Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 22 mars 1912 - Offentlig skibskontrol, av Stener Dannevig - Sleidemotorer eller ventilmotorer, av O. Chr. Lie - Utstillingen i 1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
167
at skaffe betryggende kaar for
passagererne og mandskapet ombord, for vore
skibe og at indskrænkede tap av
menneskeliv og de økonomiske tap som for Norges
vedkommende utgjør ca. 350 mand aarlig,
og et materiel paa 60 à 70 000 ton brutto
til en værdi av 5 à 6 millioner kroner —
kondemnationer iberegnet.
Paa grund av den fremtrædende
stilling vort land indtar blandt de sjøfarende
nationer, fortiden som nr. 5, med hensyn
til absolut størrelse men dobbelt saa stor
som selve den britiske i forhold til
folkemængden, kan den norske skibskontrol
ogsaa yde betragtelige bidrag til det
arbeide som fortiden paagaar for at fremme
sikkerheten paa sjøen, og hvis maal er
ensartede internationalt vedtagne regler
angaaende al skibskontrol.
Man er allerede et langt skridt paa vei
hermed, saaledes er behandlingen av
spørs-maalet om internationale regler for føring
av farlig gods m. v. forestaaende i den
nærmeste fremtid, idet forberedende skridt
allerede er truffet.
Det samme er tilfældet med
lastelinje-reglerne.
Sleidemotor eller Ventilmotor.
Der har den sidste tid været talt saa
meget om sleidemotoren og de angivne
grunde for dens fordeler fremfor
ventilmotoren, at det kan være av interesse
engang at sammenligne disse to motorers
styringer med hinanden.
Allerede de første forbrændingsmaskiner
var utstyrt med sleidestyringer. Tiltrods
for at man dengang kun vovet at holde
blandingen i cylinderen under det halve
kompressionstryk, og den daværende
motor kun hadde en tiendepart af den
nuværende moderne automobilmotors
stempel-hastighet, viste det sig snart at sleider
egnet sig mindre godt for
eksplosionsmaskiner, da de var vanskelige at holde
tætte, for let utsatte for at sætte sig fast
og at rive op cylinderen, samtidig som
smøringen krævet et nøiagtig pas, og
fremfor alt en førsteklasses olje. Man ansaa
dengang overgangen til ventilstyring som en
av gasmaskinteknikkensvigtigste fremskridt.
Praktisk talt har jo ogsaa ventilstyringen
gjennem 40 aar vist sig at ha hævdet sig
som det eneste rigtige ved
forbrændingsmaskiner. Det kommer hovedsagelig derav,
at der ved de styrbare ventiler ikke
nød-vendiggjøres nogen smøring for de
tætnings-flåter der bevæger sig mot hinanden, og
vilde oljen foraarsake en fastbrænden,
specielt av ekshaustventilen hvor temperaturen
er høi. Smøringen foregaar som bekjendt
ved en ventilmotor kun til støtstængerne
og ekscenterne til halvakslen. Dette er en
fordel som intet andet styreorgan for
forbrændingsmotorer kan opvise. I
fagkredser paadrog det sig derfor kun en
almindelig hovedrysten, da for et par aar siden
sleidemotoren atter dukket op. Dette var
saa meget mere berettiget, som denne
motor ingen forenkling kunde opvise, hvilket
dog i undtagelsestilfælder kunde ha git den
en berettigelse, men kun betydde
betragtelige komplikationer der ikke kan sees
utenpaa motoren, da alt ligger indbygget.
Istedenfor to mindrevegtige, let
utveksel-bare ventiler, faar vi ved den nuværende
sleidemotor en eller to sleidehylser av
betragtelig større længde end den normale
cylinderhøide, sluttende om stemplet, og
desuten 4 styringskanaler for disse.
Slei-derne faar sin bevægelse teknisk set paa
en likefrem skadelig maate uten centralt
angrep, idet en trykresultant erholdes der
bevirker et uforholdsmæssig sidetryk, der
har friktion tilfølge. Man erindrer at stem
-plets bevægelse ved en ventilmotor kun
berører og belaster de faststaaende
cylinder-vægger i motsætning til sleidemotoren, hvor
først stemplet bevæger sig, desuten de to
op og ned arbeidende sleidehylser, hvilket
uvilkaarlig maa utvikle en stor
gnidningsvarme, videre at sleidehylserne ubetinget
op-hetes sterkt i kompressionsrummet, saa at
disse motorer ikke kan drives op i den
kompression der forlanges av en
førsteklasses ventilmotor, hvorfor bensinforbruket
maa bli større. Selv om man maaler
kompressionsrummet som ved en ventilmotor,
vil avgjørelsen bli til fordel for
ventilmotoren, da kompressionstapet ved denslags
styringsmotorer grundet den store
indbyrdes friktion, stemplet og sleidehylserne sig
imellem biir saa stort, og specielt da
sleiden under en stor del av kompressionsslaget
kun dækker kanalerne med et par millimeter.
En anden ulempe hos sleidemotoren, der er en
direkte følge av den store bevægelige masse
hos sleidehylsene og deres adhæsion til de
sig omgivende vægger, bestaar deri at man
ikke bør accelerere (sætte op motorens
om-dreiningshastighet) for hurtig, da sleidens
si debe fæ sti gel se for lænkestangen let
brækker av. De firmaer der bygger
sleide-motorer, indretter sine forgasere saaledes
at den almindelige maate at kjøre paa ved
pludselig fremrykning, ved hurtig
accelere-ring — mindre generende for ventilmotorer
—, vanskeliggjøres, ja næsten umuliggjøres
ved sleidemotoren. Likeledes ved at
motoren gaar varm eller sleiderne sætter sig fast,
kan disse sidelapper paa sleiderne rives av.
Selv om dette sidste tilfælde ikke indtræffer saa
ofte, er det nemlig vanskelig for en chauffør
eller en mindre garage at ta ut og
arrangere en sleidehylse der har bitt sig fast;
i de fleste tilfælder maa cylinderen tages
ut og fores efter, motoren maa som regel
sendes til fabrikken. Sleidemotoren har vist
sig under visse omstændigheter at være
meget vanskelig at starte og specielt i koldt
veir, samt naar oljen har stivnet fast til
sleidehylsenes vægger, grundet den store
adhæsion mellem de arbeidende deler.
Den paastaaede fordel hos sleidemotoren,
elasticiteten eller rettere sagt fleksibiliteten,
skriver sig ikke som paastaat fra motoren,
men fra den store utveksling i bakakslen,
der opveier dette forhold. Som følge av
denne bakaksel-utveksling tar vognen med
lethet stigninger, men paa bekostning av
sin store omdreiningshastighet.
Det er like ut sagt meningsløst at
paa-staa at sleidemotoren har en større
elasticitet grundet sieidestyringen, da der intet er
til hinder for at indrette ventilmotorer med
den slags sleidestyringer, og forholdet vil
da bli det samme. Som en hoveddyd
tillægges sleidemotoren en lydløs gang.
Bortset fra at man nutildags kan arrangere en
ventilmotor saa denne gaar likesaa lydløst,
gaar sleidemotoren kun saa længe lydløst
som motoren er ny. Naar sleidehylserne
og disses bolter begynder at bli slitte, er
den lydløse gang forbi, og det hænder
meget let med sleidemotorerne, grundet
sleidehylsernes tidligere beskrevne
bevægelse.
Sleidemotoren er en modesak der
allerede nu har naadd sit høidepunkt, og
automobilkonstruktørernes uttalelser gik under
mit besøk ved de forskjellige
automobil-utstillinger i høst i samme retning. Næsten
alle fabrikker kan faa kjøpt sleidemotorer
og bygge ind i sine chassier om ønskes;
dette er ogsaa et bevis for at den
ventilløse motor av nævnte system maa utnyttes
mest mulig, mens nyhetens interesse er
tilstede. Hvorfor bygger ikke de første
fabrikker i verden, som Benz, Renault, Rolis
Royce, Pierce Arrow, Østerrigsk Daimler,
vogner med ventilløse motorer? Grunden
er simpelt hen den: disse fabrikker bygger
en likesaa lydløsgaaende motor vogn, og
desuten med den fordel, at de har et system
alle motorfolk kjender.
Kristiania den 6te mårs 1912.
Ærbødigst
O. Chr. Lie.
Utstillingen i 1914.
Fra Den norske fællesforening for
haand-verk og industri er følgende skrivelse C
sendt til stortinget:
Til stortinget.
Da spørsmaalet om avholdelse av en
landsutstilling i 1914 nu er forelagt
stortinget til behandling, vil Den norske
fællesforening for haandverk og industri ved
sin hovedbestyrelse paany tillate sig at
fremholde, at de næringsgrener vor
organisation repræsenterer, avgjort er av den
opfatning at en landsutstilling som den
nu planlagte, vil være av uvurderlig
nytte for vort næringsliv og dets
fremtidige utvikling.
Ved siden av at gi en mønstring av
samtlige næringslivets frembringelser og
et billede av nationens materielle og
kulturelle stilling ved 100 aarsjubilæet, vil
utstillingen utvilsomt faa en vækkende
indflydelse og i høi grad bidra til at
ut-brede kjendskapet og øke tilliden til vort
hjemlige arbeide paa en saadan maate,
at det kan faa den allerstørste betydning
for landets fremtid.
Uten at gjenta de momenter som fra
forskjellige hold er anført til fordel for
landsutstillingens avholdelse, tillater
hovedbestyrelsen sig linder henvisning til
vor tidligere henvendelse av 12. august
f. a. paany at rette en indtrængende
henstilling til det ærede storting, om snarest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
