Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 12. 22 mars 1912
- Offentlig skibskontrol, av Stener Dannevig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
165
Skibskontrollen i Storbritannien blir
utført av helt offentlig ansatte funktionærer,
i Tyskland av det private selskap
Ger-manischer Lloyds funktionærer. Jeg har
indtrykket av at selve ansættelsen ingen
betydning har for kontrollens effektivitet.
Hvad der nærmest blir av betydning, er
at de ansatte folk er dygtige paa sit
om-raade, samt at der er anledning til
personlig initiativ og anledning til med
nogenlunde lethet at følge med og holde
reglerne a jour.
*
Som tidligere nævnt blev bestemmelser
om statskontrol med norske skibes
sjø-dygtighet vedtat ved lov av 9de juni 1903.
Kontrollen blev satt ut i livet den Iste
mai 1906 efter at det kontor som skulde
organisere kontrollen, hadde været oprettet
siden november 1903. Ved en senere
til-lægslov av 18de september 1909, har de
oprindelige bestemmelser faat en del
betydningsfulde tillæg og forandringer,
deriblandt om norsk lastelinje,
tvangsbesig-telse av alle skibes skrog. (Se Teknisk
Ukeblad nr. 43 1909, side 510).
I henhold til disse love er der
ut-færdiget en række specialforskrifter, som
i detalj angir hvilke fordringer der skal
stilles til et skib, dets skrog,
maskineri, kjeler etc. utstyr m. v., samt hvilke
besigteiser der maa avholdes for at
konstatere dette. Med hensyn til reglerne
for bygning etc. kan anføres at disse er
utarbeidet paa grundlag av de regler der
gjælder for besigtelsesinstitutionerne:
1. Det norske Veritas.
2. Lloyds Register of British and Foreign
Shipping.
3. Bureau Veritas.
4. British Corporation for the Survey
and Registry of Shipping.
5. Germanischer Lloyds.
For lastelinjens vedkommende er der
ogsaa utarbeidet norske specialforskrifter.
Desuten er de britiske, franske og tyske
lastelinjebestemmelser anerkjendt, specielt
andragende om godkjendelse for hvert
enkelt fartøi maa dog indsendes til
sjøfarts-kontoret. Det norske lastemerkes
anbringelse sker med bistand av Det norske
Veritas, de øvrige lastemerker paasættes
av de førnævnte anerkjendte
klassifika-tionsselskaper.
Skibskontrollens centralkontor
(Sjøfarts-kontoret) sorterer under Departementet
for Handel, Sjøfart og Industri, hvori det
og avdelingen for industri og sociale
saker danner hver sin departementsavdeling.
Sjøfartskontoret er igjen delt i to
avdelinger, et for saker vedkommende den
offentlige skibskontrol, og saker der staar i
forbindelse med denne, det andet for alle
saker vedkommende sjømændenes
interesser, samt det officielle
skibsregistreringsvæsen (inkl. nationalitetsbevis).
Som chef for det hele Sjøfartskontor
med dets 2 avdelinger (kontorer) fungerer
sjøfartsdirektøren.
Han har den almindelige ledelse i
henhold til derom fastsatt instruks.
I Sjøfartskontoret er ansat 4
konsu-enter, en skibskyndig- (skibsfører), en
juridisk-, en teknisk- og en
lastelinje-konsulent. De to førstnævnte fungerer
som avdelingschefer i henholdsvis
skibskontrol avdelingen og sjømandsavdelingen.
Arbeidsordningen i Sjøfartkontoret skal
være i overensstemmelse med instruks
for arbeidet i regjeringens kontorer, og
kontoret er for tiden en del av
departementet, og ikke utskilt fra dette som en
særskilt administration saaledes som
fyrvæsenet, veivæsenet, vasdragsvæsenet m.
fl. Av de administrationsgrener som
ledes fra Sjøfartskontoret, skal her kun
behandles
Skibskontrollen.
Denne har anvendelse paa alle norske
registreringspligtige1 skibe, ogsaa de
staten tilhørende fartøier over
registreringspligtig størrelse, som ikke tilhører
krigsmarinen eller benyttes i dens tjeneste,
samt uten hensyn til størrelse, samtlige
passagerfartøier. (Motorfartøier
indbefattet). Seilskibe over 25 ton brutto i
utenriksfart kommer ogsaa ind under
skibskontrollen.
Ved kgl. res. er det bestemt at
forskrifterne kommer til anvendelse overfor
fremmede passagerfartøier, samt for
fiske-og fangstfartøier i norske havner,
forutsatt at godkjendelse av vedkommende
lands skibskontrol ikke har fundet sted.
For andre fartøier under
registreringspligtig størrelse, er kontrollen delvis gjort
gjældende, forsaavidt angaar
redningsredskaper og skibsinstrumenter. Lægtere,
d. v. s. skibe uten eget fremdriftsmiddel,
kommer ogsaa ind under de sidste
bestemmelser.
Kontrollens utøvelse falder som før
nævnt i to hovedgrupper:
1. Den forebyggende (præventive)
kontrol.
2. Den tilbakevirkende (repressive)
kontrol.
Den forebyggende kontrol har til
hovedopgave ved et aktivt tilsyn at sørge
for, at de kontrollen underkastede skibe
er i sjødygtig og i forskriftmæssig forfatning,
og saavidt mulig at forebygge ulykker,
som kan fremkaldes ved at et skib gaar
i fart uten at være i betryggende stand.
De midler kontrollen i dette øiemed
betjener sig av, er besigteiser som kan
inddeles i tekniske besigteiser og sjøkyndige
besigteiser, samt almindelig eftersyn eller
inspektioner. Efter avholdte besigteiser
utstedes i almindelighet certifikater. Som
tvangsmidler anvendes strafansvar og
tilbakeholdelse av skib.
De sjøkyndige eftersyn og besigteiser
utføres for tiden ved hjælp av
tilsyns-mænd, (sjøkyndige besigtelsesmænd) der
gjerne er forhenværende skibsførere.
Disse er som regel ansatt fast med
av-grænsede distrikter der gjerne falder
sammen med vedkommende tolddistrikt.
Stillingerne er enten avlønnet som fulde
stillinger eller for de flestes vedkommende
som bierhverv. I Fredrikstad, Kristiania,
1 Registreringspligten omfatter alle damp- og
motorfartøier over 25 og seilskibe over 50 br.
ton.
Porsgrund, Bergen og Trondhjem er
ansatt tilsynsmænd av førstnævnte art, i
30 byer forøvrig er ansatt mænd i
bierhvervsposter. I utenlandske havner
op-nævnes tilsynsmænd for den enkelte
leilighet av stedets norske konsul.
De almindelige eftersyn av skib ved
tilsynsmændene finder sted uten
forut-gaaende ordre fra Sjøfartskontoret. For
hvert skibsbesøk nedtegner
tilsynsmanden rapport i en dertil indrettet journal,
hvori angives de forefundne mangler. En
gjenpart av rapporten leveres skibets
repræsentant mot kvittering, og en sendes
Sjøfartskontoret som indberetning.
Hvis der under et skibsbesøk forefindes
mangler av den beskaffenhet at skibet
maa ansees usjødygtig, paaligger det
tilsynsmanden uopholdelig at indhente
Sjø-fartskontorets forholdsordre. Er tiden for
knap hertil, kan tilsynsmanden i
nødsfald paa egen haand tilbakeholde skibet,
indtil Sjøfartskontorets (eventuelt
departementet) samtykke telegrafisk er indhentet.
For mindre væsentlige mangler
vedkommende, bestemmer tilsynsmanden at
de enten straks eller inden en viss frist
skal utbedres.
Ved de besigteiser av
redningsredskaper, utstyr, besigteiser som skal avholdes,
forinden de i sjødygtighetsloven paabudte
passager- og fartscertifikater kan utstedes,
(se nedenfor) faar tilsynsmanden speciel
ordre fra Sjøfartskontoret naar besigtelse
skal foretages. Likeledes naar kontoret
har faat oplysning om at et skibs
sjø-dygtige forfatning kan være tvilsom.
Tyngdepunktet i den præventive
kontrol ligger dog i de tekniske besigteiser av
skrog, maskineri etc. For alle klassificerte
skibes vedkommende anerkjendes de
førnævnte institutioners besigtelse, saafremt
omhandlede fartøi ikke skal gaa i
passagerfart, i saa tilfælde maa skibet
besigtes ved offentlig foranstaltning.
Disse besigteiser finder kun sted efter
ordre fra Sjøfartskontoret. De anordnes
som fagmæssig undersøkelse av skrog,
maskineri eller kjeler for at bringe et
skibs sjødygtige forfatning paa det rene.
De tekniske besigteiser utføres for tiden
hovedsagelig av Det norske Veritas og
dettes funktionærer i henhold til herom
truffen overenskomst. Tildels utføres dog
disse besigteiser ogsaa av mænd, opnævnt
for enkelt leilighet (skibskonsulenter og
verksmestre etc. der gjerne samtidig
driver privat virksomhet i de forskjellige
byer). I utlandet finder saadanne
besigteiser sjelden sted uten gjennem Det
norske Veritas.
De i loven paabudte certifikater er
følgende:
1. Passagercertifikat. Dette maa
erhverves av ethvert damp- eller motor
-fartøi som skal føre passagerer i
regelmæssig passagerfart, og
fuldstændig besigtelse maa finde sted
forinden det sættes i fart og senere
en gang aarlig. Derhos skal
fuldstændig eller delvis besigtelse finde
sted naar skrog, kjel eller
maskineri har været underkastet saadan
reparation eller litt saadan skade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0177.html
