Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 1 mars 1912 - Vore stationsbygninger - Torvindustrien ved aarskiftet 1911—1912, av J. G. Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 9 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Vore stationsbygninger. Torvindustrien ved aarskiftet 1911 —1912. Vagabonderende strømmer i Kristiania. Nyaste metoder för extraktion af
kisbränder och malmer medelst klorerande röstning. Indelukkede motorkontrolapparater for lav- og høispænding. Den elektrotekniske utstilling i Bergen 1912.
Fremtidens spritfremstilling. Retslige meddelelser. Kataloger og brochurer. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Vore Stationsbygninger.
I Teknisk Ukeblad nr. 7 redegjorde vi
for resultatet av konkurransen om de
nye stationer paa Otta—Dombaasbanen.
Den almindelige mening om de nye
forslag er at de baade er vakre og
karakteristiske, og vil paa en virkningsfuld
maate »gjøre sig« opigjennem dalen.
Om vore nuværende stationsbygninger
kan desværre ikke altid siges det samme,
men i retfærdighetens navn finder vi at
burde oplyse om, hvad grunden hertil er.
Jernbanestyrelsen har — antagelig paa
grund av økonomiske vanskeligheter —
ikke altid fundet anledning til at
engagere en arkitekt ved utarbeidelsen av
forslag til nye stationer.
Saaledes har jernbanernes mangeaarige
konsulent, arkitekt Paul Due, ikke hat
nogen befatning med
Elverum—Flisenbanens mellemstationer, heller ikke
Arendal—Aamlibanens øvre station, heller ikke
Faaberg station.
Arkitekt Due er heller ikke blit konsulert
i valget av de merkelige farver i spisesalen
paa Ringebu station.
Av økonomiske grunde har
Jernbanestyrelsen heller ikke altid fundet
anledning til at faa utarbeidet nye tegninger,
der saaledes som de utkast man nu har
faat til Laurgaard, Brendhaugen og
Domb-aas er bygget over lokale arkitektoniske
motiver.
Man har maattet ta av bunken og
benytte de tegninger man hadde.
Denne første konkurranse og det
utmerkede resultat man herigjennem har
opnaadd — har imidlertid vist, at der
ogsaa paa dette gebet maa et stadig arbeide
til — teknisk som arkitektonisk — hvis
man ikke vil stagnere i de gamle
stationsbygningers patenterte ydre.
Torvindustrien ved Aarsskiftet
1911-1912.
Av torvingeniør J. G. Thaulow.
Naar det truer med kularbeiderstreik
i England, naar krigen raser, og naar
kulpriserne stiger, da trøster man sig
gjerne med at vi har ialfald torvmyrene
at ty til, ifald vor indførsel av utenlandsk
brændsel skulde bli avbrutt. Imidlertid
tænker man ikke paa at torven, saaledes
som den ligger i myren med sine 90 pct.
vand, ikke er et brændbart produkt. Den
maa først tørkes og allerhelst tillike
bearbeides med maskiner.
Faktum er at hvis vor
brændseltilførsel fra utlandet nu skulde bli stoppet paa
grund av arbeidsuroligheter eller
internationale forviklinger, da vilde den
beholdning tør brændtorv som for tiden
findes f; eks. inden en radius av 150 km.
fra Kristiania, neppe kunne erstatte byens
brændselforbruk i mere end nogen faa
timer.
Forrige sommers tørkeperiode der var
meget ugunstig for mange av vort lands
næringer, var vistnok for torvindustrien
den bedste man kan tænke sig, men den
gunstige anledning blev ikke utnyttet.
Almindelig torvdrift er som bekjendt helt
avhængig av veir og vind, og da de
fore-gaaende aar hadde været temmelig vaate
forefandtes beholdninger av
utilstrækkelig tør torv ved de fleste anlæg.
Muligheten av en saa tør sommer som i 1911
kunde man paa forhaand ikke tænke sig,
heller ikke de nuværende høie
brændselpriser. Av de 7 brændtorvanlæg som
leverer brændtorv til Kristiania, har kun
2 producert mere end almindelig, mens
de øvrige enten kun har været i drift en
kort tid eller staat helt stille. Av
brændtorvanlæg som leverer brændtorv
andetsteds, kan nævnes 2 i Trøndelagen og 1
i Romsdalen. Herav har 1 ikke været
i drift.
Flere brændtorvanlæg er nu helt
utsolgt, idet behovet for torv aldrig har
været saa stort som nu. Maatte dette
bidra til at ikke alene de eksisterende
anlæg næste sommer producerer mere;
men at der ogsaa kommer igang
betydelig flere brændtorvanlæg.
Sin største betydning har
brændtorv-anlæggene inde i landet, især i de
skog-distrikter hvor vedpriserne nu er steget
til omkring det dobbelte av for nogen
aar siden, foraarsaket ved at
papirindustrien har lært sig at utnytte selv de
mindste dimensioner, saa at der intet
blir tilbake til brændeved. I disse
distrikter anlægges hvert aar nye
brændtorvanlæg.
For mange brændtorvfabrikker spiller
jernbanefragten frem til større
forbruks-steder en stor rolle. Spørsmaalet om
reduktion av jernbanefragten for
brændtorv er for tiden under behandling i den
departementale jernbanetarifkomité.
Torvindustriens store maal er som
bekjendt at bli uavhængig av lufttørkning,
saa at bedriften kan holdes igang aaret
rundt uten hensyn til veir og vind. Først
da biir torvbruket en virkelig
fabrikmæssig industri. Dette »torvproblem«
synes nu at nærme sig mere og mere en
løsning.
Vaatforkulningen, som maa siges at være
den metode der er mest ideel, er nu
kommet derhen, at to forskjellige løsninger
konkurrer om at bli den bedste.
De o Ekenbergske patenter blev i
sin tid solgt til et engelsk syndikat der har
bygget et større forsøksanlæg i Skotland,
og sysselsætter en hel stab av ingeniører
og kemikere. Praktiske resultater er ikke
offentliggjort endnu, men i tillid til at
løsningen ikke lar længe at vente paa
sig, søker engelske kapitalister at kjøpe
op store myrstrækninger over hele
jordkloden. For disses regning arbeider nu
3 norske torvteknikere foruten flere
svenske med myrundersøkelser, kartlægning,
m. m. i de skandinaviske lande,
Storbritannien og Irland, samt i Nord Amerika,
Syd Amerika og paa Stillehavsøerne.
Dr. de Laval som av den svenske
stat har faat et bidrag paa 29,000 kr. til
eksperimenter med vaatforknlning, har
fuldført laboratorieforsøkene, og bygger nu
en større forsøksfabrik. Resultatene herav
imøtesees med megen interesse. Fagmænd
der har hatt anledning til at sætte sig
ind i fremgangsmaaten, mener at alle
tekniske vanskeligheter er overvundet.
To tyske specialister paa
torvindustriens omraade, ingeniør Martin Ziegler
og Franke, eksperimenterer med en
mekanisk bearbeidelse av torven, hvorved
vandet skal kunne presses ut i en
hydraulisk filterpresse, noget som dog
tidligere ikke har git gunstige resultater.
Teknisk Ukeblad — 9
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
