Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 21. 24 mai 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig mellem England og Canada. Dette
anlæg er endnu det eneste i sit slags.
Begge stationer er like og forsynet med
enorme antenner. »Telefunken« har kun
en forsøksstation i Nauen.
Antennerenergien er den samme som i
Marconistationerne, men der mangler den
tilsvarende mottagerstation. Forsøkene fra
Nauen har derfor maattet ske mod skib,
og man har ved midlere frekvenser
kunnet telegrafere paa 5 000 km.s avstand.
Nu skal imidlertid Nauen ombygges for
lange bølger og for en fire ganger større
antenneenergi end Marconistationerne.
Nettet i den nye antenne bedækker en
flate av 140 000 m². De fra
taarnspidsen nedadgaaende traader, optages av
18 master som staar i en cirkel med
400 meters radius. Det er at anta at
Nauen med en nogenlunde tilsvarende
motstation vil kunne opretholde en varig
forbindelse paa 6—7 000 km.
Frerichs Diesel-Motor
Patent Junkers
I den snart 14-aarige utviklingsperiode
har Dieselmotoren utviklet sig til en
maskin der ogsaa med hensyn til
driftssikkerhet nu staar paa høide med
dampmaskinen.
Som følge herav er dens anvendelse
utvidet ogsaa til drift av skibe, hvor den
største fordring stilles til sikkerhet og
manøverdygtighet.
Paa grund av det stadig tiltagende
behov for størst mulig ydelsesenhet, har
særlig 2-taktmotoren kommet mer i
forgrunden og vundet i anseelse.
Blandt de forskjelligste utførelser av
disse maskiner, staar den efter professor
Junkers patenter byggede motor i første
række.
Firmaet J. Frerichs & Co. A/G har
optat bygningen av de første Junkers
maskiner av staaende type, og de første
prøver foreligger.
Firmaet har under bygning maskiner
fra 90 HK 2 cyl. til 2 400 HK.
Den sidstnævnte er fordelt paa 2
propelleraksler med hver 4 cylindre.
Frerichs-Dieselmotoren (patent Junkers)
er enkeltvirkende og arbeider i 2-takt
d. v. s. hvert 2det slag forretter arbeide,
altsaa efter hver omdreining følger en
tænding pr. cylinder.
Ovenstaaende billede viser opbygningen
av en normal, staaende 3-cylindrig,
direkte omstyrbar skibsmotor paa 2—300
HK.
I den i snit tegnede cylinder finder
man 2 stempler, av hvilke det ene virker
opover og det andet nedover.
Det sidste staar med en almindelig
veivstang i forbindelse med den midtre
veivtap, mens det øvre stempel gjennem
et tverhode (traverse) staar ved 2
trækstænger i forbindelse med de ytre
veivtapper. Maskiner med større effektiv
ydelse faar krydshoder og føringer som
en dampmaskin.
Den midterste krumtap staar i 180°
til de 2 ytre ɔ: begge stempler løper
mot hinanden.
I stemplernes inderste stilling er
forbrændingsrummet efter forutgaaende
kompressionsslag, fyldt med høit komprimert
og høit ophetet luft, saa at den nu ved
trykluft indsprøitede brændolje tænder og
forbrænder.
Herpaa følger ekspansionen av de
forbrændte gaser, indtil det øvre stempel
aapner for de paa cyl.omkredsen fordelte
utløpsslidser, og utløpsgaserne undviker i
det fri.
I næste brøkdel av et sekund indtræder
en trykutjævning med atmosfæren, og straks
derpaa aapner det nedre stempel for
spylluftsliderne som likeledes er fordelt rundt
cyl.omkredsen.
Gjennem disse spylluftslidser træder nu
frisk luft med lavt tryk ind i cylinderen,
og skyver forbrændingsresterne foran sig
i hele cylinderens længde og ut av
utløpsporten.
Dette foregaar indtil stemplet paa
tilbakeveien til indre dødpunkt lukker begge
slidser, og cylinderen er nu fyldt med frisk
luft der komprimeres og gjennemgaar
perioden som før beskrevet.
Med hensyn til konstruktionen saa
fremgaar den tydelig av den hosføiede skisse.
Spylluften fremstilles av en
dobbeltvirkende pumpe, der sammen med en
2-trins enkeltvirkende kompressor er
anordnet paa en krumtap paa hovedakselen.
En speciel rørledning for spylluften er
her ikke nødvendig, da luften fra pumpen
gaar like i spylluftkassen, hvorfra den
ved spylluftslidserne staar i forbindelse
med cylinderen.
Det er specielt at bemerke ved denne
motor at renspylingen av cylinderen er
meget effektiv. Hver cylinder har sin
brændstofventil som sprøiter oljen ved
hjælp av trykluft ind i arbeidscylinderen,
og desuten en igangsætningsventil som
kun er i virksomhet, naar maskinen
manøvreres.
Ventilerne styres fra en styreaksel,
oplagret paa spylluftkassen og ved
skruehjul drevet fra hovedakselen.
Fordeler:
Foruten de fordeler som enhver
dieselmotor er i besidelse av, sammenlignet
med andre kraftmaskiner, fremviser
Junkers maskin en række nye, av hvilke de
vigtigste her skal nævnes:
1. Spylventiler og ekshaustventiler
falder bort.
Under gang er altsaa en eneste
ventil paa hver cylinder i
virksomhet. Omstyringen av disse motorer
blir paa en overraskende enkel maate
opnaadd ved dreining av styreakselen.
2. Spylingen av arbeidscylinderen er
ved denne maskin andre typers
aldeles overlegen.
Forbrændingsrummet har den
enklest mulige form, og derved en liten
kjølet overflate i forhold til volum.
Forbrændingen er udmerket som følge
av de opnaadde termodynamiske
forhold, og forbruket derfor lavere
end ved enhver anden 2-taktmotor.
3. Cylinderen har intet toplaak, hvilke
som bekjendt altid er en kilde for
fare og ubehageligheter.
Stempelkræfterne overføres ikke
gjennem cylindervæggen, men
gjennem tryk- og trækstænger og
ophæver hinanden i krumtapakselen.
Bundrammelagerne har derfor som
et specielt merke for Junkersmotoren
ingen stempelkraft at opta, men kun
egen vegten av veivakselen med
bevægelige deler, samt enkelte frie
massekræfter.
Stemplerne med sine bevægelige
deles massekræfter utligner hinanden,
og som følge herav kan disse
motorer løpe med høit omdreiningstal,
uten at forstyrre den harmoniske
svingningsamplitude.
4. Paa grund av den enkle
konstruktion er betjeningen let og
oversigtlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0301.html
