Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 15. 12 april 1912
- Anvendelse av jernbeton til bygverker i jernbanevæsenet, av V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ker, men ogsaa til broer, større haller f.
eks. toghaller, pæler, vandledningsrør,
vandbeholdere, jernbanesviller m. m. m.
Samtidig med den voksende utbredelse av
jernbeton har specialfirmaer for utførelse
av jernbetonkonstruktioner skutt op som
paddehatter.
Paa jernbanevæsenets omraade har man
like til de sidste par aar stillet sig mere
skeptisk og avventende likeoverfor dette
nye byggemateriale. Den væsentligste
grund hertil er formentlig at søke deri,
at man ved mange bygverker i
jernbanevæsenet maa forlange en meget større
sikkerhet end ved andre slags bygverker.
Det er da ganske naturlig at man i
jernbanevæsenet ikke i større utstrækning
er gaat over til at benytte et
byggemateriale, hvis tilforladelighet i forskjellige
retninger endnu ikke kan siges at være bragt
fuldt paa det rene, saa meget mere som
dette materiales overlegenhet i økonomisk
henseende i mange tilfælder er meget
tvilsom.
Det er dog flere ting som tyder paa at
jernbeton — ogsaa paa jernbanevæsenets
omraade — i de nærmest følgende aar
vil bli mere benyttet end hittil i
efter-nævnte lande, som foredragsholderen
under en stipendiereise i 1910 hadde
besøkt.
*
I Prøisen er hittil kun bygget en større
jernbanebro av jernbeton — nemlig en
større hvælvet gateundergang i nærheten
av Berlin, den saakaldte
Prinzregenten-brücke. Det bortsees da fra underganger
av helvalsede jernbjelker, indstøpt med
beton, en konstruktion der ikke kan
henregnes til de egentlige
jernbetonkonstruktioner. Det maa dog nævnes at der i
fremtiden i Prøisen til underganger o.
lign, forsøksvis vil bli benyttet jernbeton
med forhaandsspænding av jernet.
Det fortjenei- ogsaa opmerksomhet at
man i Prøisen i de sidste aar har
benyttet stampbeton (uten jernindlæg) til
landkar, forstøtningsmurer o. lign, uten
stenbeklædning som tidligere var almindelig.
(Eksempelvis anvendt ved den under
ombygning værende Spandau station).
I Sachsen er jernbeton til de egentlige
jernbanebroer likesom i Prøisen litet
benyttet, men derimot i stor utstrækning
til overgangsbroer, perronhaller o. lign.
Württemberg er det land i det tyske
rike, hvor man har været mest dristig
paa dette omraade. Jernbeton og
stampbeton benyttes fort væk til alle slags
broer, stationsbygninger,
fundamenterings-arbeider m. v. Jernbanebroer av
jernbeton paa hovedlinjer er derimot endnu
ikke kommet til utførelse. Aarsaken til
jernbetonens store utbredelse i
Württemberg, ligger formentlig for en stor del
deri at man der som oftest har daarlig
adgang til byggesten, men derimot ofte
let adgang til god grus og singel.
Ogsaa i Baden og Bayern synes
jernbeton at vinde indpas. Blandt andet kan
nævnes at der ved den nye
stationsbygning i Karlsruhe, der for tiden er under
utførelse, blir benyttet jernbeton til alle
bærende konstruktioner.
TEKNISK UKEBLAD
I Schweiz er man temmelig
konservativ med hensyn til anvendelse av
jernbeton i jernbanevæsenet, men derimot
ikke naar det gjælder private bygverker.
I Østerrike blir jernbeton adskillig
benyttet bl. a. til broer paa sidelinjer.
I Italien vinder jernbeton ,stadig mere
terræng. Ved de italienske statsbaner er
allerede siden 1908 normaler for
underganger og smaabroer med spændvidder
indtil 10 m. med overbygning av
jernbeton i bruk.
I Holland er man ogsaa ganske
velvillig stemt likeoverfor jernbeton.
I det hele kan man si, at den uvilje
og mistro som man i de fleste
jernbaneadministrationer tidligere næret mot
jernbeton, nu i det væsentlige er ophørt, mens
man dog endnu paa de fleste steder
forsigtig prøver sig frem.
*
Foredragsholderen gjennemgik
jernbetonens egenskaper, fordeler og mangler
samt beregningsmaaterne for jernbeton.
Under sin reise hadde han hat
anledning til at forvisse sig om at
sprækkedannelser hører til de dagligdagse
foreteelser ved jernbeton. Men meningerne
om, hvilken betydning man skal tillægge
disse sprækker er endnu temmelig delte.
Mens de forskjellige jernbetonfirmaer
fraskriver sprækkerne enhver betydning,
staar videnskapsmændene og bygherrerne
i almindelighet noget tvilende.
Der foreligger bl. a. fra Amerika
erfaringer for at jernet kan ruste ganske
betydelig i saadanne sprækker, naar
paa-kjendingen i jernet er stor. For smaa
strækpaakjendinger var derimot
forrustningen ubetydelig. Efter
foredragsholderens meninger forrustning av jernet ikke
utelukket, naar vedkommende bygverk er
utsatt for skadelige indflydelser.
Hertilkommer at sprækkerne vil kunne
foranledige at betonen litt efter litt vil
ødelægges, naar vedkommende bygverk
er utsatt for fugtighet og kulde. Der
kan ogsaa opstaa skadelige
drypstensdannelser.
Ved en i 1898 bygget bjelkebro av
jernbeton for en liten bane med taugdrift i
Zürich, hadde foredragsholderen observert
flere stygge sprækker i bærebjelkerne.
Sprækkerne var omgit av
drypstensdannelser. Naar en vogn kjørte over, faldt
der smaabiter ut. Denne bro maa ogsaa
om ikke saa mange aar rives. Saadanne
sprækker lar sig nemlig meget vanskelig
reparere. Man kan nok kline paa
cementpuds, men den falder meget snart
av igjen.
For bygverker der ikke utsættes for
skadelige indflydelser, antok
foredragsholderen, at mindre sprækkedannelser
ingen større betydning har.
Et godt eksempel paa sprækkedannelser
paa grund av at der ikke ved anordning
av dilatationsfuger er tat fornødent
hensyn til temperaturforandringer, har man
i den for et par aar siden fuldførte
viadukt i Rotterdam for den elektriske bane
mellem Rotterdam og Haag.
For at undgaa sprækkedannelser har
man for rette bjelkekonstruktioner fore
Nr. 15 1912
slaat benyttet jernindlæg, der er spændt
paa forhaand før belastningen kommer
paa. Baurath Labes ved
jernbanedirektionen i Berlin har syslet endel med
disse ting. Hos os har som bekjendt
ingeniør Jens G. F. Lund tat patent paa
en bjelkekonstruktion av armerte
beton-hulblokker, der sammenspændes paa
forhaand ved strækbolter. Denne
konstruktion synes at maatte egne sig bra for
gulver og muligens ogsaa for mindre
broer.
Naar bortsees fra omhandlede
sprække-dannelser maa det indrømmes at
jernbeton som byggemateriale har væsentlige
fordeler i sin store anvendelighet, sin
ildsikkerhet og holdbarhet.
Bygverker utført av glat beton eller
jernbeton ser i almindelighet graa og
kjedelige ut. I de sidste aar har man
derfor med større eller mindre held søkt
at forbedre utseendet, dels ved at
bearbeide yterflaterne med hammer, dels
ved at anvende sand av en eller anden
farve i betonblandingen for de ytre lags
vedkommende og dels ved at anvende
kunstige fuger.
Hvad den vigtigste side av saken
angaar, nemlig den økonomiske, saa er det
visselig en stor vildfarelse at tro, hvad
man ofte hører nævne uten forbehold, at
jernbeton er det billigste av alle
byggematerialer. Til provisoriske bygverker er
utvilsomt endnu træ i regelen det
billigste materiale. Men selv for permanente
bygverker gives der mange tilfælder, hvor
en retfærdig sammenligning falder ut til
fordel for almindelig sten eller
jernkonstruktioner. De virkelige omkostninger
ved bygverk er naturligvis avhængig av
mange faktorer. Man har ikke alene at
regne med de nøkne anlægsomkostninger,
men ogsaa med forskjellige andre ting,
f. eks. vedlikeholdsomkostninger, adgang
til at anbringe forskjellige slags ledninger
efter at bygverket er fuldført, adgang til
at foreta forandringer og utvidelser m. v.
Der foregaar for tiden en skarp
diskussion i Tyskland netop angaaende
jernbetonens økonomiske berettigelse,
nærmest i sammenligning med
jernkonstruktioner. Det kan ikke negtes at mange
av de argumenter der fremføres mot
jernbeton til fordel for jernkonstruktioner,
veier ganske tungt i vegtskaalen. Bl. a.
anføres av en ingeniør Baumann i
Mann-heim, at det ved bedømmelsen av
jernbetonens økonomi ogsaa maa tages i
betragtning at jernbetonkonstruktioner er
meget vanskelige at faa fjernet, hvis
forholdene medfører at man maa skride til
ombygninger. Dette forhold er f. eks.
ved stationsbygninger der ofte ombygges
med forholdsvis korte tidsmellemrum, av
stor betydning.
Under enhver omstændighet ansees det
nødvendig, forinden man bestemmer sig
for at utføre et større bygverk av
jernbeton, at man ogsaa underkaster andre
alternativer for sten- og
jernkonstruktioner en omhyggelig prøvelse.
I denne forbindelse fortjener at
nævnes at man nylig i Tyskland har fundet
det berettiget at forhøie den tilladelige
paakjending for jernkonstruktioner i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0214.html
