Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 7 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
303
det, et for Vestlandet, et for Trøndelagen
og et for Nord-Norge.
De nærmere grænser for
mæglingskred-serne foreslaaes fastsatt av
administrationen.
Av hensyn til ønskeligheten av at
særlig de større saker kan faa en saa
ensartet behandling som mulig, er det
bestemt, at der uten hensyn til hvor
tvisten er opstaat, skal være adgang til
at indbringe den for et hvilketsomhelst
av de 5 mæglingsraad, naar parterne er
enige derom. Det antages derved faktisk
at ville bli saa at Kristiania
mæglingsraad kommer til at bli benyttet i alle
saker, hvor centralorganisationerne har
grepet ind, mens de øvrige mæglingsraad
forntsættes kun at ville faa befatning
med saker av mere lokal betydning.
Mæglingsraadene skal bestaa av 3
medlemmer. Formanden beskikkes av
Kongen for 2 aar ad gangen, og de 2 andre
medlemmer opnævnes for den enkelte sak
av formanden.
Mens komitéen foreslog at de 2
op-nævnte mæglere skulde tages av et fast
utvalg, er der i propositionen git parterne
en direkte indflydelse paa valget, idet
opnævnelsen skal ske efter forslag fra
hver av parterne.
Efter forbillede av flere fremmede love,
indeholder propositionen den regel at
ikke alene parterne selv, men ogsaa det
offentlige ved vedkommende
regjeringsdepartement skal kunne begjære
mægling.
Majoriteten inden den departementale
komité foreslog indtat i loven
bestemmelse om at mæglingsraadet i tilfælde
av en parts uteblivelse, skulde godta den
møtendes krav og avsi kjendelse herfor.
Mindretallets indstilling gik ut paa at
raadet kan avsi saadan kjendelse. Intet
av disse forslag finder propositionen at
kunne anbefale optat i loven, idet der
antages altid at burde være adgang for
mæglingsraadet til at undersøke saken,
endog naar begge parter uteblir. Det
fremholdes at ogsaa i dette tilfælde vil
en paa upartisk utredning bygget
uttalelse av mæglingsraadet ha sin store
betydning, saavel overfor parterne som
overfor opinionen.
1 likhet med hvad der var foreslaat
av komitéen, fastsættes i propositionen
en viss frist, ved hvis utløp enhver av
parterne skal kunne forlange mæglingen
stanset. Denne frist, som av komitéen
var satt til 8 dage efter behandlingens
begyndelse, foreslaaes i propositionen
forlænget til 14 dage.
Hvis mæglingsbehandlingen efter en av
parternes begjæring sluttes, skal raadet
inden 3 dage indsende til vedkommende
regjeringsdepartement en beretning om
saken med forslag til løsning av tvisten.
Beretningen biir at kundgjøre paa
hensigtsmæssig maate, hvorimot raadets
forslag i intet tilfælde skal være bindende
for parterne, uten at de selv positivt
erklærer at de vedtar det. Naar der er
gaat en maaned efter at mæglingen er
sluttet, og tvisten fremdeles ikke er løst,
skal raadets formand opfordre parterne
til ny mæglingsforhandling. Disse pligter
dog ikke at indgaa herpaa.
Voldgift.
Med hensyn til voldgift av
interessekonflikterne var meningerne inden den
departementale komité delt.
Et flertal foreslog tvungen
voldgiftsbehandling av enhver konflikt, men
vold-giftskjendelsen maatte være enstemmig
for at være bindende. Minoriteten
foreslog kun organisert en voldgiftsret som
parterne i fællesskap kunde paakalde.
Propositionen slutter sig her til
minoritetens forslag.
Mot indførelse av en tvungen voldgift
anføres, at denne erfaringsmæssig har
ført med sig statens indgripen i
lønningsforholdene ogsaa i andre bedrifter end
dem konflikten direkte gjælder, men at
en saadan statsregulering av lønningerne
vilde være en for vore forhold vanskelig,
og vistnok for tiden uoverkommelig
opgave.
Dertil kommer at hos os har saavel
arbeidernes som arbeidsgivernes
organisationer stillet sig avvisende overfor den
tvungne voldgift. Denne parternes
holdning antages vistnok ikke at burde være
avgjørende, hvor det tillike gjælder
statens og det hele samfunds tarv, men for
en lykkelig gjennemførelse av loven
ansees det dog av væsentlig betydning at
den biir møtt med forstaaelse av de
direkte interesserte parter.
Der foreslaaes altsaa kun oprettet en
voldgiftsret som parterne i fællesskap
kan indbringe sine tvistemaal for.
Voldgiftsretten.
Som formand for voldgiftsretten skal
efter forslaget arbeidsrettens formand
fungere.
De 4 øvrige medlemmer hvorav
voldgiftsretten skal bestaa, biir at opnævne
av rettens formand og tages efter
parternes forslag av 2 utvalg, et for arbeiderne
og et for arbeidsgiverne.
Utvalgene istandbringes for hvert aar av
vedkommende regjeringsdepartement efter
indstilling av »Arbeidernes faglige
Landsorganisation «s sekretariat og »Norsk
Arbeidsgiverforening« s centralstyre.
Voldgiftsdommerne maa ikke uten begge
parters samtykke gives længere
gyldig-hetsfrist end 3 aar.
Voldgiftsrettens avgjørelse er i samme
udstrækning som arbeidsrettens gjenstand
for appel og kjæremaal.
Efter komitéindstillingen skulde
konflikterne uten undtagelse først behandles
for mæglingsraad, før der kunde bli
spørsmaal om voldgift. Propositionen
foreslaar derimot at parterne, naar de enes
derom, kan indbringe sine
interessekonflikter direkte for voldgiftsretten uten
forutgaaende mægling.
Offentlige Tjenestemænd.
Likesom komitéens flertal foreslaar
ogsaa propositionen at de offentlige
tjenestemænd og faste arbeidere skal holdes
utenfor loven. Som faste arbeidere i
statens tjeneste ansees efter propositionen
alle som har en opsigelsesfrist over 14
dage.
For de offentlige tjenestemænd og faste
arbeidere forntsættes at deres rettigheter
og pligter bør reguleres ved særskilt lov.
Straffebestemmelser.
Det er efter propositionen forbudt at
søke en retstvist løst ved
arbeidsnedlæg-gelse eller arbeidsstængning, idet disse
tvister altid skal avgjøres av
arbeidsretten.
Likeledes er det forbudt at søke
interessekonflikter løst ved arbeidsnedlæggelse
eller arbeidsstængning, før de har været
indbragt for mæglingsraad og
behandlingen for dette er sluttet.
For overtrædelse av de nævnte
bestemmelser foreslaar propositionen fastsatt
bøter, som i gjentagelsestilfælde for en
arbeidsgiver kan gaa op til kr. 50 000.
Videre indeholder lovforslaget
straffebestemmelser til fremtvingelse av parters
og vidners møte m. v.
Material prøvesaken.
Departementet har ogsaa sendt den
departementale komités indstilling til
bestyrelsen for »Den norske Ingeniør- og
Arkitektforening« med anmodning om
uttalelse i sakens anledning.
Bestyrelsen opnævnte en komité,
be-staaende av de herrer dr. A. Aubert,
ingeniør N. Kobberstad, ingeniør Jens G. F.
Lund og avdelingsingeniør H. Tønnessen,
til at behandle saken, og denne komité
har avgit følgende uttalelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
