Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 9 februar 1912 - Arkitekter og ingeniører, av G. Stenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 februar 1912
TEKNISK UKEBLAD
77
organisation, er fuld grund til atter at
søke alle arkitekter samlet i en egen
avdeling under denne forening.
Som et led i arbeidet for at fremme
en saadan ordning er det, at
undertegnede nedenfor vil forsøke at klargjøre,
at der ingen væsensforskjel er paa
arkitekter og ingeniører, kun at arkitekterne
er noget mer end ingeniørerne, idet ingen
kan være en virkelig arkitekt uten at ha
kunstnerisk utdannelse og begavelse.
Allerede de her nævnte titlers
oprindelse og betydning vil her gi et nyttig
vink.
Ingeniørtitelen skriver sig fra det gamle
Kom. Ingeniørerne hadde dengang
opsigt med krigsmaskinerne. Senere paa
trediveaarskrigens tid blev ingeniørerne
de som hadde befatning med al slags
bygning i krigsøiemed, og nuomstunder
vet vi jo at ingeniører er blit en meget
omfattende titel for dem, som paa
videnskabelig teknisk grundlag befatter sig med
de forskjellige grener av teknikken f. eks.
brobygning, jernbanebygning, husbygning,
hvor der ikke er spørsmaal om
kunstnerisk behandling, elektroteknik, kemi m. v.
Arkitekt er et græsk ord der betyder
bygmester, det vil si den som planlægger
eller leder arbeidet paa arkitekturens
om-raade. Med arkitektur er da her forstaat
kunsten at bygge saavel smukt som
hensigtsmæssig med fuld hensyntagen til
konstruktive og praktiske krav, idet de
enkelte bygningsdeler iklædes en
kunstnerisk form. En arkitekt biir efter dette
den saavel praktisk som kunstnerisk
utdannede bygmester, eller om han heller
vil bygningsingeniør?
Ret karakteristisk er den engelske brak
av ordet arkitekt. t Ved siden av den
samme betydning som hos os findes
»naval-architekt«, der betyder en
skibsbygningsingeniør, samt
»military-archi-tekt«, hvorved nærmest forstaaes en
fæstningsingeniør. Som det sees, flyter
ingeniør- og arkitektbetegnelsen med lethet
over i hinanden.
Med hensyn til arkitekternes utdannelse
bemerkes, at denne oprindelig foregik ved
et utpræget lærlingsystem. Senere fik
man kunstskoler eller akademier, hvor
særlig arkitekternes kunstneriske
utdannelse kunde besørges; men fra den tid av
da de moderne tekniskehøiskoler begyndte
at faa sin nuværende form, blev ogsaa
arki-tektutdannelsen henlagt til samme. Der
opstod høit ansete arkitektavdelinger, hvis
formaal var at gi de vordende arkitekter
en passende saavel teknisk som
kunstnerisk utdannelse. Intet var heller
naturligere end at saa fandt sted; ti paa de
tekniske høiskoler kunde de vordende
arkitekter med fordel delta med
ingeniørerne i studiet av de mange tekniske fag,
som ifølge sakens natur maatte være
fælles. Nævnes kan fag som
fundamentering, jern-, træ- og stenkonstruktioner,
materiallære, landmaaling, kemi,
elektroteknik, opvarmning og ventilation,
vand-og kloakbygning foruten de selvfølgelig
grundlæggende fag som matematik, fysik
og mekanik.
‘ Enhver som paa nært hold har set
dette samarbeide mellem arkitekter og
ingeniører, maa være blit slaat av dets
mange fordeler for begge parter. Det er
jo ogsaa kjendt nok, at i de lande hvor
den tekniske undervisning staar høiest,
er arkitektavdelingerne stadig blit utvidet
og søkt holdt paa høide med de
fremskridt, som er opnaadd for ingeniørernes
vedkommende.
Særlig har samarbeidet med held været
praktisert mellem arkitekter og
bygningsingeniører, idet disse jo ogsaa i praksis
har saamange faglige berøringspunkter.
Det siger sig selv, at der maa være langt
flere fælles interesser mellem arkitekter
og bygningsingeniører end f. eks. mellem
bygningsingeniører og kemikere eller
elektrikere. Vilde man derfor opdele den
tekniske stand i flere kategorier, saa
maatte det være langt naturligere og
mere berettiget at gruppere arkitekter og
bygningsingeniører for sig, og de andre
ingeniører for sig, end at skille
arkitekterne ut som en egen stand for sig selv.
De hører imidlertid av utdannelse,
virksomhet og interesser sammen og bør
saaledes heller ikke skilles i
fagforenings-spørsmaalet.
I denne retning er utviklingen gaat i
Sverige, Finland, Tyskland, Østerrike,
Schweiz og flere andre lande, likesom jo
ogsaa Norge har fulgt eksemplet og
henlagt den arkitektoniske utdannelse til Den
Tekniske Høiskole. Det kan heller ikke
være tvil om at dette er en heldig
ordning, likesom det ikke vites at der
nogensinde fra arkitekthold er fremkommen
nogen begrundet paastand om, at
Høi-skolen skulde være uten arkitektavdeling.
Det er altsaa et faktum, at vore
vordende arkitekter vil faa saavel deres
tekniske som kunstneriske utdannelse ved
Den Tekniske Høiskole under samarbeide
med ingeniørerne og under paavirkning
av talrike ingeniørlærere.
Kan det da tænkes, at arkitekterne i
længden vil holde sig avsondret fra
ingeniørerne i foreningsanliggender. Nei,
sikkerlig ikke, meget mere maa en
sammenslutning om ikke længe haabes og
ventes; men da maa det vel være klokere
allerede nu straks ved N. I. A. F.s
omorganisation at ta dette efter manges
mening saa ønskelige skridt.
II.
Ved at se hen til hvilke arkitekter
meget hyppig kommer i betragtning som
præmievindere ved arkitektkonkurranser,
eller til dem som har indehat ledende
stillinger ved større byggearbeiders
utførelse, vil det være paafaldende,
hvor-mange av disse arkitekter har søkt sin
tekniske utdannelse ved ingeniørskoler,
ja i mange tilfælder har vedkommende
arkitekt *hat fuldstændige
ingeniørkund-skaper.
Nogen nærliggende og kjendte
eksempler i denne henseende vil tale sit
tydelige sprog angaaende forholdet mellem
arkitekterne og ingeniørvidenskaben.
N. I. A. F.s egentlige stifter var ikke
alene arkitekt, i hvilken egenskap han
utførte flere betydelige arkitektarbeider,
saasom Haakonshallens og Domkirkens
restauration i Bergen; men han var
tillike fuldgod ingeniør og praktiserte ogsaa
som saadan. En anden av stifterne,
Victoria terrasses arkitekt, hadde likeledes
solid ingeniørutdannelse.
Av mænd der ved de nuværende
tekniske skoler i Bergen, Kristiania og
Trond-hjem har gjennemgaat fuldstændige
ingeniørkurser, før de optraadte som
arkitekter, er der bygget mange
monumentalbygninger hertillands, saasom:
Kunstog haandverksskolen, justitsbygningen,
Fagerborg kirke, Tostrupgaardens fasade,
hoteller paa Holmen- og Voksenkollen,
alle i eller ved Kristiania, Kønvik asyl,
Trondhjems tekniske læreanstalt,
Frimurerlogen i Trondhjem; Bastø skolehjem,
Den Tekniske Høiskoles bygninger.
Nationalteatrets, Regjeringsbygningens,
Vaaler-engens kirkes og Universitetsbibliotekets
arkitekter har søkt teknisk utdannelse
ved ingeniørskole. Bergens nye teaters,
Nobelstiftelsens og Pipervikkirkens
arkitekter er fuldlærte ingeniører, likesom
Trondhjems domkirkes arkitekt har
fuldstændig avgangseksamen som
bygningsingeniør. Nævnes kan ogsaa, at ialfald
en av Frimurerlogen i Kristianias
arkitekter i nogen tid studerte ingeniørfag,
samt at flere av Den Tekniske Høiskoles
professorer i arkitektur i kortere eller
længere tid har utdannet sig ved teknisk
skole.
Blandt konkurranser hvor mænd med
ingeniørutdannelse har faat præmier, ofte
av de bedste, kan nævnes Nationalteatret,
flere kirker i Kristiania, det nye raadhus
sammesteds, Den Tekniske Høiskole m. fl.
Det forekommer næsten som en
kjends-gjerning dette, at grundige
ingeniørkund-skaper ved siden av specialdannelse i
arkitektur sætter en arkitekt i
fortrinsvis grad istand til at hævde sig blandt
sine kolleger.
Muligens kan det ogsaa forklares at
saa er tilfældet; ti ved byggearbeider av
den nævnte art spiller selvfølgelig en
hensigtsmæssig og økonomisk grundplan en
særdeles stor rolle, og det kan godt være
at den praktiske ingeniørtænkning i
særlig grad kommer til nytte ved denne del
av arbeidet. Har saa vedkommende
kunstnerisk begavelse og fornøden skole, saa
biir det ham forholdsvis let at finde en
harmonisk skjøn form for saavel den
ydre som indre arkitektur.
Paa den anden side ser man ikke
sjelden, at arkitekter med held virker som
ingeniører. Endog fra vort eget land er
der eksempel paa, at en arkitekt i
aar-rækker paa en fortjenstfuld maate har
utdannet ingeniørelever i disses særlige
fag.
For denne samhørighet mellem
arkitekter og ingeniører, er det ogsaa ret
betegnende at unge ingeniører, idet de forlater
studiet, saa let finder beskjæftigelse paa
arkitektkontorer, vistnok ikke som arkitekter;
men som konstruktører, tegnere og
beregnere av forskjellige praktisk-tekniske
detaljer, fundamenteringer og bærende deler.
Ofte kan man ogsaa høre arkitekter
selv uttale sig paa en maate der viser,
at de har denne tekniske samhørighet
mellem arkitekter og ingeniører fuldt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
