Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 20 ♦ 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
Indhold: Ingeniør Christian Kaurin. Revision av Kristiania bygningslov. Kraftanlægget Laufenburg. Den geografiske opmaalings kart. Sveriges
vandkraft og dens utnyttelse. Brevkasse. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Ingeniør Christian Kaurin
en av vore ældste civilingeniører, tidligere
bestyrer av Trondhjems gasverk, døde den
1ste mai paa Præsterød ved Tønsberg.
Kaurin var født 22de oktober 1837 i
Ørskaug, hvor hans far var prest. Efter
i nogen aar at ha gaat paa skole i
Trondhjem, avsluttet han sin skolegang ved
Nissens skole i Kristiania. Det var hans
hensigt at bli officer, men da hans syn
hindret dette, besluttet han sig til at bli
ingeniør. Han studerte først 1 aar ved
Polytechnikum i Karlsruhe og derpaa 3
aar i Hannover.
Efter avgangseksamen i 1860 ansattes
han ved jernbaneanlægget Trondhjem—
Støren, men begyndte efter kort tid
forretning som autoriseret rørlægger i
Trondhjem, hvor nyt vandverk med
støpejerns-ledninger netop var anlagt.
Ved siden av rørlæggerforretningen anla
han sammen med ingeniør Fr. Stønner 2
træoljefabrikker paa Nordmøre. Disse
dreves til 1868 under Kaurins ledelse.
1 1868 ansattes han som driftsbestyrer,
bokholder og kasserer ved Trondhjems
gasverk som eiedes av et aktieselskap.
I 1878 blev gasverketovertat av kommunen,
og Kaurin gik over i dennes tjeneste og
forblev i stillingen indtil 1910, eller ialt
42 aar. I denne tid har gasverket under
-gaat en betydelig utvikling, og har
samtidig som det har hat den laveste
gaspris i landet, været en i økonomisk
henseende særdeles gunstig forretning for
Trondhjems kommune. Dette skyldes i
første række den sjeldne dygtighet og
levende interesse, hvormed driften har
været ledet av Kaurin, og hvilket ogsaa har
været fuldt ut erkjendt av de kommunale
myndigheter.
Kaurins arbeide som ingeniør
indskrænket sig dog ikke til gasverket alene.
Saaledes assisterte han i aarene 1870—74
ingeniør S. Weidemann ved bygningen av
Trondhjems dokanlæg, likesom han senere
planla og utførte anlæg av vandverk for
Namsos, Stenkjær, Levanger og Røros.
Han har ogsaa været med i anlæg og drift
av industrielle anlæg. I 1874 startet han
Almli stenbrudd ved Orkedalsfjorden,
hvilket dreves væsentlig under Kaurins
ledelse til 1906, da eierne solgte det til
Thams & Co., som tiltrængte det for de
store anlæg ved Orkedalsøren.
Videre anla han 1889 sammen med
flere et spinderi og uldvarefabrik paa
Stenkjær, hvor han fungerte som
anlægsbestyrer og senere som medlem av
bestyrelsen, indtil fabrikken solgtes i 1903.
Endelig var han som direktionsmedlem
med paa anlægget av gasverk i
Christian-sund N. i 1908.
Da gasverkernes forening stiftedes var
Kaurin dens formand fra 1903—06, da
han frasa sig hvervet, men dog fortsatte
som medlem av bestyrelsen. Han var en
av stifterne av »Foreningen for dyrenes
beskyttelse i Trondhjem og omegn« i
1878, stod fra 1889 i bestyrelsen, hvis
mangeaarige formand han var liketil
utgangen av 1911.
Han var endvidere i lang tid medlem
av bestyrelsen for Trondhjems jæger- og
fiskerforening, og blev ved foreningens
25-aars jubilæum i 1903 valgt til
æresmedlem.
Kaurin var en sjelden retlinjet og nobel
personlighet, med fin forstaaelse av
naturen og utpræget kjærlighet for friluftsliv,
en forstaaelse og kjærlighet som han saa
godt forstod at meddele sine venner og
kamerater, som altid vil mindes samværet
med ham som sine bedste stunder. —
Revision av Kristiania
Bygningslov.
Av ingeniør Th. Svane.
I »Teknisk Ukeblad« nr. 15 for 12te
april d. a. fremkommer hr. arkitekt
Ri-vertz med en del bemerkninger til mit
indlæg i Ukebladets nr. 11 næstfør
an-gaaende endel foreslaatte forandringer i
bygningsloven.
Jeg er hr. arkitekt Rivertz
taknemmelig for at netop han finder sig
foranlediget til at protestere mot mit indlæg,
men det gavner neppe en saa vigtig sak
at han gir sine bemerkninger et saa
utpræget personlig tilsnit som jeg ikke kan
la helt ubesvaret.
Han uttaler sin store misbilligelse over
at jeg vover at uttale mig om denne sak,
og mener endog at jeg ikke har ret til
det, da saa mange før har uttalt en
motsatt mening. Men han oplyser samtidig
at jeg indtar en stilling til boligsaken,
som enhver vil forstaa gir mig baade ret
og pligt til at forsøke at vareta ogsaa de
vigtige interesser, som er satt paa spil
ved den voldsomme agitation, særlig mot
trappebestemmelsen i bygningsloven.
Har jeg i mit indlæg brukt »sterke
ut-tryk«, saa har jeg ogsaa befundet mig i
en »utrolig selvsikkerhet«.
Man skulde vel ogsaa faa litt erfaring
paa dette omraade, naar man i mange
aar har befattet sig med
boligspørs-maalet.
Hr. Rivertz er fornærmet for at jeg
har satt sakkyndig i gaaseøine. Men det
burde han ikke være, ti man maa
huske paa at boligspørsmaalet og de
mange dermed forbundne spørsmaal, er
saa vanskelige at løse at det kræver en
ganske speciel sakkundskap paa mere And
et omraade.
Teknisk Ukeblad — 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
