Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - Elektrisitetssaken i Kristiania - Kristiania arkitektforenings arkitekturutstilling - Bygningslovens revision, av Kr. Rivertz - Anvendelse av jernbeton til bygverker i jernbanevæsenet, av V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 april 1912
Gaar man ut fra, at en del av
damp-kraften maa stilles som reserve, og at
Sol-bergfossen med nuværende regulering til
enkelte tider kan tænkes at gaa ned til
11 500 kw., vil det være forsigtigst kun
at regne med 26 000 kw., som efter
Sol-bergfoskomiteens forbrukskurve skulde være
tilstrækkelig til 1943.
Selv om man forutsætter en noget større
progres, og at de anførte tal maa forandres
noget, maa minoriteten fastholde at
kommunen med sine nævnte verker har
tilstrækkelig elektricitet ialfald i 20 aar eller
til begyndelsen av 30-aarene.
Under disse omstændigheter finder
minoriteten, at kommunen har god tid til at
se sig om efter elektricitet til byen for den
fjernere fremtid, og kan ikke være med
paa allerede nu at avslutte bindende
kontrakter om priser, levering o. s. v. for en
saa lang fremtid som 37, eventuelt 62 aar
og endnu længere.
Trods al anvendt omhu vil der altid
maatte klæbe en viss usikkerhet ved de
beregninger som opstilles for foretagender
med saa lang fremtid, idet det ikke er
noget menneske givet at opgjøre sig mere
end formodninger om, hvordan utviklingen
vil arte sig.
Den private mand regner hermed og
spekulerer i konjunkturen. Men en kommune
maa mindst mulig indlate sig paa
dispositioner som smaker av spekulation.
Der kan saaledes ikke skaffes nogen
virkelig garanti for, at kommunen opnaar
sin eneste hensigt med en overenskomst
som den foreliggende — at sikre byen
tilstrækkelig elektrisk kraft til rimelige priser.
Saameget mindre er minoriteten tilbøielig
til at anbefale de foreliggende tilbud, som
man indbydes til at filtre en saa vigtig
interesse som byens elektricitetsforsyning
sammen med et uansvarlig aktieselskap med
ukjendte eiere — for en meget lang fremtid.
Til at betrygge kommunens interesser
foreligger vistnok en kontrakt, men den
har saa mange paragraffer og
underavdelinger, at det er meget vanskelig at se
ordentlig tilbunds i saken.
Minoriteten er fuldt opmerksom paa, hvor
vanskelig det er at skrive en helt ut
betryggende kontrakt i et saadant tilfælde.
Men den kan ikke tilbakeholde den
bemerkning, at jo mere man fordyper sig i
saken, des mere overbevist føler man sig
om, at der med den foreliggende kontrakt
er talrike anledninger til tvistigheter og
overraskelser som i fremtiden muligens
kan vise sig at gjøre de fordeler, som
kommunen skulde opnaa, noksaa illusoriske.
En anden ’minoritet kan heller ikke
stemme for kontrakten med Vamma, men
ønsker undersøkt om hvorvidt og for
hvilken pris A/S Vamma vil sælge anlægget i
den nuværende stand. Minoriteten
forbeholder sig derefter at opta forslag herom
i repræsentantskapet.
Kristiania Arkitektforenings
Arkitektur utstilling
blev aapnet lørdag den 30te mårs kl. 1
i nærvær av statens og kommunens
em-bedsmænd.
TEKNISK UKEBLAD
Bygningschef Sparre, Kristiania
Arkitektforenings formand, holdt
indledningstalen, og redegjorde for de grunde der
hadde foranlediget Arkitektforeningen til at
arrangere denne første rene arkitektur
utstil-ling. Arkitekt Sparre benyttet herunder
anledningen til at takke Kristiania
kommune og fru Trine Schibsted, søster av
avdøde arkitekt Holm Munthe, der ved
større pengebidrag hadde støttet
utstillingen.
Aapningstalen blev derefter holdt av
Kristiania bys ordfører, advokatHeyerdahl,
der ønsket Arkitektforeningen tillykke
med denne første offentlige salon
d’archi-tecture.
En mængde mennesker var fremmøtt,
og utstillingens tre avdelinger: den
retrospektive, interiørerne og den moderne
arkitektur blev studert med baade
forundring og beundring.
»Teknisk Ukeblad« skal senere
indgaa-ende behandle de utstillede arbeider, og
vil derfor ved denne anledning indskrænke
sig til at gi Arkitektforeningen og den
specielle utstillingskomité en kompliment
for denne første vaarutstilling, som i
mangt og meget er at ligne det veir vi har
hat i disse dage. En skarp og bitende
vind fra alle kanter. Men indimellem
skimtes der land, hvor en virkelig norsk
arkitektur anes som fjeld i skodde.
Bygningslovens Revision.
Hr. ingeniør Th. Svane har i »Teknisk
Ukeblad« nr. 12 for 15de mårs fundet
grund til i sterke uttryk at fraraade
stats-myndigheterne at foreta lempninger i
bygningsloven og da specielt dens § 47.
Foruten at være chef for Kristiania
sundhetskommissions boligkontor har han
ogsaa i utlandet studert boligspørsmaalet;
men trods alt dette forekommer det mig
at hr. Svane ikke har ret til at sætte sin
personlige og kommunale autoritet over
en række fagkyndige privatmænd og
kommunale fagmyndigheter, som i embeds
medfør har uttalt sig i denne sak.
Naar hr. Svane sætter sagkyndige
motstandere i gaaseøine og vil forsøke at
monopolisere al sagkundskap for hr.
ekspeditionschef Carlsen og sig, da røber
dette en nærsagt utrolig selvsikkerhet.
Og som dette ikke var nok, taler han
om at loven maa »revideres av folk som
har erfaring i dens behandling og
anvendelse, og som staar frit og upartisk
utenfor den private byggespekulation.«
Det her anførte utfald mot anderledes
tænkende og de løse paastander er ikke
nok. Det er argumenterne, hr. boligchef,
som er det avgjørende, og som man maa
kunne forlange av en som vil optræ som
sagkyndig.
Saa skal vi se paa hvad hr. Svane byr
paa i saa henseende.
197
Først nævner han en plantype han har
tegnet, en bygning 40 meter lang med 5
trapper og 8 leiligheter i etagen, altsaa
gjen-nemsnitlig ikke fuldt 2 leiligheter til hver
trap. For at overbevise statsmagterne
om denne fortrinlige plantype, maa
planen offentliggjøres og der maa fremlægges
nøiagtig rentabilitetsberegning, utført av
fagfolk og helst med bindende anbud for
opførelsen.
Nu staar der bare en løs paastand.
De av mig planlagte 49 m. lange
bygninger med kun 3 trapper og 10 leiligheter
i etagen, altsaa over 3 leiligheter for hver
trap, viser, trods den største økonomi, at
husleien blir saa stiv at enhver
forhøi-else vil nærsagt være umulig med arbei
dernes nuværende lønninger.
Ved at benytte hr. Svanes plantype,
maatte der anvendes dobbelt saa mange
trapper, altsaa 6 i hver bygning.
For at gi hr. Svane et litet begrep om
hvad økonomi vil si, skal jeg oplyse, at
bare ved at sløife en enkelt dør i hver
leilighet i disse boliger indspares 9 000 kr.
Hvor meget tror hr. Svane saa 30 nye
trapper vil fordyre anlægget, naar
leilig-heternes størrelse skal bibeholdes?
At hr. Svane ikke har faat folk til at
interessere sig for sit egentlige ideal —
balkonsystemet — er forklarlig. For det
første koster dette ideal penger, og disse
maa forrentes av leieboerne, dernæst tar
balkonerne bort lys fra de underliggende
leiligheter, likesom der om vinteren
lægger sig sne og is paa dem og foraarsaker
fugtighet i murverket med fare for sopp
i bjelkelagerne.
Noget ideal av et hjem er det jo heller
ikke at ha, saa at si, alfar vei foran sine
vinduer, og indgangen til leiligheten
direkte fra det fri.
Hr. Svane uttaler sig med stor
sikkerhet mot sløifning av panelte vægger.
Efter hvad bestyreren av
arbeiderboligen av 1851 har meddelt, har der ikke
været nævneværdige ulemper av at
væggene ikke var panelt. Dog har de paa
enkelte utsatte steder været nødt til at
panele dem. Hertil maa bemerkes at disse
arbeiderboliger er utført av kompakt mur,
hvorimot man ikke har nogen erfaring
for, hvorledes forholdene vil stille sig
naar der anvendes hulmur.
Efter den erfaring jeg har fra
Vestlandet, hvor der ogsaa kan være
temmelig store temperaturdifferanser i
forbindelse med orkan og regn, har hulmur
uten panel vist sig fuldt ut betryggende.
Kr. Rivertz.
Anvendelse av Jernbeton til
Bygverker i Jernbanevæsenet.
Kortfattet referat av avdelingsingeniør H.
Tønnes-sens foredrag ved landsteknikermøtet i Stavanger
1911 og i N. I. A F.s møte 24de november 1911.
Anvendelsen av jernbeton har i de
sidste 10—15 aar som bekjendt skutt en
overmaade rask vekst baade i Europa og
ikke mindst i Amerika. Jernbeton
benyttes nu ikke alene til bærende
konstruktioner ved husbygninger og
fabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
