Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 mai 1912
TEKNISK UKEBLAD
267
rum som derved blir kolde. Det er neppe
heller nogen tvil om at saadan
indred-ning er i strid med
murtvangsbestemmelserne, og endnu mindre om at
saadanne mansardleiligheter i høiere grad
end ellers blir brandfarlige. Der er ogsaa
andre ulemper ved disse tak, idet der
blir litet igjen til loftsrum og boder
m. v.
At benytte mansardtaker til
kasernebygninger er likesaa meget et
tilbake-skridt som anvendelse av de smaa
vindusruter, som synes at bli en ren epidemi
i den sidste tid.
Man burde spare ialfald
arbeiderbefolkningen for disse kostbare og
uhensigtsmæssige gjenoptagelser i tide og utide
av gamle bygningsskikker som har saa
liten berettigelse.
Hr. Rivertz kritiserer dernæst et ældre
forslag av mig om anvendelse av
utvendige balkoner som hovedadkomst til hver
leilighet for kasernebygninger paa
væsentlig et værelse og kjøkken. Han
kalder balkonsystemet for mit »egentlige
ideal«. Nei hr. arkitekt, ingen
kasernetype er mit ideal, men naar denne hos
os endnu er den eneste løsning for de
billigste boliger, saa gjælder det at finde
heldige planløsninger, hvorved
kasernetypens mange ulemper biir mindst mulige.
Og da har man i Skotland og England
lang erfaring for disse bygningers mange
fortrin baade økonomisk og sanitært.
Men hr. Rivertz’s indvendinger, som
forøvrig er de vanlige mot systemet,
viser at han ikke er fuldt fortrolig med
dette.
Man maa blandt andet ikke konstruere
balkonen saaledes som hr. Rivertz mener
og som det almindelig sker hos os, at
de »foraarsaker fugtighet i murverket
med fare for sop i bjelkelagene«. Det er
som oftest mangelfuld utførelse som
foraarsaker saadanne ulemper, likesom det
i de fleste tilfælder av sopangrep i
bygninger, er mangelfuld utførelse og mangel
paa hygienisk skjøn som er aarsaken.
Tilsidst kritiserer hr. arkitekt Rivertz
at jeg fraraader at sløife indvendig panel
i arbeiderboliger. Men saa sier han selv
at om man end ikke i arbeiderboligerne
av 1851 har hat »nævneværdige
ulemper«, saa har man dog været nødt til at
panele væggene paa de utsatte steder.
Ja netop den erfaring har man gjort
overalt, hvor jeg i hundredevis av
tilfælder har undersøkt saadanne leiligheter.
Hr. Rivertz uttaler videre herom »at man
ikke har nogen erfaring for hvorledes
forholdene vil stille sig, naar man
anvender hulmur« og det er vist ganske
rigtig. Men allikevel vover han et
saadant eksperiment i sit store
arbeiderbolig-kompleks ved Sagene.
Jeg haaber det maa lykkes, men
resi-kabelt er det ganske vist. Kunde man
med en eller anden ny byggemetode skaffe
de samme fordeler uten som med panel,
saa var det et stort fremskridt, naar det
kunde ske uten forøkede omkostninger.
Som jeg før har uttalt, foreskriver ikke
bygningsloven anvendelse av panel, men
kun at boligerne skal utføres saaledes at
de yder fuld beskyttelse mot kulde.
Det vigtigste er dog for de store
arbeiderboliger trappespørsmaalet.
Angaaende dette har jeg i forrige
indlæg endog paavist at der i en stor del
ældre bygninger findes likesaa mange,
eller endog flere trapper end den
nugjæl-dende lov forlanger. Men ingen
beklaget sig herover før vi fik den
nugjæl-dende lov.
Den store arbeiderbolig nr. 60
Ruse-løkveien, tilhørende selskapet av 1851,
som hr. Rivertz nævner, har endog 6
trapper paa en bygningslængde, hvor den
nugjældende lov nøier sig med 5, og
hvorav de 3 kan være av træ. Den store
arbeiderbolig i Heimdalsgaten mot Wahls
plads, har 5 ildfaste trapper paa samme
bygningslængde som mit eksempel eller
40 m. Eksemplerne kan let mangedobles.
— Det forekommer mig at de mange fare-
Kraftanlægget Laufenburg.
Efter foredrag av ingeniør E. Næsvold Henmo i T. T. F. æ/u og 5/i2 1911.
(Slutning fra nr. 18, side 249.)
Fig. 4. Arrangement av fangdammer.
I sine hovedtræk er planen for arbeidets
utførelse at man paa høire side bygger en
fangdam, som omslutter skibsslusen og
skillepillaren mellem denne og nærmeste
luke-aapning, saa man kan utføre disse arbeider
i det tørre. Endvidere anbringes omkring
den pillar som danner enden av huset, en
fangdam, og fra venstre elveside likesaa en
som omslutter indre halvpart av huset, og
længere oppe paa samme side en som
omslutter øvre halvpart av grovristfundamentet.
Disse fangdammer er helt optrukket i fig. 4.
Efterat disse arbeider er ført over
normalvand, utvides fangdammene som de
prikkede linjer antyder, idet venstre side av
fangdammen midt i elven væksprænges for
at skaffe større gjennemløpsprofil. Naar
paa denne maate første lukeaapning med
tilstøtende pillar er færdig, sprænges
fangdammen der væk, saa vandet kan gaa gjen-
fulde ildebrander gjennem tiderne, skulde
kunne vække ansvarsfølelse og sympati
for de mange mennesker som maa nøie
sig med at bo i de trange
kaserneleilig-heter, og som for disse endog maa betale
forholdsvis høiere leie end vi andre som
kan bo rummeligere og sikrere.
Det forekommer mig at være nok at
minde om den farlige brand i nr. 10
Neuberggaten den 21de januar iaar til
skræk og advarsel.
Hvorledes mener man at dette vilde
løpet av, ifald branden var opstaat om
natten? Eller hvorledes vilde det ha gaat
selv lyse dagen, om der hadde været syke
eller gamle folk tilstede?
Dette og mange andre tilfælder, kunde
være værd at studere for alle dem som
virker for at faa en god
sikkerhetsforanstaltning ophævet.
nem lukeaapningen, og man avstænger i ett
det resterende parti for maskinhus og
grov-ristfundament. Det øvrige parti av
dammen utføres under vand som
trykluftfunda-mentering.
For materialtransporten til byggestedet
har man paa begge sider sidespor fra
jernbanelinjerne som løper tæt forbi. Sand og
grus tages i elvekanten nedenfor anlægget
oa transporteres frem paa smalsporbane med
smaa lokomotiver. Ovenfor materiallageret
paa venstre bredd er lagt en dobbeltsporet
bremsebane ned til den store endepillar
for huset Denne benyttes av Zschokke,
som foruten sit hovedlager paa høire
elvebred ogsaa har materiallager,
blandemaskiner etc. paa venstre bred.
Fra begyndelsen skaffet de to
entreprenører elektrisk kraft fra hver sin
dampcentral, men senere er ledningen fra Bez-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
