Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 3 mai 1912 - Kristiania Arkitektforenings arkitekturutstilling - Husbygning paa landet, særlig Vestlandet, og speciel drøftelse av spørsmaalet: Hvorledes kan og bør den utvikles? av Grimnæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 18 1912
Fig. 25. Borghild Arnesen. Kamin.
de enorme bier paa hætten forstyrrer
meget indtrykket. Skade at de øvrige
farver i rummet, særlig forsølvningen av
ornamenterne i væggene, staar saa
daar-lig til messingen at kaminarrangementet
ser tilfældig ut.
Fig. 26. Chr. Arbo. Dørvrider for en hvalfanger.
Husbygning paa Landet,
særlig Vestlandet, og speciel
Drøftelse av Spørsmaalet:
Hvorledes kan og bør
den utvikles?
Foredrag av landbruksingeniør Grimnæs ved 5te
norske landsmøte for teknik i Stavanger 1911.
Husene paa en gaard er en i forhold
til gaardsbrukets økonomiske vilkaar i
vort land overordentlig vidløftig ting, et
umaaadelig kostbart apparat i forhold til
den bedrift de er knyttet til. Der stilles
i vort land store fordringer til husenes
godhet paa grund av veirforholdene, og
de biir derfor i og for sig forholdsvis
kostbare.
Ifølge de sidste statistiske opgaver har
vi nu her i landet paa det aller nærmeste
200 tusen særskilt skyldsatte bruk. Av
disse er der kun nogen faa tusen som
har litet eller intet av dyrket jord.
Hvor meget bygningerne paa en gaard
i gjennemsnit koster er vidløftig og
vanskelig at utfinde. Dersom vi antar at
man kan regne kr. 6000, vil det ialt bli
1200 millioner kr. Regner man 5 °/0
derav til renter og vedlikehold, blir det
60 millioner om aaret, det vil si 300 kr.
aaret paa hvert enkelt skyldsat bruk i
gjennemsnit.
I Iste utgave av nuværende
landbruksdirektør Tandbergs bok »Bygningsvæsen
paa landet« nævnes en beregning,
hvorefter renter og vedlikehold av vore
landmænds huser skulde koste ca. 30
millioner aarlig, altsaa det halve av den her
jugerte sum; men det var for 30 aar
siden, og siden den tid har vi faat mange
flere skyldsatte bruk med bebyggelse og
meget høiere arbeidspriser og høiere
materialpriser, og vi har faat meget nyt i
disse 30 aar og mere fuldkomne huser.
Omendskjønt de anførte tal ikke kan
være meget nøiagtige, gir de dog en god
^forestilling om den tyngde der i
bygningerne hviler paa landbonæringen, og om
betydningen av at ha billige og varige
bygninger.
Men det er ikke nok at de er billige
og varige, de maa ogsaa være til det
ytterste hensigtsmæssige til sit bruk.
Arbeidshjælpen er i vore dage dyr, og
man maa derfor kunne hjælpe sig med
mindst mulig leiet hjælp. Husene maa
derfor være saaledes indrettet at det er
letvint for stellet, letvint for gaardsstellet
og letvint for husstellet. Dette er alt
like uavviselige krav, og de maa sees
mere paa end paa de æstetiske. Men
æstetiske krav kan godt ved siden derav
komme til sin ret.
Der har i det sidste været ivret meget
av arkitekter og andre for at vor
husbyg-ningsmaate utover landsbygderne kunde
bli paavirket, saa det kunde bli bygget
penere huser, og Det kongelige Seiskap
for Norges Vel har, som vi vet, tat sig
av saken. Spørsmaalet biir; Hvorledes
kan og bør vor husbygning paa landet
søkes paavirket, saa der blir penere
bebyggelse^
Det er av overmaate stor vigtighet at
dette spørsmaal biir indgaaende drøftet.
og jeg skal her efter mit syn paa saken
forsøke at besvare det. Jeg vil da kun
ha for øie hovedbygninger, navnlig her
paa Vestlandet paa almindelige
gaards-bruk.
Vort folk har anlæg for kunst, og før
i tiden kom dette anlæg til utfoldelse
baade i husbygning og husenes indre
utstyr. Der var ro over tiden og ro over
sindene; tiden var ikke kostbar og alting
bevæget sig med sagte fart. Nu er det
anderledes. Alting maa gaa fort, og man
lever dertil som i en stormvind av
reformer, politik, socialisme, maalsak; og
nye opfindelser vender stadig op ned paa
alting. Og alle følger med, alle læser
aviser. Folketallel og fordringerne til
livet stiger raskere end livsbetingelserne,
og til alt det nævnte kommer derfor
ogsaa matstræv. Der biir derfor ikke
hverken tid eller ro til at dvæle paa
kunstens omraade. Folk kommer derfor ikke
til at frembringe noget i mere
kunstnerisk retning. Bygningerne maa skaffes
billig og raskt, og det biir
haandverks-mæssig og maskinmæssig alt. Og møbler
og indre utstyr faar man saa letvint og
billig fra fabrikkerne. Folk vænner sig til
at nøies med det, da det ogsaa er
praktisk ; og offervilligheten for at faa noget
bedre biir liten.
Det kunde saaledes synes at være en
ytterst ugunstig tid til at tænke at faa
bygningsmaaten paa landet forædlet. Men
det er utvilsomt ikke saa. Den tør endog
være meget gunstig, naar bare alt tages
paa rette maate.
Som vi i det sidste har erfaret, er der
mange — arkitekter og andre —, som
beklager at vi er kommet bort fra det
gode gamle i vor husbygning, beklager
at der ikke bygges stilfuldt, og mener
at vi med kraft maa søke at komme
tilbake til det gamle og bevare den gamle
bygningsskik. Præmieringen ved
Selskapet for Norges Vels nylig avholdte
arkitektkonkurranse viser, hvor juryen mener
at vi maa styre hen. Det har her paa
Vestlandet i høieste grad forbauset flere
end mig. Der findes da ingen som vil
bygge efter saadanne tegninger som de
præmierte. — Nei, men derfor tænkes
brugt tvang ved hjælp av boligbanken!
Jo, jeg tænker der skal bli æstetisk
utvikling av dette! — Det vil gaa som for
keiser Julian, da han (ifølge »Keiser og
Galilæer«) vil gjenindføre det gamle græske
folkeliv med sin skjønhet. Det biir bare
kluss. — Og alt arbeide og alle utgifter
til konkurranser vil være bortkastet.
De præmierte utkast kan man
antagelig, naar de nu biir trykt, faa avsætning
for til sports- og turisthytter i
fjeldbygderne for liebhabere, men ikke til
beboelseshus. — Konkurransen gjaldt denne
gang ganske smaa huser. Hvis
konkurransen fortsættes, faar vi kanske se
præmierte utkast til smaarutede, torvtækte
store. For man kan da ikke i vor
demokratiske tid foreslaa store vinduer og
store ruter og skifertak for storfolk i
Hallingdal, Valders og Gudbrandsdalen, men
smaa ruter og torvtak for smaafolk.
Ved at se de præmierte utkast,
kommer man helst til at tænke paa eventy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
