Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 10. 8 mars 1912 - Automobilen og veiene, av Nils Hovdenak - Vore fortidsminders bevaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 10 1912
bilen kan overkomme paa 1 dag en
tjenestereise, hvortil der ellers vilde medgaa 2 à
3 dage.
Heller end at belaste trafikken med
avgifter, skulde staten yde tilskud til
automobilselskaper, som aapner en
automobilrute for regelmæssig befordring av
personel’ eller varer og derved bidra til at sætte
billige fragttariffer. Derved vilde man
ogsaa sætte en grænse for den usunde og
ofte uvittige konkurranse, som tildels viser
sig like uheldig for publikum som for de
konkurrerende selskaper.
Imidlertid maa det erkjendes, at
motor-vognloven betegner et betydningsfuldt
fremskridt, uagtet enkelte av dens bestemmelser
vistnok snart vil vise sig at være mindre
heldige. Automobilen er nu anerkjendt
som et fuldt lovlig befordringsmiddel over
det hele land — uavhængig av de enkelte
amtmænds mere eller mindre fremskredne
syn.
I det hele tat maa det indrømmes, at
vore statsmagter har hat synet aapent for
betydningen av samfærdselsvæsenets
utvikling, og derfor har vi da ogsaa fulgt
ganske godt med. I telegraf- og telefonvæsen
er vi meget langt fremme, og
jernbanevæsenet er i forhold til landets
bebyggelsesforhold paa et meget respektabelt
stand
punkt og befinder sig i rask utvikling.
Dampskibene er baade forholdsvis talrike
og tildels vel utstyrte. Med veinettets
utbygning gaar det ogsaa fremover; men det
synes særlig i den seneste tid ikke at holde
skridt med den øvrige utvikling.
Til alle disse vigtigste
kommunikationsmidler yder staten en meget væsentlig
støtte, om end i forskjellig grad og paa
høist forskjellig maate. Telegrafvæsenet
har helt fra først av været en udelukkende
statssak baade med med hensyn til anlæg
og med hensyn til drift. Telefonvæsenet
var i førstningen for en del privat, men
er mere og mere gaat over til at bli en
udelukkende statsforanstaltning med litt
kommunalt tilskud til driften. Jernbanerne
biir ogsaa for den allervæsentligste del
baade anlagt og drevet for statens regning
mot noget distriktsbidrag til anlægget. Kun
enkelte mere lokale baner tillates bygget
privat; men ogsaa der har staten forbeholdt
sig at overta dem til drift.
Dampskibsruterne beror helt paa privat tiltak; men
der yder staten et meget betydelig tilskud
til driften, og faar derved nogen kontrol
med ruterne. Paa ganske den motsatte
maate stiller staten sig til veivæsenet.
Staten bidrar det hovedsagelige til veienes
anlæg, men deres vedlikeholdelse og
færd
selsforholdene bekymrer den sig
forholdsvis litet om.
Sikkert er det, at utbygningen av
landets veinet ikke foregaar i saa raskt tempo
som utviklingen forøvrig tilsier. Med
hensyn til dette kommunikationsmiddel staar
vi endnu paa et standpunkt som forlængst
er tilbakelagt i de utviklede europæiske lande.
Det er paa det rene at der endnu vil
hen-gaa mindst et halvt aarhundrede, før vi
faar et sammenhængende, tidsmæssig
veinet, hvis man ikke sætter sterkere fart
paa, og der lyder fra alle distrikter et
sterkt og vedholdende krav om at
paaskynde vejbygningen. Stortinget synes
ogsaa at ha et aapent blik for at her
foreligger et krav, som man ikke vel kan
komme forbi; men hittil synes regjeringen
ikke at ha den fulde forstaaelse av at det
nu mere end nogen sinde er nødvendig at
forøke bevilgningen til veibygningen, som
dog er en nødvendig forutsætning for
tilgodegjørelse av de andre kommunikationsmidler.
Mange vil vel indvende at der jo
anvendes betydelige beløp av statsmidler til
veibygning; men det er dog unegtelig et
misforhold, naar vi nu er kommet dertil
at staten skal anvende et mindre beløp til
veibygning, end den anvender til
understøttelse av den private dampskibsfart.
Vore Fortidsminders Bevaring.
Fortidsmindesmerkeforeningens
Kristi-aniaavdeling holdt nylig sin aarlige
generalforsamling under dr. Harry Fetts
præsidium.
Den nye ordning inden denne forening
med mere selvstændige filialavdelinger
rundt om i landet, har allerede i de faa
aar den har virket fastslaat, at der
arbeides med mere energi og initiativ mot
før, da centralstyret hadde alt under sig.
Kristianiaavdelingen har i alle fald i
det sidste aar utrettet meget og satt sig
opgaver, som allerede er sin løsning
meget nær.
Man har saaledes tat fat paa
opmaa-ling av gamle bindingsverkshuser i
Kristiania, og paa en arkitektonisk
registrering av Bærum.
Huser av bindingsverk er jo velkjendt
i Danmark, hvor denne byggemaate var
utbredt over hele landet — særlig under
Christian den 4de og senere, og biir
benyttet den dag i dag.
Bindingsverk var ogsaa velkjendt i
Nord-Tyskland og anvendtes her som i
Danmark av alle stænder.
Hos os derimot er bindingsverk lite
kjendt, og det var nærmest her i
Kristiania den blev noget anvendt og da til
middelstandens huser.
Mange gode og karakteriske eksempler
paa denne byggemaate er revet under de
senere aars byggevirksomhet, og resten
staar for fald. Det er derfor et godt tak
foreningen har tat, ved at gaa igang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
