Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 9. 1 mars 1912
- Torvindustrien ved aarskiftet 1911—1912, av J. G. Thaulow
- Vagabonderende strømmer i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 9 1912
Torvpulveret, hvormed løitnant Ekelund
i Jönköping har eksperimentert i omtrent
20 aar, har i den sidste tid været
gjenstand for megen diskussion i den svenske
tekniske presse. Det fremgaar herav at
torvpulverfabrikken ved Back i Småland
hittil kun har været i drift i en
forholdsvis indskrænket maalestok, mens de
beregninger som er utført av de tilkaldte
sakkyndige, forutsætter fuld produktion.
Imidlertid har fabrikken nu erholdt et nyt
større statslaan for at kunne utvides, og
man kan derfor i løpet av dette aar vente
at faa mere paalidelige praktiske
resultater. Ved de fyringsforsøk som hittil er
foretat, har det vist sig at 1 kg. stenkul
motsvarer 1,2—1,4 kg. torvpulver. Med
torvpulverfyring er opnaadd en
nytteeffekt av 75 pct. Det synes ogsaa som
om torvpulverets anvendelse som
reduktionsmiddel ved elektrisk jernsmeltning
kommer til at gi gode resultater.
Elektriske kraftanlæg paa torvmyrer gjør
stadig nye fremskridt. Flere og flere
firmaer befatter sig nu med bygning
av torvgasgeneratorer og torvgasmotorer.
Saaledes kan nævnes et 300 HK anlæg,
utført av Görlitzer Maschinenbauanstalt og
hvorved man mener at kraften kun vil
koste 0,5 øre pr. kw.time. Detbekjendte
engelske gasmaskinfirma Crossley har
ogsaa nylig bygget et torvgasanlæg ved
Portadown i Irland. — Det største hittil
byggede torvgaselektricitetsverk er
Hannoversche-Kolonisations und
Moorverwertungs-Gesellschaft i Osnabrück. Selve
kraftstationen ligger 34 km. fra Osnabrück,
og den ind kjøpte myr har et areal av
10,000 maal med en midiere dybde av
3 m. Til selve torvdriften er anskaffet 3
Strenges torvgravemaskiner og 3 Dalbergs
almindelige torvmaskiner. Torven tørkes
ved lufttørkning ned til ca. 50 pct.
vand-gehalt, hvorefter den lagres i store
stakker, indtil den skal brukes. Der er 4
torvgasgeneratorer av Mond-Frank- Caro
system. Idet torvgasen renses, utvindes
kvælstoffet i form av svovlsur
ammoniak i en dertil særskilt indrettet kemisk
fabrik. I selve kraftstationen er
installert 3 maskinaggregater à 1000 kw. 1
gasmotor er levert av Ehrhart & Schuer,
Saar-brücken, og de 2 andre av
Augsburg-Nürnberg Maschinenbauanstalt. De 3
dynamomaskiner likesom hele det elektriske
anlæg forøvrig er levert av A. E. G. Den
elektriske energi overføres til forbrukerne
i Osnabrück og omegn med en spænding
av 30,000 volt. Anlægget der har kostet
omkring 2 millioner Mark, har hittil
været i drift en saa kort tid at man ikke
endnu har erfaringer om de økonomiske
resultater. Imidlertid planlægges allerede
nu 3 lignende anlæg i Nord Tyskland.
Ingeniør Aleph Anrep, den bekjendte
konstruktør av » Anrepmaskinen«, avgik
ved døden i Helsingborg d. 26de
december 1911. Anrep var bekjæftiget med
torvindustrien i over 40 aar og ansaaes
som vor tids første torvmaskinkonstruktør.
Før sin død fuldførte han tegningerne til
en ny maskine, der selv i rotopfyldte
myrer skal kunne grave op og lægge ut
torven automatisk. Tegningerne er
ind-kjøpt av den kanadiske regjering, og
maskinen vil antagelig bli prøvet i løpet
av sommeren.
*
Torvstr øf abrikkerne har i det forløpne aar
producert betydelig mere end tidligere,
takket være den tørre sommer.
Forbruket av torvstrø økes stadig, men
samtidig er der kommet istand et stort antal
(omkring 300) mindre »torvstrølag« rundt
om i bygderne, saa at fabrikkerne
væsentlig faar til opgave at supplere behovet.
Det er derfor sandsynlig at enkelte
fabrikker ikke faar sine beholdninger helt
solgt, men overproduktionen blir neppe
stor. Der er dog utsigt til at
torvstrø-forbruket i fremtiden vil bli endnu større,
idet der efterhaanden biir andre
anvendelser for mosetorven end kun til
strømateriale. For tiden arbeides der med.
flere metoder, hvorved mosetorven søkes
nyttiggjort som isolationsmateriale.
Vagabonderende Strømmer i
Kristiania.
Departementet for de offentlige arbeider
holder paa at utarbeide forskrifter for
landets sporveier om foranstaltninger mot
vagabonderende elektriske jordstrømmer.
Kristiania Sporveiselskap og Kristiania
elektriske sporvei har i denne anledning
i fællesskap anmodet ingeniør S i g v a 1 d
K r o h n om at utrede dette spørsmaal
for Kristianias vedkommende. Resultatet
foreligger nu i en »Betænkning« av 22de
april og 29de november 1911, som er av
den interesse at vi gir et resumé av den.
Indledningsvis gir forfatteren en
almindelig oversigt over de vagabonderende
strømmer og deres maate at anrette
ødelæggelse paa.
Vore sporveier benytter likestrøm til sin
drift, men paa grund av de periodiske
belastningsændringer pulserer ogsaa de
vagabonderende strømmer i intensitet. I
de nattetimer hvor sporvognene ikke
kjører, er ogsaa disse pulserende strømmer
borte. Da kontakttraaden ved vore
sporveier fører positiv elektricitet, flyter den
positive elektricitet i skinnerne fra
spor-veisnettets ytre deler i retning av
kraftverket. De som biledning tjenende
jordlag biir gjennemstrømmet efter samme
princip. Ligger der i jorden rørledninger
av jern, saa kobler disse sig ind som
mellemled i jordstrømmens vei. Den
uttræ-dende strøm polariserer metallet anodisk.
Beskadigelserne paa rørene iagttages altid
paa den anodiske polarisations enemerker.
Ser man paa de angrepne steder paa
støpejernsrør, saa opdager man med det
blotte øie bare liten forskjel fra de friske
steder, men jernet er da gaat over til en
bløt masse hvis sammensætning oftere er
undersøkt.
Imidlertid kan man av ethvert saadant
ødelæggelsesbillede som man finder ved
opgravninger, ikke med nogensomhelst
sikkerhet slutte sig til, at
ødelæggelses-aarsaken skal være vagabonderende
strømmer. Lignende forandringer har man
allerede iagttat paa støpejernsrør paa et
tidspunkt, da de elektriske sporveier endnu
ikke var til, og man finder dem nu for
tiden hyppig paa steder hvor man ikke
kan paavise vagabonderende strømmer.
Denne saakaldte kemiske korrosion av
rør fremkaldes hyppig av de i jordlagene
indeholdte bestanddeler. Forsøk har vist
at jordens indehold av ammoniumsalte
var særlig skadelig.
Naar imidlertid opløsningen skyldes
vagabonderende strømmer, vil denne
fore-gaa efter Faradays lov, som siger at en
ampere ødelægger (1 4-x). 1.042 gram jern
pr. sek. Her har x værdier som ligger
mellem 0 for fuldkomment »aktivt« jern
og 1 for helt »passivt« jern.
Det er saaledes aldeles ikke sikkert a,t
smaa vagabonderende strømmer i
rørledningerne vil foraarsage nogen ødelæggelse.
Jernets aktive eller passive tilstand
av-hænger av den omgivende elektrolyt.
Selv om man medgir, at en lavere
spændingsforskjel i skinnenettet gir en
større betryggelse mot jordstrømmer end
en høiere, saa er det ikke videnskabelig
begrundet av Verband Deutscher
Elektro-techniker at fastsætte denne til 2.5 volt.
Det er et kompromis mellem stridende
interesser.
Der er mange grunde for at man ikke
fra skinnernes potentialforskjel kan slutte
sig til, om der er fare for metalliske
ledere i jorden eller ei. Fremforalt spiller
jordlagenes ledningsevne og de
underfaktorer som styrer denne, en stor rolle,
men ogsaa rørenes ledningsevne, specielt
i sammenføiningerne og endelig jernets
passivitet kan ofte være av utslaggivende
betydning.
Jordlagenes ledningsevne beror
væsentlig paa deres fugtighet. Tør jord og
frossen jord er ikke ledende. Stenballast er
ogsaa litet ledende. Rørledningernes
ledningsevne kan effektivt formindskes.
Dette sker ved paa enkelte steder at
utføre pakningen isolerende, og paa disse
steder at omgi rørene i 6—8 m. længde
med et isolerende jordlag. Under alle
omstændigheter vil det være usigelig
dumt at tvinge vore sporveier til at lægge
ned t. eks. en kapital paa 100 000 kr.
der, hvor man efter en liten undersøkelse
kunde finde ut, at man kan opnaa en
langt bedre virkning ved at bruke et
andet slags botemiddel, som kanske
fordrer en kapital paa bare 500 kr.
Andet avsnit i betænkningen
indeholder beregninger av spændingstapet under
forskjellige forutsætninger med hensyn til
kraftlevering ved midiere rutemæssig drift.
Av § 3 av de av de tyske foreninger
opstillede forslag til forskrifter til
beskyttelse av gas- og vandledninger mot
skadelig indvirkning av sporveistrøm fremgaar, at
i det indre forgrenede linjenet og indenfor et
tilstøtebelte paa 2 km. bredde skal ved
midiere rutemæssig drift den utregnede
spænding mellem to vilkaarlige
skinnepunkter ikke overskride 2.5 volt.
Utenfor nævnte belte paa de »utløpende
linjer« maa likeledes spændingsfaldet pr.
km. ikke overskride 1 volt. Ved
fastsættelse av den »midiere rutemæssige«
drift medregnes ikke enkelte natvogner.
Det kan ved første øiekast synes som
om man staar overfor et uløselig problem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0130.html
