Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 20 1912
Det er saa vanskelig og mangesidig, at
man endog i utlandet har fundet paakrævet
for en række av aar siden at oprette et
internationalt byraa i Brüssel, der leder
det store arbeide over hele verden for at
søke spørsmaalene løst i fællesskap av
nationerne.
Dette internationale arbeide, hvor selv
den mest sagkyndige kunde ha stort
utbytte av at delta, har faat større og større
tilslutning over hele verden, undtagen
desværre fra Norge.
At man hos os har forsømt at delta i
denne bevægelse, er til stor skade for vort
land og for hver enkelt, og viser at vi
lever i en »utrolig selvsikkerhet«.
Hadde man fulgt med i dette arbeide,
saa hadde man neppe staat i den pinlige
situation som man nu gjør her i byen
med hensyn til boligsaken.
Som eneste norske medlem av det
nævnte^byraa, kan enhver som ønsker det
Med eierens samtykke meddeles at
disse to gaarder er nr. 4 og 6
Østerdalsgaten. Disse er bygget for kr. 168 pr. m2
bebygget flate i 4 etager, mens samtidig
den kommunale arbeiderbolig i
Aakeberg-veien efter mottat opgave har kostet kr. 238
pr. m2.
Jeg skulde gjerne ønsket at min
»fortrinlige plantype« samtidig kunde været
offentliggjort i Ukebladet, men dertil var
der paa min forespørsel ikke plads, da
Ukebladets spalterum i den sidste tid har
været sterkt optat.
Der har dog fra min side i mange
aar været git rik anledning til at se og
faa nærmere besked angaaende baade
denne og andre planer, og om
forstaael-sen av de deler av bygningsloven som
nærmest vedkommer
arbeiderboligspørs-maalet. Jeg har endog nylig hat den
ære at forevise planerne for hr. arkitekt
Rivertz, der samtidig meddelte mig at
Som man vil se er planen saa enkel
som mulig og byr paa den største
utnyttelse av arealet, særlig i fald man, som i
første indlæg nævnt, bebygger et helt
kvartal paa samme maate, og saaledes at
man, med dispensation fra § 40 8, skaffer
sig mindst en gatebreddes avstand
mellem bygningernes gaardsfacader. Da kan
man som før uttalt næsten til overmaal
utnytte grunden uten at skade hverken
sanitære eller andre interesser.
Hr. Rivertz mener at jeg ikke har
stort begrep om økonomi, men »for at gi hr.
Svane et litet begrep om hvad økonomi
vil si«, sætter han op en regneopgave,
hvori han spør, hvor meget 30 trapper
koster, naar man ved at sløife 300 dører
i sine boliger ved Sagene indsparer kr.
9000.
Jeg hadde helst ønsket at hr. Rivertz
hadde undlat sin sammenligning mellem
de av mig fremhævede fuldt ut lovmed-
faa nærmere besked hos mig samt adgang
til at delta i dette arbeide.
Hr. Rivertz’s smagfulde beskyldninger
mot mig som »anderledes tænkende« for
at jeg skal ha fremsatt »løse paastander«
maa jeg tilbakevise.
»Det er argumenterne« hr. Rivertz
forlanger, og desuten offentliggjørelse av »min
fortrinlige plantype«.
Jeg vil nødig indlate mig paa at
argumentere sagkyndigheten, naar det gjælder
spørsmaalet om bygning av
arbeiderboliger, ti da maatte jeg fra min virksomhet
nævne eksempler som ikke var behagelige
at skue.
Om trappespørsmaalet har desuten
uttalt sig i pressen og ellers, forskjellige
sagkyndige baade med og uten
gaase-øine.
. Men med hensyn til mulighen av at
bygge hensigtsmæssige og i forhold til de
nuværende konjunkturer billigst mulige
arbeiderboliger med deu gjældende
trappe-bestemmelse, mener jeg at ha redegjort
i mit første indlæg.
Jeg har endog nævnt 4 eksempler paa
allerede omkring 1901 byggede
arbeiderboliger, hvorav de to er store kasernebygninger
som fuldstændig opfylder bygningslovens
trappebestemmelse, og som jeg har
betegnet som de bedste og mest tidsmæssige
gaarder i Kristiania.
han hadde arbeidet et helt aar med sine
planer for det store anlæg ved Sagene. Dette
viser jo at saken ikke er saa let —
særlig naar man mest mulig vil gaa utenfor
loven.
Jeg har selvfølgelig forsynet mig med
prisopgaver paa bygninger av den
lovmedholdige »fortrinlige plantype« fra flere
bygmestre, og opgaverne viser at disse
bygninger nu kan opføres i 4 etager for
høist kr. 220 pr. m2 bebygget flate. Alle
priser er opgit uten grund og
gateopar-beidelse. Den betydelig høiere pris nu
mot i 1901, er væsentlig en følge av de
stigende material- og arbeidspriser, og
desuten — og kanske ikke mindst —
den avtagende arbeidsydelse.
I den 40 m. lange bygning der fuldt
ut tilfredsstiller bygningslovens
trappebestemmelse, er der kun to ildfaste
trapper, hvortil samtlige 32 leiligheter har
sin daglige færdsel. De andre 3 trapper
er kun 80 cm. brede trætrapper, der kun
behøves at anvendes som nødutganger og
som borttar minimum av plads.
Naar jeg har valgt en længde av 40 m.,
saa er grunden den at dette er den
største længde som loven tillater, uten at
dele bygningen ved brandgavl. Der er i
denne plan antydet vandklosetter som
dog ogsaa kan anbringes paa anden
maate.
holdige typer med sine anlæg ved
Sagene, der er planlagt utenfor loven.
Da han her utfordrer mig til en
lignende kritik, skal jeg bemerke at hr.
Rivertz ved disse planer har vist at han
selv trænger et kursus i »hvad økonomi
vil si«.
Mens agitationen for at faa ophævet
trappebestemmelsen i bygningsloven har
været begrundet med at trapperne
borttar for meget plads, og at de ogsaa ved
deres kostende skulde fordyre bygningerne
i saa høi grad at det endog skulde være
umulig at bygge huser med smaa
leiligheter, er der i hr. arkitekt Rivertz store
anlæg av 10 stykker 49 m. lange
»villamæssige« bygninger saavist ikke spart
hverken paa tomtearealet eller i andre
retninger.
Det viser ikke netop nogen utpræget
økonomi, naar man har til opgave at
skaffe de billigst mulige boliger for
arbeiderbefolkningen, at bygge kun to etager
med indredning av loftetagen som den
3die etage, der hvor loven hjemler
adgang til at bygge 4 fulde etager. Heller
ikke at der i saadanne boliger lægges
hovedvegten paa det ydre utseende.
Mansardtaker kan ha sin berettigelse i
forskjønnende retning, men de er
kostbare i bygning og vedlikehold, og passer
ikke i vort klima til Vægger i beboelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
