Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 1 mars 1912 - Nyaste metoder för extraktion af kisbränder och malmer medelst klorerande rostning, referat av Arthur Raméns föredrag, av Kr. E. - Indelukkede motorkontrolapparater for lav- og høispænding, av C. W. Johansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
121
Processen kommer därför med stor
sannolikhet inom kort till andvändning
för både lågprocentiga kiser och
järnmalmer förorenade med koppar, i hvilka
ju en halt af c:a 1 °/0 koppar varit att
betrakta blott som en olägenhet.
Försöksvis har jag behandlat en sådan
järnmalm hållande 50 °/0 järn och 0,7 °/0
koppar. Värdet af briketterna, hvars
järn-halt blef 63 °/0 kan beräknas till 18 å 20
Mk. per ton, under det malmen i
ursprungligt skick på grund af sin
kopparhalt är af föga värde.
Fabrikations-kostnaderna täckas af den utvunna
kopparn.
Enahanda förhållande torde blifva
fallet med en hel del lågprocentiga kiser,
hvilka man nu utan vidare stor framgång
bearbetar medelst urlakning med
svafvel-syra etc.
Fig. ii.
Diskussionen indlededes av ingeniør Dorenfeldt,
som mente at overingeniør Ramën var meget
beskeden, naai- han beregnet de opnaadde
besparelser til kr. 3.00 pr. ton kisavbrand, idet hr.
Dorenfeldt fra tyske verker hadde hørt at den
samlede vinding direkte og indirekte skulde være 4 à
5 mark ved anvendelsen av den Ramën-Berkowske
røstningsmetode. Selv amerikanerne erkjender sig
ved denne overfløiet. Ingeniør Dorenfeldt
fremkom med en række detaljerte, statistiske opgaver
over kisproduktion og stigning av denne i de sidste
aar fra de forskjellige kisproducerede lande i
verden, hvorav det fremgik at det europæiske
kisfor-bruk paa de sidste 3 aar skulde være steget med
ca. 600000 ton og det amerikanske med ca. 100000
ton. Det samlede verdensforbruk med ca. million
ton fra vel 4 til 4% million ton.
Verdensproduktionen antokes at ha holdt skridt
med verdensforbruket, men var dette vanskelig at
beregne, da der nu aar om andet henlægges ca. 2
millioner ton kis til forvitring i Portugal og Spanien,
saa eksportsiffrene her ikke er noget maal for
produktionen. Og da kislagrene i Spanien og Portugal
repræsenterer mindst et par aars verdensforbruk,
betyder disse lagre en stor magt i vore spanske
konkurrenters haand, en magt som i sterk grad
økes ved opfindelsen av forbedringer i ekstraktions-
maaterne; for da kan de spanske grubeeiere
selvfølgelig komme til at ville „se sine penge", og til
at skaffe sig det fornødne marked for de store
lagre av kobberholdig kis gjennem en periodisk
prisreduktion. Det gaar ikke an at se helt bort fra
denne mulighet, fordi de spanske grubeeiere allerede
staar i saa nær forbindelse med de største av de
bestaaende ekstraktionsverker, at disse tildels har
været bundet til kun at ekstrahere spansk
kisavbrand.
Ingeniøren mente derfor, at der efter den i
foredraget paaviste forbedring i den kunstige
kobberekstraktion er endnu større grund for de norske
producenter av kobberholdig kis til at slutte sig
sammen om egne ekstraktionsverker og om det
skandinaviske kisavsætningsgebet I like høi grad
mente han de skandinaviske cellulosefabrikanter
var interesserte i oprettelsen av flere
ekstraktionsverker av hensynet til svovelprisen.
Professor Fårup komplimenterte foredragshol’
deren for den gode røstningsmetode; mente dog, at
man her i landet paa grund av andre forhold i det
hele tat stod sig paa anvendelse av elektrisk
ut-fældning av kobber istedenfor utfældning paa jern.
Forsøk har vist, at vi faar aha ton kobber pr.
HK-aar i utbytte, hvilket motsvarer en utgift pr. ton
kobber paa ca. 20 kr. Jernavfaldsprisen maatte vi
sætte til 40 — 50 kr. pr. ton. Professoren mente at
utgifterne ved elektrolysen ikke vilde stille sig
hindrende iveien.
Professor Vogt sluttet sig til professor Fårup,
mente det var nødvendig at faa et extraktionsverk
snart. Inde i landet vil den elektriske ekstraktion
faa betydning, og er det allerede paa tale at
anlægge et saadant verk inde i landet. De 2
metoder burde benyttes parallelt.
Ingeniør Grønningsæter rettet endel
spørsmaal til foredragsholderen om den klorerende
røstningsanvendelse paa andre malmer. Anbefalte
Hybenettes metode.
Foredragsholderen mente at man
vanskelig kan trække sammenligninger mellem de 2
metoder, den klorerende røstningsmetode efter
Ramën-Berkow og Hybenettes metode med elektrisk
utfældning, da den første var ført ut i praksis og
den anden kun var paa laboratoriestadiet. Den
elektriske metode vil faa store utgifter til renter og
amortisation av sit anlæg.
Professor Farup mente at forsøkene med
Hybenettes metode var kommet længere end til
laboratoriet, de drives nu i tonvis ved forsøksanlæg.
Det elektrisk ekstraherte kobber var rent, og
behøvedes der ikke raffineringsproces efterpaa, som
tilfældet var med den i foredraget omtalte metode ;
Fig. 12.
dette vilde opveie merutgifter til renter og
amortisation.
Admiral Børresen nævnte, at Kristiansands
prøveverk efter Hybenettes metode fremstillet ca.
20 — 30 kg. kobber pr. dag, og at der i Telemarken
var et verk under anlæg beregnet paa ca. 2 ton
pr. dag, hvilket ikke kunde betragtes som
laboratorieforsøk. I Arendal tænkes drevet forsøk med
kisavbrand og Hybenettes metode.
Kr. E.
Indelukkede Motorkontrolapparater for Lav- og Højspænding.
Av ingeniør G. W. Johansen.
Utviklingen av motorkontrolapparater
har særlig i England gaat i retning av
at gjøre disse helt indelukkede — ja i
enkelte tilfælder endog støv-, vand- og
gas-tætte, og saavidt det lar sig gjøre,
saa-ledes at disse apparater kan behandles av
helt ukyndige folk uten frygt for feil
eller ulykker.
De offentlige forskrifter i England for
anvendelse av elektricitet i industriens
tjeneste, og særlig i miner er særdeles
strenge, og dette faktum sammen med
den ualmindelig skarpe konkurranse
mellem de elektrotekniske konsulenter, har
sikkert bidrat sit til det stadium av
fnld-kommenhet som motorkontrolapparater
har naadd til i England.
Det er vel ikke tvil om at denne slags
kontrolapparater ogsaa vil finde berettiget
utbredelse i Norge i miner-, sagbruk-,
træmasse- og papirfabrikker og lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
