Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 20 1912
ham. Dette er et princip som anvendes
ved alle anlæg dernede, og viser saa gode
resultatei’ at vi vistnok i høiere grad end
tilfældet er, burde anvende det ogsaa hos
os. Det har ikke bare den fordel at hver
mand gjør sin pligt, men han kan ogsaa til
enhver tid faa nødvendig besked og bli
retledet straks, hvilket er av likesaa stor
betydning for en økonomisk arbeidsdrift.
Anlægget beskjæftiger optil 1500 mand,
for en væsentlig del italienere som
anvendes til alt grovere arbeide.
Den geografiske Opmaalings
Kart.
Blad U. 3, Hammerfest.
Av chefen for Norges geografiske Opmaaling.
Hr. ingeniør Bjarne Hofseth har i
Ukebladets n. 17 for iaar levert en kritik av
gradavdelingskart U. 3, Hammerfest, paa
hvilket han paaviser mange feil. Da
ingeniøren intet nævner om hvorledes
materialet til dette kartblad er
tilvejebragt, maa jeg anta at han gaar ut fra
at kartet — saaledes som tilfældet er
med størstedelen av hovedkartverket
søn-denfjelds og i hele Nordlands amt — er
bygget paa originalmaalinger i 1 : 50000.
En saadan forutsætning som muligens
ogsaa gjøres av en flerhet av det
kart-kjøpende publikum i Finmarken, er
imidlertid aldeles urigtig, hvorfor en paa
samme bygget kritik av det nuværende
kartverk over Finmarken, rammer saavel
vedkommende operatør i marken som
Norges geografiske Opmaaling paa en
uretfærdig maate. Til veiledning for de
av Ukebladets læsere som maatte være
interesserte i her omhandlede karter,
turde følgende oplysninger være av
interesse :
For snarlig at faa istand et foreløbig
kart over Finmarken, i likhet med det i
1869—1873 krokerte amtskart 1 : 200 000
over Tromsø amt, blev der i 1878
paabegyndt krokering i 1 : 100 000 av
Finmarkens amt. Enkelte av de første krokeringer
var, navnlig i øde fjeldegner som dengang
var litet befærdet, og som vel av
vedkommende krokør ansaaes for noksaa
værdiløs, tildels ikke andet end
kartskisser. Gradavdeling U. 3 er et av de
første saaledes krokerte blader. Publikum
var imidlertid litet tilfreds med disse
krokerte karter, og der har flere ganger,
saavel fra skogvæsenets mænd som andre,
indkommet til opmaalingen anmeldelse
om feil paa dem.
Uagtet krokeringen allerede var langt
fremskreden inden amtet og arbeidet
efter-haanden var gaat over til at bli maaling
i 1 : 100 000, fandt jeg det litet heldig
at fortsætte med dette mindre fuldkomne
kartverk, og foreslog derfor i 1907 den
oprindelige plan forlatt og kartarbeidet
fortsatt som maaling i 1 : 50 000, et
forslag som blev bifaldt av Stortinget i 1909.
Alle karter som efter dette aar er optat
i Finmarken, er saaledes virkelige
maa-linger, for hvilke der kræves den samme
nøiagtighet som sydpaa.
Opmaalingen har saaledes været fuldt
vidende om at gradavdelingskarterne i
Finmarken var utilfredsstillende, og at
enkelte av de ældste endog var meget
mangelfulde, men der har selvfølgelig ikke
kunnet skrides til opmaaling av de strøk,
hvorover der allerede er utgit karter —
hvilke, trods sine mangler, dog gir nogen
oversigt — saalænge der foreligger
arealer som endnu ikke er kartlagte. Dette
vilde desuten være at gaa utenfor
forut-sætningen for de givne bevilgninger, og
kan kun gjøres efter administrationens
og Stortingets bestemmelse. Naar
imidlertid de endnu umaalte strøk av
Finmarkens amt er opmaalt, vil turen
komme til omarbeidelse av de ældre
grad-avdelinger som er utarbeidet paa
grundlag av nævnte krokeringer. De
gradav-delinger som har størst interesse og er
mest feilagtige, vil da bli omarbeidet
først.
Jeg vil benytte anledningen til at nævne
at opmaalingen nu og da faar velvillige
meddelelser fra geologer, forstmænd og
andre angaaende paatrufne feil paa
karterne, og at den vil være vore ingeniører
meget taknemlig for et lignende
samarbeide. Den heldigste form for
anmeldelse av feil paa karterne, vil være at
vedlægge anmeldelsen et kartblad,
hvor-paa manglerne anmerkes. Nyt kartblad
vil isaafald bli anmelderen tilstillet (jfr.
Opmaalingens landkartkatalog, s. 24
nederst).
Sveriges Vandkraft og dens
Utnyttelse.
Referat av overingeniør H. Th. Holms foredrag i
N. I. A, F.s møte den i6de februar 1912.
Sveriges flateindhold er ca. 448 000
km2. Landets elver kan inddeles i tre
systemer, nemlig elver med avløp til
Bottniska viken, elver med avløp til Østersjøen
og endelig elver med avløp til Kattegat og
Skagerak.
Paa grund av den forholdsvis store
rigdom paa sjøer og skog, er avløpet pr. km2
fordelagtig, idet variationerne mellem flom
og lavvand er moderate. Dette er
naturligvis meget gunstig for vandfaldenes
utnyttelse.
Eksempelvis er ved Trollhättan, hvor
nedbørsomraadet er 46 700 km2, avløpet
ved lavvand 6.8 liter pr. km2 og ved
høi-vand 19.2 liter pr. km2. Ved regulering
kan avløpet økes fra 6.8 til 10.7 liter pr.
km2. Ved andre elver er forholdet mellem
lavvands- og flomavløpet pr. km2 1.25 à
1.35, undtagelsesvis mer. Det normale
minimalavløp pr. km2 er 3.0 til 3.5 liter
pr. sek.
Høi- og lavvandsperioderne indtrær til
meget forskjellige tider i det sydlige og
det nordlige Sverige. I Sydsverige har
man lavvand om sommeren og i
begyndelsen av høsten. Senhøstes falder der
regn, og om vinteren er der rikelig med
vand. Høivand eller flom indtrær
omkring 1ste januar. I det nordlige Sverige,
hvor elvene har sine kilder i en høide
av 3—400 m. over havet, og hvor
vinteren er streng, falder den vandrike
sæ-song i juni—juli, den vandfattige mårs—
april.
Desværre mangler i Sverige nøiagtige
opgaver over den disponible vandkrafts
størrelse, da det hydrotekniske byraa
hvorfra disse tal bør hentes, først blev
oprettet i 1907, Man kan imidlertid anta,
at den totale hestekraft i 6 til 9
maaneder, gaar op til 10 millioner, mens man
ved lavvand kan regne ca. 2.5 millioner.
Omkring 75 °/o av denne kraft ligger i
Norrland og 25 °/0 i det øvrige Sverige.
Man kan naturligvis ikke regne paa at
utnytte hele denne kraft, men under
forutsætning av at endel sæsongkraft kan
anvendes til sliperier og kemiske
fabrikker, bør landets disponible vandkraft
kunne ansættes til 4 à 5 millioner HK.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
