Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 7 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 23 1912
Fig. 27—29. Forsøk 9. Avlastning fra 28.2 Kw. til tomløp (uten trykregulator).
Fig. 27. Svingninger i turbinens omløpstal.
Fig. 28. Servomotorstemplets bevægelse.
Fig. 29. Trykforandringer i rørledningen.
––– foran turbinen, ––– ved mellempunktet.
fase har idet hele mere teoretisk end
praktisk interesse.
Det er de to første faser som har
betydning ved bedømmelsen av hvor sterkt
trykket stiger foran turbinen ved
belastningsavslagene. Efter beregningen
op-trær det maksimale tryk ved de
foreliggende forsøk alle i slutten av den første
fase, altsaa efter 4.8 sek. Ved de største
belastningsavslag grep trykregulatoren ind,
saa det maksimale tryk blev avdæmpet
(se fig. 20). Dette stemmer overens med
forsøksresultaterne. Erstatter vi den
virkelige lukningskurve med en ret linje,
og avsætter den derved erholdte tid og
Fig. 30. Lukketid, sluthastighet og største
trykstigning foran turbinen og ved mellempunktet.
hastighet for avstængningen som kurver
paa vandføringen som abscisse, faar vi
fig. 30.
Forsøkene bekræfter desuten at det
maksimale tryk avtar jevnt opover langs
rørledningen. Trykstigningen ved
mellemstationen er nemlig ca. ~
mindre end nede ved turbinen.
Det maksimale tryk vil influeres av
den mer eller mindre slæpende
avstæng-ning og av trykforholdene bak turbinens
ledeskovler. Der bør derfor advares mot
at dra for vidtgaaende slutninger av disse
forsøksresultater. Det var forfatternes
hensigt at høste erfaringer ved forsøk
med vandkraftanlæg, ikke at gi teoretisk
eksakte værdier. Forsøkene blev
indskrænket til en serie belastningsavslag,
hvorved resultaterne i det store og hele
viser en tydelig overenstemmelse med
Allievis teorier.
Tilslut skal der dog gjøres opmerksom
paa endel interessante
reguleringsfænomener, idet turbinen efter avslaget
indstiller sig paa tomgang. Efter det
elektriske avslag stiger omdreiningstallet, indtil
skovlerne næsten har lukket sig helt.
Omdreining stallets stigning vokser med
avslagets størrelse og med avstængningens
varighet. Fig. 3 viser, hvorledes denne
stigning tiltar prop, med produktet av de
nævnte faktorer. Dette resultat stemmer
overens med den enkleste av de formler,
som R. Dubs og A. Utards har git for
omdreiningstallets stigning: (Dinglers
Po-lytechnisches Journal 1911 side 136)
= avslaget i HK X lukningstiden i
, 135 000
gø _______:________
w2 . G .D^ kgm1
omend den virkelige trykstigning i
vandledningen som der i formelen ikke er tat
noget hensyn til, foraarsaker en ca. 3
ganger saa sterk forøkelse av
omdreiningstallet end beregnet.
Paa grund av at vandføringen biir for
liten til at dække tomgangsarbeidet,
synker omdreiningstallet igjen, indtil
regulatoren aapner skovlerne. Aapningen
fore-gaar desto hurtigere jo længere og
fuldstændigere skovlerne har været lukket
— hvilket igjen avhænger av
omdreiningstallets stigning.
Idet turbinen aapnes, strømmer vandet
til og foraarsaker et trykfald, som
forplanter sig opover rørledningen — paa
samme maate som om der var foretat et
elektrisk paaslag. Turbinens
omdreinings-tal økes, og regulatoren indstiller tilslut
efter endel pendlinger paa skovlernes
tom-gangsaapning. (Se forsøk 9, fig. 27 og 29
uten trykregulator).
Ved forsøkene 1—7 med trykregulator,
er Hartungregulatoren belastet saadan at
det hele reguleringssystem overhodet ikke
kommer tilro, men opviser stadig
tilbakevendende aapnings- og lukningsperioder
(optegnet for et længere tidsrum 3
minutter for forsøk 2 fig. 32 og 33). Det
er let at forfølge, hvorledes
omdreiningstallet, skovlegapet og trykket i
rørledningen varierer med og paa grund av
hverandre. Regulatoren aapner desto
oftere jo større avslaget har været, idet
den da arbeider ved høiere
omdreinings-tal. Svingningsperioden falder saaledes fra
30 til 20 sek. eftersom turbinens
omdrei-ningstal ved tomgang stiger fra 0.9 til
6.3 °/0 av det normale n = 750.
De smaa eiendommelige trykvibratiouer
som ledsager trykfaldet, idet turbinen
aapnes (fig. 29 og 33), har sin aarsak i
at servomotoren aapner støtvis.
Hartung-regulatorens egen svingetid falder nemlig
sammen med vibrationsstøtenes varighet,
den er ca. 0.4 sek. Vibrationerne kan
ikke ha sin aarsak i materialsvingninger
i rørvæggen, ei heller i pendlinger av
manometerviserne.
Tilslut endel vink for benyttelsen av de
registrerende maaleapparater.
Sekundskrivernes elektromagneter som
kobles i serie med hinanden, bør være
muligst ens bygget, saa at de alle
arbeider med samme sikkerhet og akkuratesse.
Skriverne bør angi sekunderne ved fort-
Fig. 31. Omløpstallets procentuale stigning ved
avlastning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
