Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 7 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
309
Hvis nemlig skovlegapet lukker sig
proportionalt med tiden, svarer trykfaldet
langs ledningen til vandhastighetens jevne
avtagen mot nul. Denne mellemfase
varer indtil skovlerne har lukket sig, og
betingelsen for at den optrær er at
skovlernes lukningstid T er større end
varigheten av det direkte støt:
2 L
Tf> = 4.8 sek. (se fig. 19,
a k ë >
22, 25 og 28).
Ved alle forsøk skulde der altsaa for
en kort tid ha vist sig et konstant tryk
like efter den første trykstigning,
lukningstiden er nemlig større end 4.8 sek.
Som man ser kan trykket neppe siges
at holde sig konstant, det falder noksaa
sterkt efter den første fase. Dette har
sin væsentlige grund i at lukningen av
skovlerne foregik noget slæpende mot
slutten, og Francisturbinens kompliserte
trykforhold efter ledeskovlerne maa ogsaa
tages i betragtning. Disse virker
avdæm-pende paa trykstigningen, idet
trykledningen mellem lede-og løpeskovlerne forskyves
saaledes at trykket bak ledeskovlerne
falder, idet turbinen lukker sig. Benyttes
de Allieviske formler til beregning av
tryk-maksimaet, faar man derfor ca. 2 til 3
ganger for store værdier.
Ved forsøk 1 (fig. 19 og 20) er dog
overgangen til sidste fase meget skarpere
end ved forsøk 4 (fig. 22 og 23), idet
lukningstiden her nærmer sig 4.8 sek., saa
at mellemfasen næsten forsvinder.
Er endelig skovlerne helt lukket,
sætter den sidste fase ind, idet de
forstuvninger og de overtryk som hersket i
av-lukningsøieblikket foraarsaker svingninger
langs rørledningen. I
avstængningsøie-blikket var der et overtryk i den nedre
del av rørledningen. Idet nu vandet er
avstængt, trækker rørene sig sammen
ne-denifra og presser vandet opover i
ledningen, indtil rørene har antat en
spænding svarende til det hydrostatiske
vandtryk.
Men vandmasserne har da faat en viss
hastighet opover og foraarsaker derfor et
tilsvarende undertryk i rørledningens nedre
del. Og saaledes pendler trykket om det
hydrostatiske, idet svingningerne dæmpes
av friktionen i rørene (fig. 23 og 26).
Dæmpningen har i de foreliggende forsøk
ra 15.5 Kw. til tomløp (med trykregulator),
turbinens omløpstal.
Fig. 24—26. Forsøk 7. Avlastning fra 146.0 Kw. til tomløp (med trykregulator).
Fig. 24. Svingninger i turbinens omløpstal.
Fig. 26. Trykforandringer i rørledningen.
foran turbinen,
ved mellempunktet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
