Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 7 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 23 1912
ogsaa ved denne savnes ethvert
magtmiddel til at faa fremskaffet nødvendige
oplysninger til bedømmelse av saken.
At henvise disse saker til behandling
ved de almindelig domstoler, antages ikke
heldig, da vor ordinære proces er alt
andet end skikket for disse saker som efter
sin natur kræver en hurtig løsning og
forutsætter en speciel sakkundskap hos
rettens medlemmer.
Propositionen slutter sig derfor til
komitéens forslag om, at der skal oprettes
en særdomstol for retstvister om
tarifav-taler, med en for dem avpasset
procesform.
Denne domstol — arbeidsretten — som
altsaa for retstvisternes vedkommende
kommer til at faa samme funktion som
i komitéforslaget var tiltænkt
voldgifts-raadet, foreslaaes oprettet som en fælles
domstol for det hele land.
Arbeidsretten.
Domstolen skal efter propositionen
organiseres med fast formand og 4
sagkyndige medlemmer, som alle beskikkes av
Kongen for en tid av 3 aar.
Formanden skal ha de for
høiesterets-dommere foreskrevne egenskaper, og
forutsættes ved siden av sin stilling ved
arbeidsretten at skulle fungere som
ekstraordinær assessor i høiesteret.
Mens komitéen foreslog antallet av
sagkyndige medlemmer av voldgiftsraadet
satt til 2, skal der efter propositionen
være 4, hvilket ansees paakrævet av
hensyn til, at rettens avgjørelser — med
enkelte undtagelser — forutsættes at
skulle være endelige. Rettens
organisation adskiller sig videre fra det av
komitéen foreslaatte voldgiftsraad deri, at de
sagkyndige medlemmer av domstolen efter
propositionen skal beskikkes av Kongen
efter indstilling av arbeidernes og
arbeidsgivernes hovedorganisationer, hvorimot
komitéen hadde foreslaat en ubetinget
valgret for organisationerne.
Som nævnt skal arbeidsrettens
avgjørelser i almindelighet være endelige.
Dog foreslaaes at kjendelser om rettens
domsmyndighet i den enkelte sak, altsaa
kjendelser, hvorved den avviser en sak
eller mot indsigelse antar den til
behandling, skal kunne paaankes til
høiesteret.
Opsættende virkning paa en antat saks
fremme, skal dog saadan anke ikke
medføre. Videre er der gjort undtagelse for
kjendelser som angaar en tredjemands
pligt til at avgi forklaring m. v. for
retten eller tjenstgjøre som sagkyndig.
Saadanne kjendelser skal av
vedkommende selv kunne paakjæres til Høieste-
rets kjæremaalsutvalg med opsættende
virkning overfor ham, men uten at
sakens fremme forøvrig hindres derved.
Endelig skal kjendelser, hvorved straf og
dermed forbundet erstatsningsansvar
ilægges, kunne paakjæres. Det forutsættes
at der i alle tilfælde sørges for den
hurtigst mulige behandling av kjæremaal i
disse saker.
Følgerne av brudd paa tarifavtale.
Den departementale komité forutsatte
at civilrettens almindelige regler skulde
komme til anvendelse paa tarifbrudd.
Disse vilde saaledes efter komitéens
indstilling enten gi ret til at hæve
tarif-avtalen, eller til at kræve erstatning for
den lidte skade. Propositionen foreslaar
derimot særlige regler fastsatt i loven om
følgerne av brudd paa tarifavtaler, idet
vor almindelige civilrets regler ikke
antages at passe for de retslige
nydannelser som tarifavtalerne er. Avvikende fra
de almindelige retsregler foreslaaes, at
der skal være adgang for domstolen til
at knytte økonomiske følger til ethvert
retsbrudd, uten hensyn til om skade er
lidt. Herved vil det bli overflødig for
parterne at fastsætte bestemmelser om
konventionalbøter til fremtvingelse av at
de indgaaede avtaler holdes.
Videre foreslaaes en ændring i den
hovedregel i vor gjældende civilret, at for
tilføiet skade skal den skyldige betale
fuld erstatning, idet der aapnes
domstolen adgang til at ansætte
skadeserstatningens størrelse under hensyn til den
utviste skyld, til mislig forhold fra den
skadelidendes side samt iøvrig til alle
konkrete forhold ved saken.
Propositionen indeholder derhos regler
for, hvor ansvaret for tarifbrudd skal
lægges. Fagforeningerne skal efter
forslaget ikke alene bære følgerne av
tarifbrudd som hviler paa foreningsbeslutning,
eller er fremkaldt av foreningens
tjeneste-mænd som saadanne, men ogsaa være
ansvarlig for de enkelte
foreningsmedlemmers tarifbrudd, naar foreningen ikke
trods opfordring har brukt de midler som
staar til dens raadighet for at fremtvinge
tariflydighet. Derimot skal kun det
enkelte medlem være ansvarlig, naar
foreningen ikke har fremkaldt tarifbruddet
og ikke faat opfordring til at skride ind.
Efter forslaget skal foreningernes
medlemmer hefte personlig inden en viss
grænse for foreningens ansvar, hvis dens
midler viser sig utilstrækkelige.
For fagforeningsmedlemmer foreslaaes
grænsen for dette ansvar satt kr. 30, og
for medlemmer av arbeidsgiverforeninger
til kr. 30 000.
Med hensyn til den formelle stilling
som part, bestemmes at den kun skal
tillægges de organisationer som har
avsluttet tarifavtalen, eller den arbeidsgiver
som direkte har indgaat tarifavtale med
en fagforening.
Selv om det er enkeltmedlems ret eller
pligt efter tariffen saken gjælder, vil det
saaledes bli hans organisation som maa
optræ som vedkommende processuelle
repræsentant.
Overensstemmende med almindelige
procesregler, vil dog saadant enkeltmedlem
ha adgang til at møte som interessent
under sakens behandling.
Fremgangsmaaten ved tvisters behand
ling for arbeidsretten, svarer med endel
mindre væsentlige forandringer til
komitéens forslag angaaende retstvisters
behandling ved voldgiftsraadet. Efter begge
forslag indledes saksbehandlingen med,
at en av parterne sender skriftlig
begjæring (stevning) til rettens formand, som
derefter berammer retsmøte samt
indkalder parter, vidner og sagkyndige.
Reglerne er lagt an paa den hurtigst
mulige fremme av sakerne, men nogen
bestemt frist for avsigelse av kjendelse,
saaledes som av komitéen foreslaat (3 dage),
fastsættes ikke i propositionen.
Behandlingen skal i regelen være
mundtlig og føres for aapne dører, hvis ikke
retten beslutter at utelukke offentligheten.
Ingen tvungen mægling i retstvister.
Efter komitéens indstilling skulde der
i alle arbeidstvister anstilles
forligsmæg-ling ved særskilte mæglingsraad, før
saken kunde indbringes for
voldgiftsdomstolen. I propositionen er mæglingen
sløifet for retstvisters vedkommende,
saaledes at disse biir at behandle direkte av
arbeidsretten, naar parternes private
forhandlinger er strandet. For
interessekonflikterne foreslaar derimot ogsaa
propositionen tvungen mægling.
Interessekonflikter.
Kampen gjælder her ikke om
forstaa-elsen av oprettede avtaler, om hvad der
er ret mellem parterne, men om nye
løns- og arbeidskaar, om indførelse av
mindsteløn, forhøielse av lønningssatser,
forkortelse av arbeidstid o. s. v.
For saadanne konflikter antar
propositionen, at der først og fremst bør gripes
til upartisk undersøkelse med derpaa
bygget mægling, naar parternes egne
forhandlinger er strandet. Der foreslaaes
derfor at interessekonflikterne skal
undergives
tvungen mægling.
Efter forslaget skal der oprettes 5
mæglingsraad, et for Østlandet, et for Sørlan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
