Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 8 mars 1912 - Den nye administrationsordning ved Statsbanerne - Fra Den tekniske Voldgiftsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 10 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Den nye administrationsordning ved Statsbanerne. Fra Den tekniske Voldgiftsret. Automobilen og veiene. Vore fortidsminders bevaring.
Nye norske villaer. Om Spitsbergens kulforekomster. Om betingelserne for lønnende gasverksdrift i Norges større byer. Dieselmotoren som skibsmaskin.
Statistik. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Den nye Administrationsordning ved Statsbanerne.
Distriktsadministrationen.
Den departementale komité av 1906,
Styrelsen for Statsbanerne,
Arbeidsdepartementet og Jernbanekomitéens flertal —
alle er de enige om at den myndighet
som skal gives distriktet ikke som nu
bør lægges hos et distriktsstyre, men
samles i én haand hos en distriktscÄe/.
Hensigten med en saadan ordning er at
skape et sterkt organ, som med fuldt
overblik over forvaltningen kan utøve en
virkelig overledelse og tilveiebringe det
fuldstændige samhold og samarbeide inden
bedriften.
Hensigten er god og den ordning som
foreslaaes for at fremme den, er efter vor
mening den rigtige og den bedste. Kun
maa der sørges for at der med hensyn
til distriktschefens kvalifikationer stilles
saadanne krav, at hensigten ogsaa helt nt
kan ventes at ville bli naadd.
Det er ikke nok bare at kræve at
distriktschefen skal være en dygtig
administrator og ha erfaring i jernbanernes
anliggender, som den departementale komité
og jernbanekomitéen nøier. sig med.
Distriktschefen er den som skal ha den hele
ledelse og det hele ansvar. Men skal han
kunne være en virkelig leder, skal han
kunne ha det nødvendige overblik og
tilvende sig en meningsberettiget opfatning,
og skal han endelig fuldt ut selv kunne
ta ansvaret, maa hans viden ogsaa
omfatte jernbanernes tekniske forhold. Han
maa med andre ord være i besiddelse av
den nødvendige tekniske indsigt og
utdannelse.
Komitéen kan ikke anbefale at der
fastsættes et saadant krav paa forhaand.
Hvad det gjælder for jernbanen er at
faa den for hvert tilfælde dygtigste leder,
siger komitéen. Og derfor mener den, at
der bør holdes adgang aapen for »enhver
paa jernbanedriftens omraade virkelig
kapacitet« til at naa op i distriktschef-
Teknisk Ukeblad — 10
stillingen uten hensyn til speciel
fagutdannelse.
For at være en »kapacitet« paa dette
omraade i dets helhet — som leder
altsaa — maa imidlertid vedkommende ha
teknisk utdannelse. Mangler han den vil
autoriteten svigte, og han vil i alle de
talrike tekniske spørsmaal han daglig faar
at behandle og avgjøre, blindt hen maatte
følge sine underordnedes forslag. Eller,
hvad meget værre er, han vil indbilde
sig at han skjønner det bedre selv, og
aapner derved veien for trakasserier,
forsinkelser o. s. v., som lægmandsskjønnet
saa ofte gjør, naar det faar boltre sig
under selvovervurderingens slappe tøiler.
Til litet held for jernbanen, som det gaar
utover tilslut.
Og lægmandsskjønnet resikerer man at
faa ind, hvis saa tamme krav skal stilles
til faglige kvalifikationer, som komitéen
gjør. Man har dog litt erfaring for
hvorledes der stundom gaaes frem hertillands
ved besættelser inden statens forskjellige
administrationer. Det er ikke altid de
paa omraaderne »virkelige kapaciteter«
som »naar op«. Men denslags tjener ikke
til administrationens gavn. Og naar
anledningen nu er der, bør det for
jernbanernes vedkommende søkes avværget.
I den private tekniske bedrift har man
nu mere og mere lært at vurdere
fag-kundskapen. Der anbringer man i de
ledende stillinger den tekniske fagmand
— og den teknisk utdannede
forretningsmand. Jernbanen er ogsaa en utpræget
teknisk bedrift, og jernbanen maa gjøre
det samme. De som i første række skal
lede den i sunde
teknisk-forretningsmæs-sige spor er distriktscheferne. Deres
stilling er som disponentens. Men en
dygtig disponent maa beherske sin forretning,
maa kunne bedømme midlerne og utnytte
midlerne, for at bringe det bedste
resultat ut av driften.
Midlerne er ved jernbanerne tekniske
— rent tekniske. Skal derfor
distriktschefen kunne beherske dem maa han
ved siden av at være en dygtig
administrator med erfaring i jernbanens
anliggender, ogsaa være tekniker.
Først da er der nogen mening i at gi
ham den myndighet og det ansvar som
alle nu er enig om at han bør ha. Og
først da kan der være haap om en
indsigtsfuld, forretningsmæssig og
frugtbringende ledelse av vort lands største
tekniske bedrift — Statsbanerne.
Fra Den tekniske Voldgiftsret.
Dulgt Streik. Obstruktion.
Den faste tekniske Voldgiftsret har den
29de f. m. avsagt dom i en sak av saa
betydelig rækkevidde, at vi finder at
burde gi et utdrag av samme. Retten
bestod av d’hrr. advokat Nørregaard,
direktør A. Nielsen og ingeniør C. Conradi.
Saken er følgende:
Ved kontrakt av 28de oktober 1910
paatok Trondhjems mek. Verksted sig at
bygge for et rederifirma i Bergen et
lastedampskib som skulde være færdig til
avlevering i mai 1911. Hvis denne
leveringstid blev overskredet skulde
verkstedet betale en mulkt av 1000 kr. den
første maaned, og efter den tid 3000 kr.
pr. maaned til levering fandt sted. Skulde
forsinkelsen foraarsakes ved verkstedet
utilregnelige hindringer, saasom krig, streik,
lockout, ildebrand, forlis av materialer eller
andre omstændigheter som verkstedet ikke
maatte ha det i sin magt at avhjælpe,
skulde dog enhver mulkt bortfalde.
Skibet blev av verkstedet først levert den
9de oktober 1911, altsaa over 4
maaneder efter den fastsatte leveringsfrist, 31de
mai 1911, og rederiet har derfor paastaat
verkstedet forpligtet til at betale den
stipulerte mulkt for 4 maaneder, ialt 10 000
kr., mens verkstedet har hævdet at
forsinkelsen skyldes omstændigheter som det
ikke har staat i dets magt at avhælpe,
og at det derfor maa være fritat for
enhver mulkt.
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
