Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 23 februar 1912 - Nyaste metoder för extraktion af kisbränder och malmer medelst klorerande rostning - Stenknusere, av V. B. Lange og F. Nannestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 februar 1912
TEKNISK UKEBLAD
115
Fig. 8.
skyndade sig att anskaffa densamma.
Också är den snabba exploatering, som
metoden kunnat glädja sig åt, en
ytterligare exponent för det rastlösa
utvecklingsarbetet i våra dagar.
Den grafiska tabellen (bild 8) visar
detta tydligt. Hvarje ruta föreställer där
ett kvantum motsvarande
afverknings-förmågan hos en ugn, och tabellerna A
och B visa de ugnar, som på olika tider
1910 och 1911, äro sålda resp, redan
igångsatta. Den ekonomiska vinsten för
det kvantum, som kan afverkas på de
europeiska verk, som redan inom ett
halft år hafva sina verk färdigbyggda
med dessa ugnar, blir enligt
ofvan-stående c:a 1,5 mill. kronor per år.
Endast för ett verk i Tyskland, som innan
vårens slut torde hafva 14 ugnar i gång,
blir den årliga vinsten öfver mill.
kronor. Det torde därför ej dröja länge
förrän öfriga verk äro färdigbyggda.
(Fortsættes.)
Stenknusere.
I.
Under denne overskrift har hr. Chr.
Anker Bachke en artikel i „Teknisk
Ukeblad “ nr. 2 for iaar i hvilken han
imøte-gaar hr. bergingeniør Nannestads
avhandling om ovenstaaende emne. Det er
specielt hr. Nannestads omtale av de
Hadfield-ske stentyggeres overlegenhet over de tyske
han paataler, og søker ved en opregning av
de anlæg, hvortil Humboldt har levert
tyg-gere at bevise at Humboldts tyggere staar
paa høide med Hadfields. Enhver der
kjender litt til forholdene vil imidlertid vite,
at dette intet bevis er. Saken er nemlig,
at Humboldt er et av de forholdsvis faa
firmaer der leverer komplette
opberednings-anlæg. Dette firma har saaledes saavidt
vites, levert det hele maskineri til de av
hr. Bachke opregnede verker, og da er disse
selvfølgelig utilbøjelige til at ta enkelte maski
ner fra andre firmaer, bl. a. derfor at man
nødig opdeler ansvaret for at den
garanterte produktion opnaaes. Hadfields
leverer ikke komplette opberedningsanlæg og
de har derfor vanskeligere for at faa sine
tyggere ind ved det første anlæg, og ved
utvidelser støter deres indførelse paa den
vanskelighet at verkerne nødig holder to
slags reservedeler. Naar desuagtet Hadfields
tyggere har faat indpas i verker der
forøvrig udelukkende arbeider med tyske
maskiner, da maa dette tages — omend ikke
som bevis, saa dog som et fingerpek for
deres overlegenhet. Ti er man fornøiet med
sin oprindelige type, hvorfor da bytte og
ta de med forskjellige typer forbundne
ulemper?
Hr. Bachke later forøvrig til at mene at
det kun er materialet der kan tvistes om
for f. eks. en Blakemaskin, men at
konstruktionen forøvrig er den samme.
Selvfølgelig har materialet overordentlig meget
at sige — og at Hadfields her er de tyske
overlegen tror jeg at ha vist i en artikel
om eramanganstaal i „Teknisk Ukeblad “
side 274 for ifjor — men ogsaa i
konstruktiv henseende er Hadfields tyggere
overlegne. Tænk bare paa den brukkede
tandform der betinger en bedre utnyttelse av
knusebakkerne, og tænk paa de rikeligere
lagerdimensioner og bedre smøreanordninger.
Krupps og Humboldts tyggere har jeg ofte
kjørt varm trods al omhu med vandspyling
og ekstra smurning; Hadfields tyggere
derimot har aldrig voldt mig besvær. Et andet
forhold som her i Norge med vore ofte
besværlige transportforhold er av ikke liten
betydning, er vegten. Paa grund av
materialets bedre kvalitet og utnyttelse kan
Hadfields levere tyggere av samme størrelse
som f. eks. Humboldt, men med betydelig
mindre vegt. Saaledes veier en
Humboldt-tygger med 500 X 250 m/m
kjæftaap-ning ca. 7 500 kg., mens Hadfields av
samme størrelse veier kun ca. 5 000. —
Saavel Krupps som Humboldts stentyggere
maa betegnes som meget gode fabrikata,
men Hadfields anser jeg dog for at være
betydelig bedre saavel i konstruktiv
henseende som hvad materialet angaar.
V. B. Lange.
II.
I anledning av hr. Chr. Anker Bachkes
artikel om stenknusere i „Teknisk
Ukeblad" nr. 2 d. a. skal jeg tillate mig at
oplyse følgende:
Hr. Chr. Anker Bachke synes at
bebreide mig at jeg har valgt en Hadfields
stentygger som eksempel i min beskrivelse
av stentyggere i „Teknisk Ukeblad" for
2den juni 1911.
Hertil vil jeg bemerke at man
selvfølgelig er nødt til at holde sig til et
enkelt firmas type under beskrivelse av en
maskin, bl. a. ogsaa av den grund at man
maa ha en tegning at henvise til.
Det samme princip er fulgt senere; i en
beskrivelse av valser har jeg valgt Krupps
type, i en om kulemøller Humboldts type
og i en senere artikel agter jeg at gi en
kort beskrivelse av Humboldts pendelmøller.
Der er imidlertid et par paastande i
hr. Chr. Anker Bachkes artikel som neppe
lar sig opretholde.
Han siger:
„Overhodet er stenknuser eav Humboldts
fabrikat de mest utbredte i Norge."
Dette forholder sig vistnok ikke saa.
Hadfield har mig bekjendt levert flere
stentyggere her i landet end Humboldt samtidig
som de av Hadfield leverte har hat større
dimensioner.
(Det bemerkes at Hadfield kun har
arbeidet her i landet i de sidste 4—5 aar).
Hadfield har alt ialt levert i Norge
følgende stentyggere :
Til
Syd varanger . .12 stykker 30" X 13"
— 1 „ 24" X 13"
Sulitjelma ... 3 „ 24" X 13"
Orkla .... 1 „ 36" X 24"
— .... 3 „ 24" X 13“
Foldalen ... 1 „ 24" X 10"
Evje • . . . 1 „ 12" X 8"
Grua .... 1 „ 24" X 19"
Tinsjø .... 1 „ 24" X 13"
Rødsand ... 1 „ 20" X 10"
Veivæseuet 4 „ 12" X
Rjukan salpeter 2 „ 24" X 13"
Forskjellige |. . 3 „ 12" X 8"
kommuner J. . 2 „ 16" X 9^2
foruten en del andre.
Hvad videre angaar hr. Chr. Anker
Bachkes sammenligning mellem
„Eramanganstaal" og „Hartstaal" skal jeg faa lov at
citere et stykke av hr. ingeniør V. B.
Langes artikel om Eramanganstaal i „Teknisk
Ukeblad" for 2den juni 1911:
„Der er i de senere aar bragt i
handelen en staalsort under ovenstaaende navn.
Det er opfundet av Hadfield’s Steel
Foun-dry Co. Ltd. og fremstilles saavidt vites
kun av dette."..............„Det er en av
Eramanganstaalets mest fremragende
egenskaper, at det med en rent utrolig
haard-het forbinder en høi grad av seighet. Som
regel pleier jo ellers haardhet at være
ledsaget av mere eller mindre sprødhet.
En anden av Erastaalets store fordeler
er dets evne til at motstaa slitage. Denne
er i forhold til andre staalsorters av
grundlæggende betydning for dets anvendbarhet
som slitemateriale.
For at illustrere Erastaalets overlegenhet
som saadant, skal jeg nævne et eksempel
fra Orkla grubeaktiebolag: Man har der
en kis som er saa haard, at der her i
landet ikke findes sidestykke dertil. For
denne kis anvendtes først knusekjæfter av
saakaldt „Hartguss", som imidlertid kun
stod i ca. 1 uke. Derefter forsøktes med
specielt „Hartstahl", som stod noget
længer, omtrent en maaned. Sluttelig kom
man paa den tanke at anvende Erastaal,
og kjæfter av dette materiale stod i 3
maaneder."..........„Saaledes falder
knusekjæfter av Erastaal 3 ganger saa billige i
bruk som en hvilkensom helst anden
staalsort."
Som det av ovenstaaende vil fremgaa
anvendes saaledes til de av Humboldt
leverte stentyggere ved Orkla reservedeler
av Eramanganstaal.
F. Nannestad,
bergingeniør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
