Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 24 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1912
Motoren har en aapen
krumtapkasse. saa bundrammelagerne og
løpende deler er let tilgjængelig.
Stemplerne kan med lethet uttages
og eftersees, da der intet toplaak
findes.
5. Ofte biir der paavist som en ulempe
at disse motorer er saa høie og at
dens »drivverk« er saa opstykket.
Ved denne dom biir dog overset
den ting, at hver cylinder her yder
næsten det dobbelte av hvad
forholdet er paa andre 2-takt, og resp.
næsten det 4-dobbelte for 4-taktens
vedkommende.
Sammenligner man Junkersmotoren med
anndre motorer, er den ved samme ydelse,
boring og slag, betydelig mindre og herav
følger at høiden og pladsen for den hele
motor ingenlunde biir større, men i de
fleste tilfælder mindre end ved de andre
like sterke motorer.
Ifølge den høiere specifike ydelse,
sparer man ogsaa ved Junkers motor en
betydelig del vegt.
Bj. Berger.
Mindre Meddelelser.
Automobiler til Gaterensning. Det
synes ganske underlig at automobilen, som har
fundet anvendelse paa saa mange maater i den
kommunale virksomhet og her har staat sin prøve, ikke
kan opvise større fremgang ved anvendelse til
gaterensning.
Hittil har de elektriske vaskemaskiner fra
Hent-schel & Co. Berlin fundet den største avsætning;
de anvendes i Berlins og forstædernes kommuner
saavel som i andre storbyer til at vaske de
asfalterte gater. Foruten disse findes kun en
sprøite-vogn som blev bygget forsøksvis, og som viste sig
at funktionere godt. I nogen byer har fortrinsvis
sporvognsselskaper besluttet sig til at anskaffe
sprøite-vogner som løper paa skinner. Tiltrods for, at
man paa grund av de store omkostninger med
drifts-material, reparationer, renter og amortisation har
kviet sig for at anskaffe disse tunge sprøitevogner,
har dog firmaet Hentschel & Co.s
asfaltvaskemaskiner git bevis for at automobilen med fordel kan
anvendes ved gaterensning. De arbeider meget godt,
og præsterer à 2 gange saa meget arbeide som
vaskemaskiner drevet med hestekraft. Desuten
hindrer de forholdsvis korte maskiner som meget
let lar sig vende, langt mindre den store færdsel
end de lange, med hester forspændte maskiner.
Man har ogsaa forsøkt at bygge en kombinert
automobilmaskin, som samtidig kunde sprøite, feie
og opta smudset, formodentlig har dette apparat
ikke vist sig lønnende, da man ikke har hørt noget
mer derom. Muligens har det været paakrævet at
anvende gummihjul som ved et lastkjøretøi er
forbundet med store omkostninger. Der er gjort
forsøk paa at vække de forskjellige firmaers interesse
for forsøksvis at bygge en let autofeiemaskin, dog
uten noget resultat.
Endelig har firmaet Nollau & Tangermann
stilet en saadan maskin til disposition. Den opfylder
ikke endnu fordringerne til en moderne
automobilmaskin, men den beviser at automobilen egner sig
til gaterensning bedre end til nogen anden drift.
Denne maskin som kun er bygget i
forsøksøie-med, drives av en tocylindret motor av ældre
konstruktion. Hjulene er almindelige træhjul med
jernringer uten gummi, og kan selvfølgelig ved en
endelig konstruktion bygges solidere og mere
praktisk. Med denne maskin er der foretat forskjellige
forsøk, og det viste sig at den utfører det samme
arbeide som to feiemaskiner, drevet med hester.
Dersom der er sprøitet tilstrækkelig kan man uten
frygt for at publikum generes av støv, og uten
at arbeidet utføres mindre godt, drive det til en
hurtighet av 6—ro km. timen. Den betænkelighet
at larmen som vilde opstaa ved at maskinen ikke
gik paa gummihjul, vilde gjøre den mindre skikket
til bruk, viste sig ubegrundet, da den absolut ikke
frembragte mere støi end en av hester trukket
maskin.
Som specielle fordeler ved maskinen maa
fremhæves :
At den naarsomhelst kan tages i drift, at
personalet kan indskrænkes, og at omkostningerne ved
drift er ulike meget mindre end ved bruk av hester.
Der er med denne maskin blit feiet 110 000 m2
pr. dag.
Ved at gaa ut fra de almindelige lønninger og
priser i Hannover, vil en sammenligning av
hestedrift og automobildrift vise følgende:
Ved ni timers drift med feiemaskin med hester
biir omkostningerne ved en pris av 1300 mk. pr.
maskin ved to maskiner:
i. Hest incl. kusk pr. dag og maskin 9,50 mk.
19,00 mk.
2. Formand til at lede maskinen pr. dag 4,50 „
3. Slitage o. s. v., amortisation og
forrentning 20 °/0 av 2600 mk. = 520 mk.
i 200 dage (som her forutsat) pr. dag 2,60 „
tilsammen 26,10 mk.
Omkostningerne ved en med bensin drevet
feiemaskin beløper sig til:
i. Formand som chauffeur.................4,5° mk.
2. Bensin og olje........................4,00 „
Amortisation, reparationer o. s. v.
20 °/o av 7000 mk. (maskinens pris)
pr. 200 dages drift...................7,00 „
tilsammen 15,50 mk.
Da nu en maskin for 1 hest, dersom den skal
arbeide tilfredsstillende idet høieste kan rense 50 000
m2 ved ni timers drift, saa viser det sig at der
ved anvendelse av en automobil feiemaskin pro
kolonne av to maskiner kan spares 10,60 mk., da
medregnet alle amortisationsomkostninger og renter;
altsaa en besparelse av omtr. 40 % pro kolonne.
Besparelsen vilde bli endnu større, dersom man blev
nødsaget til at bruke to hester foran maskinen, dette
hænder meget ofte i bakket terræng. Den antagelse
at maskinen da vilde svigte, holder neppe stik. Det
eneste maatte være at man kunde bli nødt til at
bygge ind en sterkere motor, men denne
omstæn-dighet vilde paa langt nær ikke skrue
driftsomkostningerne saa høit som den nødvendighet at bruke
to hester istedetfor en foran maskinen. Heller ikke
kan veirforholdene om vinteren stille sig hindrende
i veien, da maskinerne for størstedelen maa indstille
driften ved frost eller sneveir.
Naar nu automobilisering allerede byder ganske
overordentlige fordeler ved driften av en almindelig
feiemaskin, saa vilde disse fordeler kunne økes
ganske væsentlig, dersom det kunde lykkes at
konstruere en almindelig feiemaskin med støvsuger,
saaledes at man kunde undgaa sprøitningen forut,
fordelen vilde her være av dobbelt art: Medens man
nemlig ved sprøitningen kun stanser støvutviklingen,
vilde man med en støvsuger kunne fjerne støvet
fuldstændig. Saaledes vilde sprøitevognen som
ial-fald koster 7 à 8 mk. pr. dag, kunne spares, og er
det da slet ikke utelukket at støvopsugningen kunde
føre til det resultat, at de betydelige omkostninger
ved gatesprøitningen om sommeren kunde
indskrænkes.
Selv om disse muligheter ikke kan overføres i
praksis, skulde dog de fordeler en
automobilfeie-maskin byr, være tilstrækkelig til at opmuntre de
firmaer som kunne komme i betragtning til at gjøre
et forsøk i denne retning.
Det maa dog bemerkes, at et momentant resultat
kun kan betragtes opnaadd, dersom man nøier sig
med at automobilisere den enkle feiemaskin, og ikke
gir sig i kast med bygningen av apparater som ved
sine komplikationer gjør den regulære drift tvilsom,
og som ved omkostninger og vegt avskrækker
myndigheterne fra at foreta de nødvendige forsøk.
Deutsche Straßen und Kleinbahnzeit.
Polarlys og traadløs Telegrafi. Ved
overførelsen av traadløse efterretninger mellem de
nye stationer Spitzbergen og Ingø (ved
Hammerfest), som er anlagt av Deutsche Telefunken
Gesell-schaft, og er tat i bruk av det norske
telegrafvæsen, er der optraadt forstyrrelser av ganske
særegen art som med sikkerhet kan føres tilbake til
polarlysets indvirkninger. Ved polarlysets
indtræden, blev nemlig alle tegn som kom fra Spitzbergen
til Ingø, saaledes avsvækket at de kun meget
vanskelig kunde opfattes med det blotte øre, ja, det viste
sig at signalerne i længere tid ganske forsvandt.
Endnu besynderligere var den iagttagelse, at mens
der i Hammerfest ikke kunde merkes noget
polarlys, og man fra Spitzbergen ad traadløs vei fik
melding om dettes indtræden der, pludselig alle
tegn i Hammerfest blev meget sterkere end
almindelig. Iagttagelserne skal fortsættes systematisk.
(Schweiz. Bauztg.)
Nybygning av Skibe. Lloyds
registerskvartalsmeddelelser viser at handelstonnagen under
bygning i Storbritannien for øieblikket er endnu
større end ved utgangen av foregaaende kvartal,
hvilken dengang var den største som hitindtil hadde
været observert. Ved enden av det kvartal som
endte den 31te mårs iaar, var der saaledes under
bygning ca. 1 686000 ton brutto register. Det
foregaaende kvartal var tonnagen 1 519000. Der
er altsaa nu 167000 ton mere paa stabelen end pr.
30de december f. a. Saavidt man kan dømme, er
der for tiden intet ængstende ved denne store
nybygning som synes at hvile paa en sund basis.
Av træskibe var der kun 7 dampskibe med en
tonnage paa tilsammen 374 ton, og 26 seilskibe paa
tilsammen 997 ton. Altsaa kun ganske smaa skibe.
Det samlede antal skibe var 545 stk.
I lande utenfor Storbritannien var der paa
stabelen 428 skibe paa tilsammen 878 000 ton.
Tyskland utviser det største antal skibe under
bygning næst efter Storbritannien, nemlig 111 stykker
paa tilsammen 346 000 ton. Dernæst kommer De
forenede stater med 80 skibe paa tilsammen 153000
ton og .Frankrike med 23 skibe paa tilsammen
104 000 ton.
Først som nr. 7 i rækken kommer Norge med
47 skibe paa tilsammen 255 000 ton. Altsaa kun
mindre skibe.
Bemerkelsesværdig er det at JØsterrike-Ungarn
staar opnævnt med 12 skibe paa tilommen 66000
ton.
Av de skibe som byggedes i Storbritannien,
er 14 skibe paa ca. 50000 ton bestemt for tyske
redere, og 19 skibe paa tilsammen 44 ooo ton
bygges for norsk regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
