Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 10 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 19 1912
Fig. i.
Ved Wilhelms Glück og Neuhofs
gruber, hvor man har fattig og tildels meget
sammenvokset sinkmalm, skjeides
svovlkisen i godset ut for haanden like ned
til en kornstørrelse av 10 m/m.
Tiltrods for en meget skarp
haand-skjeidning i opberedningsverkerne under
behandling av malm fra slike sinkblende
svovlkisrike partier i gruberne, faar man
under opberedningen større eller mindre
masser av mellemprodukter, der holder
væsentlig svovlkis og sinkblende.
Disse mellemprodukter av svovlkis og
sinkblende er saa fint knust, at de ikke
lar sig separere paa vanlig vis hverken i
Setzmaskiner eller paa herder.
For nu at tilgodegjøre sig disse
mellemprodukter har man paa enkelte steder
anlagt.
Elektromagnetisk opberedning.
Ved Kunigunde hytte i Oberschlesien
har man saaledes i længere tid arbeidet
med Mechernichs magnetiske separator, for
at separere sinkblende fra svovlkis i
fln-knust tilstand. I 1910 hadde man der
imidlertid foreløbig indstillet denne
proces ; og grunden hertil var ikke mulig at
faa vite.
Den elektromagnetiske separation av
svovlkis og sinkblende har været i
virksomhet ved »Lazy Zink-hütte« fra 1902.
De økonomiske tekniske resultater, man
der var kommet til, synes at være
tilfredsstillende, og derfor skal metoden her
kortelig omtales.
Godset,
som her behandles er mellemprodukter
fra vaskerierne. Det bestaar av:
1 sinkblende
2 svovlkis
3 litt bergart
og benævnes træffende kisblende.
Godset holder:
ca. 10 % Zn
» 35 » Fe
Resten svovl og bergart.
Gangen i processen er (se stamtræ for
processen): kisblenden som kommer fra
vaskeriet i vogner, tømmes paa
hyttegulvet, hvor den spredes for at tørres for
ikke senere under knusningen at tætte
sigtet i kulemøllerne.
Varmen til tørringen tages fra en del
av forbrændingsgasen i røstovnen, idet
endel av gasen herfra ledes under
tørregulvet der bestaar av jernplater.
Tørringen foregaar bare saavidt at den største
del av fugtigheten er borte. Derved
undgaaes støvplagen under den senere
transport.
Fra tørregulvet gaar kisblenden til en
samlebing, hvorfra den hæves ved et
bægerverk til et transportbaand, der fører
og fordeler godset automatisk paa fire
kulemøller.
Kulemøllerne knuser godset til en
maksimal størrelse av 1,5 m/m‘s
kornstørrelse.
Kulemøllerne
er levert av firmaet Löhnert i Bromberg
og kan knuse 85—100 ton
Setzmaskin-gods ned til en kornstørrelse av 1,5 m/m
pr. 24 timer. Hver kulemølle forbruker
ca. 33 HK.
Fra kulemøllerne gaar godset igjen paa
et transportbelte til en ny samlebing,
hvorfra et bægerverk hæver det op til
et andet transportbaand, der igjen
tømmer kisblenden i en tredje malmbing.
Herfra transporteres godset paany paa et
belte til et andet transportbelte, der
under en vinkel av 20° fører kisblenden op
til to malmbinger i det magnetiske
op-beredningsverk.
Fra disse to malmbinger gaar
kisblenden gjennem rør til
to mekaniske røstovner
av Herredshoffstypen levert av Humboldt
i Kalk, Köln.
Hver røstovn røster 4 ton pr. 24 timer.
Røstetiden for kisblenden opgives til
2 timer, og røstetemperaturen i ovnen er
ca. 600° C.
Kisblenden røstes saaledes at
svovlkisen paa overflaten gaar over fra
svovlkis til magnetkis. Undertiden kan der
ogsaa dannes magnetit Fe3 O4 og
jernglans Fe2 O3 naar røstningen drives
længe.
Røstningen kræver ingen ekstra tilsats
av kul, men kun saa meget at kisen
opvarmes til antændelsestemperaturen.
Svovlgehalten i kisblenden vil
underholde forbrændingen videre.
Man maa under processen paase at
temperaturen ikke stiger saa høit at
sink-blenden i blandingen antændes og røster;
derfor holder man røstetemperaturen nede
i 600° C.
Hensigten med røstningen er, som sagt
at faa omvandle svovlkisen fra
umagnetisk mineral til et saa pas sterkt
magnetisk, at man med lethet kan separere
svovlkisen fra den medfølgende
sinkblende.
Skjønt denne røsteproces synes baade
enkel og letvindt kræver den dog meget
indsigtsfuldt tilsyn og pas. Man maa
paa den ene side sørge for, at svovlkisen
i godset røster paa overflaten til
magnetkis, og paa samme tid maa man se til at
sinkblenden ikke røstes, da dette for det
første leder til tap av sink, idet en del
av sinkoksyden kan føres bort med
forbrændingsgaserne og dernæst vil en anden
del av den ved forbrændingen dannede
sinkoksyd lægge sig som et
varmeisolerende dække over svovlkispartiklerne, og
herved hindre røstning av denne.
Sinkoksyd er nemlig en overmaate god
varme-isolator.
Den svovl som saaledes paa førnævnte
maate forbrænder i kisblenden, er ca. 10
—15 % av godset. Svovlet i form av
svovlsyrling SO2 ledes til
svovelsyrefa-brikken og lages til svovelsyre. Der er
ca, 7 volum °/0 SO2 i gasen fra
forbrændingen.
Fra røstovnen gaar kisblenden til
kjølerne,
hvor den avkjøles fra 600° C. til 25° C.
Den magnetiske separation kan først
utføres med held, naar temperaturen i godset
er under 25° C. Kjølerne bestaar av
cylindre hvori der er bygget etager, der
indvendig er avkjølet ved vand. Malmen
rakes automatisk fra etage til etage.
Fra kjølerne gaar malmen til
rystsold
hvor den deles i 2 kornklasser:
I. 0,0—0,5 m/m
II. 0,5—1,5 »
Fra soldene gaar saa disse to
kornklasser til hver sin samlebing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
