Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 21. 24 mai 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1912
Chr. Grøndahl,
1905 — 08.
W. Darre-Jenssen,
1908 — 11.
S. Pauss
1911 —
Trondhjems tekniske Forenings Formænd 1905—1911.
Trondhjems tekniske Forening er en
polyteknisk forening og har i første række
som saadan sin berettigelse og sin styrke.
Men effer hvert som utviklingen skred
frem gjorde trangen til en snævrere
fagmæssig sammenslutning sig gjældende,
og ut fra dette behov er der inden
foreningen i de sidste aar oprettet følgende
faggrupper:
1. skibs-og skibsmaskiningeniørgruppen,
oprettet 1910.
2. elektroteknikergruppen, oprettet 1911
og
3. fællesgruppen av ingeniører, oprettet
1911. Denne gruppe er tilsluttet Den
norske ingeniør- og arkitektforening
som »Trondhjems avdeling«.
Medlemstallet er gaat jøvnt fremover.
Allerede ved stiftelsen i 1872 talte
foreningen ca. 50 medlemmer. Paa dette
tal holdt den sig til henimot slutten av
80-aarene, men øket da efterhvert, saa
den i 1910 talte 150 medlemmer; nu er
antallet 220.
Sin første faste lønnede sekretær fik
T. T. F. i 1910. Stillingen har den hele
tid med megen elskværdighet og
dygtighet været røgtet av ingeniør E. Bach.
Siden 1909 har foreningen sine egne
hyggelige klublokaler i »Frimurerlogen«.
*
Av det som foran er nævnt, vil det
sees at det er et stort og
betydningsfuldt arbeide Trondhjems tekniske
Forening har utrettet i de forløpne 40 aar. Og
foreningen kan med stolthet se tilbake
paa sit virke.
Men den maa ikke slaa sig tiltaals
med det. Den maa videre frem.
Store pligter paahviler Trondhjems
tekniske Forening, nu vi har faat vor tekniske
høiskole. Foreningen biir med
Trond-hjem som sæte for Høiskolen det
naturlige bindeled mellem denne og det
praktiske liv. Og det biir den som i første
række maa gjøre sit til for at skape den
intime vekselvirkning mellem teknisk
videnskap og teknisk praksis som maa til, hvis
en sund teknisk utvikling skal kunne finde
sted. Sine traditioner tro vil foreningen
vistnok ogsaa vite her at træffe det
rette.
Haand i haand med utviklingen av
norsk teknisk videnskap og sammen med
det paa fremtidsmuligheter saa rike
nordenfjeldske Norge vil foreningen
utvilsomt vokse sig større og sterkere som
aarene gaar — til eget gavn og til held
for alt teknisk liv i Norge.
Det ske.
Vi tillater os at bringe foreningen vor
bedste lykønskning.
Gode og daarlige Tider.
En Henvendelse til Statsmagterne.
Fra tre av de næringsdrivendes
landsorganisationer er der sendt følgende
henvendelse :
Til
Den kongelige norske regjering.
Undertegnede landsorganisationer paa
næringslivets omraade, Den norske
fællesforening for haandverk og industri,
Den norske handelsstands fællesforening
og Norsk landmandsforbund tillater sig
herigjennem i ærbødighet at henlede
statsmagternes opmerksomhet paa et forhold,
som formenes at være av stor betydning
for et sundt og naturlig forløp av den nu
paagaaende økonomiske utvikling.
Nutidens økonomiske liv er som
be-kjendt desværre utsatt for stadige
fluktuationer i form av gode og daarlige tider,
og det maa forutsættes at den
opgangsperiode vi nu befinder os i, efter endel
aars forløp ubønhørlig vil trække en
nedgangsperiode efter sig. Det tør derfor
være av betydning at man allerede nu
forbereder sig paa at møte de uheldige
virkninger av disse fluktuationer, og
saa-vidt mulig træffer forholdsregler til at
forebygge nedgangsperiodernes
skjæbne-svangre følger. Det har fra forskjellig
hold gjentagende været fremholdt, at det
offentlige her bør optræ som regulerende
faktor ved i den utstrækning arbeidsdriften
tillater det at utsætte med de offentlige
arbeiders utførelse i de gode tider, for at
kunne skaffe beskjæftigelse for ledige
arbeidere og for at faa sine egne anlæg
utført med rimelige arbeidspriser i de
daarlige tider. Alle er ogsaa enig om at
erkjende den nationaløkonomiske
berettigelse av saadanne foranstaltninger, især
efterat de daarlige tider allerede er
ind-traadt. De offentlige myndigheter har da
ogsaa tildels tat.hensyn hertil og bevilget
visse beløp for at skaffe arbeidsløse
beskjæftigelse i de daarlige tider. Skal
imidlertid disse forføininger bli helt effektive,
biir det efter undertegnedes mening
nødvendig at det offentlige allerede mens de gode
tider varer, oplægger tilstrækkelig store
reservefond og træffer sine dispositioner
saaledes at man, naar nedgangen melder
sig, staar helt rustet til at motta den
ledige arbeidskraft.
Med sidste nedgangsperiode i friskt
minde vil virkningerne av de fluktuerende
tider formentlig være vel kjendt for
enhver. Under nedgangen lægger
pessimismen en dæmper paa al foretagsomhet,
handelen lammes, de industrielle
foretagender finder ikke længer lønnende
av-sætningsmarkeder for sine produkter,
ar-beidslønningerne synker, en mængde
arbeidere blir arbeidsløse og nødlidende og
vender i stor utstrækning fædrelandet
ryggen for at søke sit erhverv i andre lande,
hvor tidernes pinagtighet i øieblikket
kanske ikke er saa følelig. At disse
virkninger av tiderne er til stor skade for
vort land, er selvsagt. Og det bør ligge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0296.html
