Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 24 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 mai 1912
TEKNISK UKEBLAD
281
i det offentliges interesse mest mulig at
avdæmpe disse virkninger. I de gode
tider bør det derved kunne undgaaes at
de offentlige arbeider blir for dyrt utført,
at en mængde leveranser gaar til
utlandet og at saavel industri som landbruk
lider under knap tilgang paa arbeidskraft.
Endvidere vil det kunne hindres at
arbeidsløsheten i de daarlige tider blir for
stor, og sidst men ikke mindst bør det
kunne undgaaes at landet ved
emigrationen tappes for en stor del av den øvede
arbeidskraft, der skulde danne det
bærende grundlag for landets videre
fremskridt.
Undertegnede landsorganisationer
tillater sig indtrængende at henstille til
statsmagternes overveielse nu at træffe de
fornødne dispositioner for statens arbeiders
vedkommende til at virke regtderende paa
arbeidsmarkedet. Det vil være av stor
betydning og i fuld overensstemmelse med
sunde nationaløkonomiske og sociale
principper at staten ikke nu forcerer sin
ar-beidsdrift, men snarere begrænser den til
det allernødvendigste, for at kunne drive
med saameget større kraft, naar næste
nedgangsperiode om nogen aar
melder sig.
Uten forøvrig at uttale sig om
hvorvidt der nu bør foretages nogen
indskrænkning i den paagaaende
arbeids-drift, eller paa hvilke specielle omraader
dette i saafald burde ske, har man anset
det som sin pligt at henlede
statsmagternes opmerksomhet paa dette forhold paa
nærværende tidspunkt, og ikke at vente
dermed indtil de daarlige tider allerede
er indtraadt, og man vil sluttelig uttale
haabet om at der fra det offentliges side
gjøres alt mulig for at regulere
arbeidsmarkedet i overensstemmelse med de
principper, man her har tillatt sig at
fremholde.
Lignende henvendelse er d. d. tilstillet
Stortinget.
Kristiania den 13de mai 1912.
Den norske fællesforening for haandverk
og industri
Harald Bjercke,
p. t. viceformand.
Den norske handelsstands fællesforening
Alf Bjercke.
p. t. formand.
Norsk landmandsforbund
Johan E. Melbye,
p. t. formand.
Kr. Løken.
Vi maa fuldt ut slutte os til hvad
»Morgenbladet« i anledning av
ovenstaa-ende skriver :
»Det er et ord i rette tid som d’hrr.
formænd i tre av landets største
næringsorganisationer har rettet til statsmagterne.
Men skal vi dømme efter tidligere
erfaringer, biir det en røst i ørkenen.
Herrerne fremhæver i sin skrivelse at
det offentlige bør virke regulerende paa
arbeidsmarkedet ved saavidt gjørlig at
utsætte med offentlige arbeiders utførelse
i de gode tider, for at kunne skaffe
be-skjæftigelse for ledige arbeidere og for at
faa sine egne anlæg utført med rimelige
arbeidspriser i de daarlige tider.
Det er saa sandt, som det er sagt.
Men hvad har vi set? Ikke alene
staten, men ogsaa kommuner deltar i
kap-løpet om at bygge og kjøpe i de gode
o: de dyre tider, og driver derved
priserne yderligere op. Naar saa den
økonomiske slappelse kommer, og det øieblik
er der, da stat og kommune skulde ha
Vasdragslov i Storhertugdømmet Baden.
I Schweiz, Østerrike, Frøissen og i
flere av de tyske stater er i den aller
sidste tid fremkommet forslag enten til
helt nye eller forbedringer i de gamle
vasdragslove.
Meget interessant set i forbindelse med
vore egne love, er det i
storhertugdømmet Baden netop vedtagne forslag.
I sidste nummer av »Schweizerische
Wasserwirtschaft« er offentliggjort et
utdrag av samme lovs hovedprincipper, og
er nedenstaaende en oversættelse av dette.
»For 3dje gang forelægges nu for 1ste
kammer forslag til en vasdragslov, og loven
har passert kommissionsraadet. Den
vigtigste av kommissionen antagne
utvidelse bestaar deri, at staten indrømmes
dispositionsret ikke bare over offentlige,
men ogsaa over naturlige ikke offentlige
vandfald og at utnyttelsesretten, undtat
hvad der kræves til husbruk og hvad
særlig statuerte anlægsrettigheter for baater
angaar, kun kan faaes gjennem
koncession fra staten.
Derimot er den del av forslaget der
gik ut paa at staten uten videre
indrømmes utnyttelsesret, naar hensigten er
utnyttelse i statens tjeneste (für seine
eige-nen Zwecke), støtt paa motstand i
kommissionen. — Denne bestemmelse er
strøket saaledes at staten som bygherre
trænger koncession som enhver anden.
Bestemmende herfor var den
betragt-ningsmaate at koncession kun var en fra
statens side, som saadan utført
bestemmelse, og ikke som utslag av en staten
tilhørende rettighet eller regalie.
Derimot blev, trods indvendinger fra
de industridrivendes side, fastholdt at
for at erholde koncession paa utnyttelsen
av vandfaldet forlanges avgift, enten en
gang for alle eller fortløpende.
Forøvrig besluttet kommissionen et
tillæg til beskyttelse av mindre anlæg,
likesom endel bestemmelser for at avfinde
chansen til at bygge og kjøpe billigere,
da gripes ogsaa de av ængstelse og
økonomisk tryk. De ikke alene undlater at
arbeide mot motløsheten, de er likefrem
med til at øke den.
Vi vil gjerne be vore styrere i stat og
kommune at lægge sig de
næringsdrivendes ord paa hjerte. Betingelsen for
at saa kan ske, er først og fremst en
planmæssig finansledelse.. Men dernæst
— og det er like saa vigtig — er det en
betingelse at de bevilgende korporationer
øver selvtugt og erkjender den
planmæssige ledelses krav paa at bli hørt.
Hvis det kunde ske, vilde der bli
tryggere og bedre arbeidskaar i Norge.«
sig med rettigheter der staar
koncessionen iveien, blev forbedret.
Den av kommissionen i 1908 strøkne
bestemmelse om at erstatning i visse
tilfælder biir at erlægge i elektrisk energi
istedenfor i penge, gik nu uten motstand
i gjennem.
Et andragende om at ogsaa
anlægsrettigheter med baater etc., der ikke
utnyttes under visse omstændigheter biir at
erstatte, blev derimot avvist.
Ganske væsentlig formildet blev i
industriens interesse, de i forslaget
fremsatte haarde betingelser om at en
bygherre efter utløp av koncessionstiden
skulde være nødt til at la sit anlæg
tilfalde staten eller kommunen.
Ogsaa bestemmelserne angaaende
fornyelse av koncession, blev omordnet til
en for indehaveren væsentlig gunstigere
maate.
Den vigtige forandring at overføre den
indtil nu bestaaende private ret til
utnyttelse av vandfald til en offentlig ret,
blev antat.
Endeløse og unødige vanskeligheter som
tidligere opstod, naar det synes tvilsomt
om en av statens rettigheter tilhørte
privatretten eller den offentlige rets
om-raade, er dermed faldt til jorden.
Et ønske om at utarbeide lovboken
saaledes at enhver koncessionsansøker straks
kan faa et overblik over alle allerede
bestaaende rettigheter, skal bli gjenstand
for en tillægslov.
Et fra industrielle kredser ytret ønske
om at der i tilfælde negtelse av
koncession, tillotes at fremkomme med retslig
(»verwaltungsgerichtliche«) klage, blev
avvist. — Den i 1908 efter lange
diskussioner avviste fordring om at der kunde
fremkommes med retslige klage
likeoverfor en meddelt koncession, blev
dennegang ikke gjenoptat.«
J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
