør Weidemann: Hvis vor
skibsingeniørgruppe vedblir at staa som gruppe av
Kristianiaavdelingen, er det ikke sikkert at den faar nogen
repræsentant i N. I. A. F. Det vil bero paa
Kri-stianiaavdelingens love.

I Trondhjem er der. vistnok en lignende gruppe,
som har utsigt til at faa en repræsentant. Det faar
muligens ikke vor gruppe.

Jeg vil foreslaa, at hver av vor forenings
faggrupper faar en repræsentant i N. I. A. F.s
repræsentantskap. Idetheletat vilde efter min formening
bestyrelsen være Kristianiavdelingens bedste
repræsentanter.

Formanden: Føler skibsingeniørerne trang
til separation bør de danne en landsgruppe; de
kan samtidig staa i en lokalavdeling.

Redaktør Rasmussen: Direktør Weidemanns
ængstelse beror paa en misforstaaelse. Inden en
teknisk forening kan der kun dannes en gruppe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free