Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 21. 24 mai 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huset er bygget av reisvirke paa
betonfundament. Taket er tækket med rød
hollandsk falstaksten. I første etage er
2 ovner og en peis. Fra ovnen i hallen
ledes varm luft til pikeværelset. Samme
ovn avgir ogsaa tilstrækkelig varme til
soveværelserne, idet dørene mellem disse
og hallen som regel staar aapne. Dog er
gaskaminer anbragt i soveværelserne til
støtte under streng kulde, men brukes
sjelden. Kjøkkenet er forsynet med gaskomfyr,
men ingen ovn til rummets opvarmning,
hvilket erfaringen viser heller ikke er
nødvendig. Under ovner og gaskaminer
er terrazzo. Huset er forsynet med
dobbeltvinduer.
Vægflaterne utvendig er malet graa
med hvite dører og vindusindfatninger
m. v.
Huset tokes i bruk november 1911.
 |
| Fig. 5. |
Kristiania Monier- og Cementvarefabrik
har utført den hele kjelder,
terrazzoarbeider og planeringsarbeidet, H. Kunig
træarbeidet med tilbehør, Wangsvik
malerarbeidet, S. Nebelung rørlæggerarbeidet
med tilbehør, Kielland & Olsen
teglstensarbeidet, Trolla Bruk har levert ovnen i
hallen og Kværner Bruk ovnen i
spisestuen (s. k. kroningsovn). Der er
bebygget 110 m². Huset koster kr. 15 000 og
med tomt m. v. kr. 20 500.
Fra Norske Arkitekters
Landsforbunds Styre.
Arkitekternes Stilling til
Ingeniørernes Landsorganisation.
Hr. redaktør!
I et referat fra N. I. A. F.s
repræsentantskapsmøte den 6te ds. indtat i »T. U.«
nr. 20 sees gjengit en uttalelse av hr.
arkitekt Olaf Due, der som eneste arkitekt
var tilstede som repræsentant for N. I.
A. F.s Kristianiaavdeling.
Hr. Due uttalte:
»Jeg anser ikke arkitekternes svar
endelig; der paagaar endnu forhandlinger
mellem Kristiania Arkitektforening og
Kristianiaavdelingens arkitektavdeling.«
Man skal i denne anledning oplyse om,
at der til dags dato ingen forhandlinger
hverken er aapnet eller har fundet sted
mellem Kristiania Arkitektforening og
N. I. A. F.s Kristianiaavdelings 6 mand
sterke arkitektgruppe angaaende
arkitekternes stilling til ingeniørerne.
Heller ikke har der fundet
forhandlinger sted mellem den sidstnævnte gruppe
og styret for Norske Arkitekters
Landsforbund.
Hr. Dues uttalelse savner saaledes
ethvert grundlag.
Det svar Arkitekternes landsstyre
under 27de mars sendte bestyrelsen for N.
I. A. F.s Kristianiaavdeling og hvori en
tilslutning til Ingeniørernes
Landsorganisation avslaaes, er avgit paa grundlag av
en enstemmig tilslutning fra Kristiania,
Bergens, Trondhjems og Nordenfjelske
Arkitektforening og er saaledes endelig.
Ærbødigst
Henr. Nissen,
styrets formand.
Carl Berner.
Den traadløse Telegrafis
nuværende Stilling.
Ved oprettelse av stationer for traadløs
telegrafering har den norske stat været
blandt de første. Da saken er av stor
betydning for mange kredser, bringer vi
en oversigt som er hentet fra et foredrag
av grev von Arco, Berlin (A. E. G. Ztg.).
De betydeligste tekniske fremskridt som
den traadløse telegrafi har gjort i sin
fjortenaarige tilværelse, stammer fra de
store specialfirmaers laboratoriumsarbeider.
I de første 10 aar hadde
Marconiselskapet i England ledelsen paa dette
omraade; nu synes den at være gaat over
til selskapet for traadløs telegrafi i
Tyskland. Det tyske selskap dannedes i 1903
av de to store elektrotekniske firmaer
A. E. G. og Siemens & Halske for at
utnytte professor Slabys og professor Brauns
forskjellige patenter. Som systemnavn
valgtes ordet »Telefunken«.
Til at begynde med var der en sterk
konkurranse mellem de to selskaper. Det
engelske selskap forsøkte som det første
at monopolisere den traadløse
telegrafering over hele jorden, og nægtet at
befordre telegrammer utsendt fra de tyske
skibes telefunkenapparater. Imidlertid
lykkedes det tyskerne ved store
økonomiske opofrelser at faa dannet en særskilt
underavdeling av sit selskap, populært
kaldet »Debeg«, som overtok den
traadløse telegrafi paa den tyske handelsflaate,
og dette nyter nu de samme fordeler som
Marconiselskapet.
Tallet paa levende stationer er en
maalestok for de forskjellige firmaers betydning.
I aaret 1910 var der i det hele installert
ca. 1 300 traadløse stationer, hvorav
80—85 % var Marconi- og
Telefunkenstationer, hver med en halvpart. I 1911
paabegyndtes 390 Telefunkenstationer i 30
forskjellige lande.
Følgende hovedapparater hører til
ethvert traadløst anlæg. Apparat til
fremstilling av høifrekvensstrøm, avsendermast,
optagermast og et mottagelsesapparat.
De nødvendige vekselstrømmer kan
fremstilles i to forskjellige energiformer,
nemlig i form av udæmpede eller
dæmpede bølger. Den første form fremstilles
enten efter Paulsens princip ved en
lysbue i en vandstofatmosfære, eller direkte
ved en hertil specielt bygget
høifrekvensmaskin som frembringer dæmpede bølger
ved funkeutladning. Lysbuemetoden har
ikke opfyldt de begeistrede forhaabninger
som man satte til den, anvendelsen i
praksis er blit meget liten og indskrænket
til specialtilfælder.
De kontinuerlige svingninger har kun
en eneste periodicitet, svingetallet pr.
sekund; de diskontinuerlige svingninger har
derimot to nemlig foruten svingetallet en
periodicitet for grupperne. En avsender
med diskontinuerlige svingninger, har
altsaa en individualitet mere end ved
kontinuerlig.
Høifrekvensstrømmer anvendes i vor
teknik med indtil 1 000 000 perioder.
Saadanne frekvenser kan man hverken
idag eller i overskuelig fremtid fremstille
direkte ved høifrekvensdynamoer. Men
ogsaa frekvensen paa 50 000 perioder har
i den sidste tid faat en viss betydning,
nemlig for telegrafering over meget store
avstander. Disse kan man fremstille ved
hjælp av visse specialdynamoer. En
saadan skiller sig først fra en almindelig
vekselstrømsdynamo derved, at ikke 100
men 100 000 magnetpoler maa bevæges
forbi i sekundet. Dette fører til en meget
stor bevægelseshastighet og meget smale
magnetpoler. Maskinens jern er en kilde
til store tap ved vekselstrømmer med høi
frekvens. Disse maa formindskes ved en
saa fin opdeling av jernet som mulig, og
dette sammensættes derfor av plater paa
0.03 mm. tykkelse, d. v. s. papirtykkelse.
Jernblikplaterne isoleres fra hverandre
med papir, hvorved de roterende deler
kommer til at bestaa av 50 % papir.
Dette fører igjen til
konstruktionsvanskeligheter ved de store omkredshastigheter
paa 200—250 m. pr. sek.
De mekaniske vanskeligheter med derav
følgende høie omkostninger faar man endnu
finde sig i. Værre er det at alle
høifrekvensmaskiner har visse princippielle
feil, mot hvilke man endnu ikke vet noget
middel.
Periodetallet er saaledes avhængig av
maskinens omdreiningstal. Nu fordres en
nøiagtighet i periodetallet av mindst
0.25 %, selv ved de store og hurtige
belastningsvariationer under telegraferingen.
Men gives der en saa godt regulert eller
regulerbar driftsmotor?
Maskinens isolation er ogsaa vanskelig.
Skal der f. eks. utstraales 50 kw., saa
pulserer i maskinen en energi paa over
500 kw. med tilsvarende spænding og
strømstyrke.
Endelig kan en av metal bestaaende
maskin overhodet ikke levere strømmer av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 16:00:18 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0299.html
