Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 3 mai 1912 - Husbygning paa landet, særlig Vestlandet, og speciel drøftelse av spørsmaalet: Hvorledes kan og bør den utvikles? av Grimnæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 mai 1912
TEKNISK UKEBLAD
247
renes verden med hulder og jutul, noget
troldelig nationalt, en tilbakelagt kultur.
At ville indføre en gammel forlatt
hus-bygningsmaate er som at ville indføre
gamle sociale forhold. Det gaar ikke.
I og for sig kan der være noget tiltalende
og interessant ved det gamle, men det
tilhører en tilbakelagt kultur.
Vilde man f. eks. her hos os, da man
hadde faat de første glasvinduer, atter
forlatt disse og gaat tilbake til glugger
med utspendt »sjaa« over, fordi man
med dette hadde mere eventyrlig
belysning i rummene, et eventyrlig halvmørke,
vilde det været et kulturelt tilbakeskridt.
Likesaa om man nu fortiden vilde gaa
tilbake til smaa vinduer og smaa
vindusruter. Vi kan nu meget billigere faa
lyset massevis samlet ind gjennem store
ruter; og med lyset følger livet baade
bokstavelig og figurlig talt.
I det nylig utkomne verk av dr. Harry
Fett staar det: »Det er livet det gjælder
at verne, dets evig skapende evner.
Hvad der trodser dette princip er
skadelig, farlig for en virkelig kulturutfoldelse«.
Denne sandhet burde de sterkt
kulturinteresserte nøie merke sig.
Det sidst forløpne aarhundrede var i
hele verden en meget fattig og impotent tid
med hensyn til original arkitektonisk
kunst, og det kan ogsaa siges at ha været
tilfælde i det smaa paa landet hos os.
Der er ikke i det store hele tat frembragt
noget vakkert. Men ikke desto mindre
er der hos os i løpet av de sidste — jeg
vil si 60 aar frembragt noget originalt,
helt nyt i vor husbygning, og det noget
meget væsentlig: Vi har faat en ny
type av huser.
Der har i vor husbygning som i alle
forhold, gaat for sig en fuldstændig
overgang fra noget gammelt, som byggedes
og passet for et hundre aar siden, til
noget nyt som tillemper sig fuldstændig
efter de kolossale forandringer som har
fundet sted paa alle omraader. Det gamle
er helt forlatt. Vi har faat en ny stil,
om man vil kalde det saa.
Det som naturlig vokser sig frem
under tidsforholdenes forandring og kultu-
rens utvikling, det har livet og
levedyg-tigheten i sig. Det bæres av den
almindelige interesse og offervillighet. Naar
det er godt, vilde det være galt ikke at
støtte det, og søke at fuldkornmengjøre det.
I det uævnte verk av dr. Harry Fett,
staar der at »i renæssancetiden sa man:
saaledes skal det se ut, for saaledes har
vi bruk for det«. Og videre: »Vi kan
lære av det gamle, men vi maa omforme
det«.
Fig. 2.
Huser av den nye type er meget enkle,
og er de hensigtsmæssigste og de billigste
baade at opføre og vedlikeholde. Heri
har typen sin største styrke; men den
bør æstetisk paavirkes. Husene har l1^
etage, og meget almindelig bygges kvist
paa taket. Saavel hoved- som
kjøkken-indgangen er paa baksiden.
Saadanne bygninger opføres nu saa at
si alle steder paa Vestlandet, med eller
uten kvist og med noget bredt tak,
skjel-den gesimstak. 1 disse huser kan
rummet paa den fuldkomneste og mest
økonomiske maate utnyttes, og anordningen
bli i den bedste overensstemmelse med
landbefolkningens behov.
Derfor har ogsaa denne hustype fæstet
sig, og den vil utvilsomt holde sig; den
er efter nutidens forhold naturlig. Den
er ytterst enkel, som vore tusen aar
gamle smaa murte kirker, men likesom
disse kan den være mottagelig for
kunstnerisk behandling, gode proportioner, gode
variationer og godt utstyr. Den indbyr
likefrem til anvendelse av store vinduer,
med ruter jo større jo bedre; og den er
ikke mere fordringsfuld til
tækningsmaterialer, end at saavel rød taksten som
skifer kan anvendes med god virkning,
navnlig naar der ogsaa vælges heldige
farver paa bygningen. Naar nøktern og
forstaaelsesfuld kunst her træder til, kan
der efter min mening opnaaes meget.
Denne bygningsmaate har før været
paavirket av en bygningsmaate som man
træffer i Schweiz, og som er kaldt
Schweizerstil. Noget av det mest
karakteristiske ved den er meget brede og flate
tak. Den blev for en aarrække siden
hos os adskillig anvendt av arkitekter,
dog noget modificert, og den blev av folk
tat efter. Men efter hvert indskrænket
man takbredden og anvendte ogsaa mere
passe bratte tak. Derved faar man den
nu brukte form. Denne er av nogen
nedsættende kaldt den forsimplede
Schweizerstil ; men dens likhet med Schweizerstil
er fuldstændig forsvunden. Om den kunde
kaldes moderne eller maaske bare
vestlandske, vet jeg ikke. Typen er ialfald
fast og rokkes ikke paa Vestlandet.
Den har tildels været ændret saaledes
at man ved husets langvægger kun har
totre laft over 1ste etage. Loftetagen
biir jo derved noget mindre, og man faar
trangere møneloft.
Med denne form, som helst har noget
brattere tak og med kortere takskjæg,
gesimstak, føres man nærmere den gamle
saakaldte embedsgaardsstil, især naar der
der ogsaa anvendes brutte gavler, valm.
Denne form er mere tung og værdig og
passer helst paa sletteland, den første
form er mere let og livsfrisk.
Fig. 3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
