Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 17 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 mai 1912
Indkjøp av vandfald
bl. a. i Gøta elv . for 10 mill. kr.
samt endelig
utredning av muligheterne for regulering
av de større sjøer som Vännern, Siljan
m. fl.
Som det sees, danner ovenstaaende et
talende billede av den energi, hvormed
staten har iverksatt disse betydningsfulde
foretagender til gavn for handel og
industri.
Ser man paa Sveriges kart, vil man
finde at de største utviklingsmuligheter
findes i Norrland. I Mellem- og
Sydsverige har man med undtagelse av
Dal-elven ikke saa meget ubenyttet kraft
igjen. Og det som findes, vil trænges
til jernindustriens utvikling, d. v. s. til
forædling av jernvaren. Norrland
derimot frembyr store muligheter f eks. for
den elektriske jernsmeltning: rikelig
vandkraft, let adgang til malm og til kul
over Narvik. Man har derfor nu med
kraft begyndt at ophjælpe denne nordlige
landsdel. Kraftstationen ved Porjus og
indlandsbanen blir de første brækstænger,
og siden vil disse anlæg sikkerlig følges
av flere.
Foredragsholderen gav dernæst en til
lysbilleder støttet beskrivelse av de største
i Sverige utbyggede eller under utbygning
værende vandfald.
Porjus ligger i store Luleelv — en av
de mægtigste floder i Norrland.
Fald-høiden mellem store Lulevand og havet
er 370 m.; dette repræsenterer ved
lavvand ca. 145 000 natur-HK. Statens
andel heri er 70 000 HK uten regulering.
Efter regulering av store Lulevand, kan
staten paaregne ca. 300 000 eff. HK. De
største fald er Porjus paa 50 m. og
Har-språnget paa 75 m.
Ved Porjus vil vandet bli ledet
gjennem en 570 m. lang tunnel med tversnit
50 m2 til kraftstationen, som helt og
holdent er nedsprængt i fjeldet. Der er
plads til 5 turbiner, hver paa 12 500 HK,
hvorav 2 for enfase vekselstrøm for
jernbanedrift, og 2 for trefasestrøm for
industrielle anlæg. Det 5te aggregat skal
tjene til reserve, og forsynes derfor med
saavel enfase- som trefasemaskiner.
Avløpsrørene utmunder i en
avløpstunnel, som er ca. 1200 m. lang.
Et utjevningsbassæng er anordnet
umiddelbart ved stationen for at opta
variationerne i vandmængden fra
turbinerne. Arbeiderne ved denne station,
saavel som bygning av den 54 km. lange
jernbane fra Gellivara til Porjus, paagaar
med fuld kraft.
Anlægget er planlagt slik at stationen
kan utvides til det dobbelte ved
sprængning av ny tilløps- og avløpskanal og
forlængelse av selve stationen i fjeldet.
Et andet anlæg av speciel interesse er
Lungsfors, tilhørende Stockholms superfosfat
aktiebolag. Faldet som er 36.5 m.,
strækker sig over ca. 3 km. Fra indtaket
ledes vandet i en 500 m. lang kanal til
en dam med luker. Herfra ledes det i
en 1800 m. lang turbinrørledning frem til
TEKNISK UKEBLAD
hovedstupet og herfra i en 600 m. lang
trykledning ned til stationen.
Den øverste rørledning, hvis diameter
er 5.0 m., erstatter tilløpskanalen og ligger
i en vinkel motsvarende friktionstapet ved
fnld belastning. For at undgaa
trykstigninger er det forsynet med
overfaldsrør-Det sidste av disse er anordnet ved over,
gangen fra det horisontale rør til
tryk-røret. For at undgaa at den øverste
lange rørledning skal ha en uheldig
indflydelse paa den hydrauliske regulering,
er der anordnet et utjevningsbassæng paa
300 m2 straks ovenfor det sidste
stigerør.
Vanskeligheten ved et anlæg av denne
art bestaar naturligvis i at undgaa de store
trykvariationer som fremkaldes ved
turbinernes skiftende vandforbruk ved
belastningsvariationerne. Der er derfor like
ved stationen anordnet et tryktaarn med
en diameter av 12 m. og en høide saa
stor at ikke noget av vandet rinder ut
ved mindre variationer.
For turbinrøret er valgt to tangentiale
oplag, for at bøiningsmomenterne skal bli
mindst mulige. Ekspansionsmuffer er
anbragt for hver 12 m., da trykket paa
hvert oplager er saa stort at man ikke
kan tillate forskyvning paa oplagerne.
Paa grund av de store dimensioner
maa alt klinkearbeide gjøres paa stedet,
og med de mange forsterkningsringer blir
dette besværlig. Montagearbeidet er
imidlertid saadan organisert, at man ved hjælp
av 7 traverser kan montere indtil 100 m.
rør pr. uke.
Rørledningen veier ca. 4000 ton og
koster opsatt, eksklusive hjælpearbeider
1 150 000 kr.
Anlæggets sammenlagte kapacitet er
17 000 HK, og kraften skal anvendes til
fabrikation av gjødningsstoffer efter
Su-perfosfatbolagets egen metode.
Til en kraftstation ved Elfkarleby
bevilget Riksdagen forrige aar 9 210 000 kr.
Den skal være færdig til Iste januar 1915.
Elfkarlebyfaldet ligger i Dalel ven 8 km.
ovenfor utløpet i havet. Den samlede
faldhøide blir 15.5—17.5 m.
Turbinerne som netop er bestilt hos
Karlstad verkstads filial i Kristinehamn,
blir 4 dobbelte paa horisontale aksler.
De skal avgi 13 000 HK ved 15.6 m.s
fald og 150 omdreininger pr. minut.
Vandmængden pr. turbin blir ikke
mindre end ca. 80 m3 pr. sek. eller dobbelt
saa stor som ved Trollhättans turbiner.
Der er bestilt 3 store turbiner, og der
er yderligere plads for 2 saadanne —
tilsammen altsaa 65 000 HK.
Stockholm by har nylig bevilget 13400000
kr. til et kraftanlæg ved TJntra ca. 35 km.
fra Elfkarleby. Det karakteristiske ved
anlægget biir de 6 km. lange
jorddammer som biir indtil 10 m. høie. I
nærheten av kraftstationen gaar man over
til betondammer som biir indtil 13 m.
høie.
Der biir antagelig installert 8 turbiner
à 5500 HK, alt i alt altsaa 44 000 HK.
Faldhøiden varierer ved Untra mellem
12.6 og 15.4 m., i middel 13.5 m.
Kraftstationen ved Deje i Klaraelven
tilhørende Vermlands elektriska försäljnings-
271
aktiebolag paa 3000 HK, skal nævnes fordi
valsedammer for første gang kom til
anvendelse her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
