Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 mai 1912
TEKNISK UKEBLAD
269
Al sand og grus blir vasket og sortert,
før den anvendes til beton. En del av
grusen kjøres frem til et renseri foran
maskinhuset, hvor den vaskes og sorteres,
hvorefter de grovere bestanddeler gaar til
pukmaskinen, mens de finere anvendes til
puk og støpesand uten videre. Nede i
grustaket er ogsaa en lignende indretning,
men gaar man der noget videre. Hele
massen vaskes først, og sorteres saaledes at
den groveste sten gaar i stentyggeren og
pukkes, den finere gaar direkte i
pukav-delingen, og de bestanddeler som er for fine
til puk gaar mellem 2 par staalvalser med
henholdsvis 10 og 5 mm. avstand og
knuses til støpesand. Saadan sand har vist
sig at være av utmerket kvalitet. Den her
nævnte maskine leverer 40 m3 puk og 60
m3 sand pr. 10 timers dag med et
kraftforbruk av 25 HK.
I fig. 7 sees arrangementet ovenfra fra
høire elveside. Betonpillarerne som bærer
broen for caissonerne, er støpt i caissons fra
flaate, og under vand forsynet med en
mantel av jernplater. Længst tilhøire sees den
færdige pillar mellem skibssluse og dam
med aapning for indslipning av vand til
slusekammeret. De 6 kanoer tjener som
Fig. 8. Skema for trykluftfundamentering.
understøttelse for de staalkabler som holder
caisonerne fast mot strømmen. Endvidere
sees til venstre den utvidede fangdam for
lukeaapningen nærmest maskinhuset.
For den pneumatiske fundamentering er
anbragt 2 fak verks bære vægger, hvor paa
hviler traverser for ophængning av
caissonerne. Disse har en grundflate av 7\14
m. og hænger hver- i 6 dobbelte
stangkjæt-tinger. Hævning og sænkning foregaar ved
skruemuttere oppe fra et gulv paa
traversen, sideforskyvninger ved traversen selv
og en vogn paa denne.
I fig. 8 er skematisk vist fremgangsmaaten
ved fundamenteringen: Caissonen sænkes ned
til bunden, og der sættes paa et lufttryk
motsvarende vandtrykket. Vandet synker da
inde i caissonen ned til dennes underkant,
saa man kan stige ned og rense ut først
de løse bestanddeler og derefter fjeldet ved
forsigtig sprængning. Caissonen synker
efter-hvert til man har naadd fast fjeld,
hvor-paa der kan mures. Derefter mures og
støpes saa nær ut til væggen som mulig,
og naar murverket er avbundet, flyttes
caissonen til siden, hvorefter samme operation
gjentages. Der vil nu opstaa en aapning
mellem hver færdig murklods. Man sætter
derfor i næste skift caissonen ret over denne
aapning, driver ned en fangdam, forøker
Fig. g. Tærskel for grovristerne.
lufttrykket og murer ut aapningen,
hvorefter fortsættes som i Iste skift. Denne
metode lar sig anvende her hvor fjeldet
er fast granit, saa man bare behøver at
sprænge, litt. Er fjeldet daarlig, saa man
maa gaa dypt ned, resikerer man at
caissonen sætter sig fast. Dette er f. eks.
tilfældet ved det nedenfor liggende anlæg
Augst—Wyhlen, hvor man maa anvende
en helt anden metode for
trykluftfunda-menteringen.
I fig. 9 sees tærskelen for grovristen
med sin granitklædte forside samt noget av
jernbanesporet ned til grustaket og op til
elven tvidelsen. Udsprængningerne i
elveløpet ovenfor anlægget har været store, der
er fjernet 350000 m3 fjeld. Masserne
op-heises delvis med en elektrisk dreven
svingkran og tippes i nogen dalsøkk nedenfor. Al
boring foregaar med luftbormaskiner.
Ved sprængningerne oppe ved broen er
ogsaa bygget fangdammer av beton, som
naar det indenfor liggende fjeld er væktat,
skytes væk paa en gang ved elektrisk
tænding. Fangdammene vil derfor vistnok her
kunne fjernes letvint, mens man nede ved
Fig. i o. Stoney’s luker.
selve kraftanlægget har meget stræv med
at skyte dem istykker. Materialerne til
broen føres frem paa en li ten taugbane
som sees paa billedet.
Anlægget er endnu ikke saa færdig at
man kan faa noget indtryk av de store
luker. Fig. 10 viser lukerne ved det
nedenfor liggende anlæg Augst—Wyhlen
under montage. De har omtrent samme bredde
som ved Laufenburg, men er utført i en
høide — 9 m.
Som før nævnt er anlæggets hovedkontor
i Frankfurt am Main. Paa byggestedet er
en overingeniør med 3 assistenter: 1 paa
tegnekontoret, 1 paa dam og kraftstation
og 1 ved elveutvidelsen og broen.
Assistenterne er alle unge diplomingeniører, og
har hver et par mellemteknikere til hjælp.
Hver av hovedentreprenørerne har det
samme antal ingeniører som byggeledelsen
(4 hver), men desuten en skare
mellemteknikere og opsynsmænd. Alt arbeide utføres
nemlig for dagpenge, og da gjælder det at
passe paa, hvilket gjøres saa omhyggelig
at der ikke findes en arbeider i virksomhet,
uten at han har en overordnet som iagttar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
