Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 7 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
311
løpende siksakkurver, ikke ved punkter.
Sekundpendlet er at foretrække for et
urverk med faststaaende kontakter.
Aapne blækskrivere er letvindtere end
lukkede, idet blækket i de fine hul let
tørker ind ved de lukkede skrivere.
Papirbaandene bør drives ved urverk
og ikke ved elektromotorer, da disse ofte
nødvendiggjør lange kraftledninger.
Papirbaandenes hastighet bør kunne
reguleres, idet 5 til 10 mm/sek vil være
hensigtssvarende alt eftersom forsøkene
skal utføres.
Sammenstilling.
Ved de foreliggende forsøk er det
eksperimentalt paavist at vandmassernes og
rørledningens elastiske deformationer har
avgjørende betydning for trykstøtene ved
belastningsforandringer.
Ishindringer ved hydrauliske
Anlæg.
Hvor vintrene er lange og kolde har
man vel overalt en del vanskeligheter
med isen, men mange ubehageligheter
og store aarvisse utgifter kan undgaaes,
hvis man ved et anlægs planlæggelse har
isspørsmaalet for øie og ofrer det al den
tid og omtanke det fortjener.
Trods ishindringen er en av de
hyppigste aarsaker til driftsstansningen ved
hydrauliske anlæg, maa man ofte
forbauses over hvor litet dette synes at
paa-agtes ved planlæggelsen av mange anlæg,
der i andre retninger er førsteklasses.
Drivis er det jo forholdsvis let at bli
kvit naar der anordnes et praktisk isløp,
og vandhastigheten gjennem grinderne
ikke er saa stor at isen trækkes under.
Der gaar jo en del vand til spilde, hvis
isen skal gaa gjennem isløpet uten større
hjælp, men dette er for intet at regne
sammenlignet med hvad der kan hænde,
hvis isen faar lov til at samle sig foran
grinderne. Det kan da meget let komme
dertil at isen efterhaanden fuldstændig
dækker grinderne og stænger vandet ute.
Dette hændte et sted i Norge ifjor
vinter, og da den jernkonstruktion der
understøttet grinderne ikke var beregnet
paa et slikt tryk, faldt det hele sammen.
Det hænder jo ikke ofte at det gaar saa
galt, men for at holde isen borte er det
en meget almindelig ting ved større
anlæg at ha 60—70 mand ved grinderne
dag og nat i flere døgn ad gangen.
Naaleisen optrær jo ikke overalt, men
til gjengjæld er den saa meget mere
ondartet, da den sætter sig fast overalt i
kanaler og rør. Men mest brysom er
den paa grinderne, og hvis den ikke biir
fjernet, blif resultatet det samme som
ovenfor nævnt. Men har man de
gammeldagse faste grinder, er det ingen let
sak at faa isen løs, især hvor der er stor
dybde og høi vandhastighet. Da disse
grinder heller ikke kan repareres uten at
stænge vandet av, biir det meget sjelden
gjort, og følgen er at stængerne biir baade
bøiet og brukket, hvilket end yderligere
vanskeliggjør arbeidet med at bortta
isen. Grinderne bør derfor gjøres løse,
saa de kan tages op og renses og
eftersees. Er man ræd for at der kan
komme tømmer eller andet gjennem indtaket,
kan man anbringe dobbelte grinder og ha
et sæt oppe ad gangen. Men hvis man
ved indtaket anbringer en tømmergrind
er jo dette unødvendig. Er turbinerne
store, kan noksaa store isstykker passere
gjennem uten at gjøre nogen skade.
Der findes jo ogsaa grinder i bruk der
opvarmes med damp eller ad elektrisk
vei, men de biir temmelig kostbare, og
saa har de jo den ulempe at de ikke kan
eftersees.
Alle anlæggene ved Niagara Falis og
de større kraftstationer forøvrig, som
nedskriveren har seet i Amerika, har løse
grinder og bare enkelt sæt. Naar vandet
til sine tider er opfyldt av isnaaler
»Tra-zil« eller av issørpe, løftes grinderne op
og det hele passerer gjennem turbinerne.
Et par av anlæggene har store
ubehageligheter med drivis hvert aar, men det
skyldes hovedsagelig uheldig anordning
av indtak og isløp.
Niagara Fails i mai 1912.
J. B. N.
Mindre Meddelelser.
Materialprøvningsmaskin med
3 000 Ton Trykkraft.
Der læses stadig i den tekniske literatur
beretninger om nedstyrtede jernbroer og
jernkonstruktioner av forskjellig art. Naar man saa senere skal
gaa efter grundene til disse ulykker, viser der sig
ofte liten overensstemmelse mellem fagfolk.
Denne kjendsgjerning har foranlediget
foreningen for de tyske bro- og jernkonstruktionsfabrikker
gjennem stort anlagte forsøk at bidra til opklarelse
av de omstridte spørsmaal, og særlig da at
undersøke om de forutsætninger der anvendes ved
beregning av nagleforbindelser og trykled er
tilstrækkelig rigtige.
Da de prøvemaskiner der hittil har staat til
raadighet, ikke er tilstrækkelige for de planlagte
forsøk, er en ny maskin blit projektert og utført.
Vi hitsætter endel tal ’der viser denne maskins
enorme størrelse;
Maskinen vil kunne utøve en trykkraft paa y ooo
ton og formaar at opta staver op til 15 m. længde.
Den er ogsaa saaledes indrettet at strækforsøk kan
foretages med staver fra 8—13 m. længde med en
strækkraft av indtil 1 500 ton.
Maskinen drives ved hydraulisk tryk, og
driftstrykket ved trykforsøk beløper sig til 400 atm. ved
strækforsøk til 200 atm.
Trykcylinderen har en ydre diameter paa 1 900
mm. med en boring paa 1 200 mm. og veier alene
ca. 40 000 kg.
Spindlerne der forbinder den hydrauliske presse
med motholderen, har en diameter paa 500 mm. og
veier 20 000 kg.
Motholderen har ca. 1 160 mm. diameter og
veier ca. 32 000 kg. Bemerkelsesværdig er ogsaa
de massive trykplater paa 4 m2 flate med vegt av
15000 kg.
Maskinen for sig uten de for driften nødvendige
trykvandsanlæg, har en samlet vegt av yyo 000 kg.
Maskinens samlede længde er ca. 28 m., bredde
ca. 4.5 m., maskinakselen ligger i 250 mm. over
maskingulvet,
Tegning og detaljert beskrivelse av maskinen
findes i Eisenbau 1912, Heft IV. . f.
Forsøk til Bestemmelse av
rullende Jern banetogs dynamiske
Virkning paa Broer. I tidsskriftet „Engineering
News" er offentliggjort et utdrag av en artikel om
støtforsøk som er blit referert i en forsamling av
American Railway Engineering and Maintenance of
Way Association i Chicago.
Vi gjengir derav følgende :
Hvis skinnegangen er i god stand, saa viser
hovedaarsakerne for et rullende jernbanetogs
støt-virkninger sig at hitrøre fra motvegterne ved
lokomotivernes drivhjul, idet disse bevirker de
forekommende belastningsvariationer. Ujevnheterne i den
skinnegang som anvendtes ved de gjorte forsøk,
hadde kun liten indflydelse paa støtvirkningen.
Dersom lokomotivhjulenes omdreiningsperiode stemmer
overens med den belastede bros
egensvingningsperiode, opstaar der nemlig forsterkede svingninger
som i særdeleshet ved store spændvidder, betydelig
forøker støtvirkningen. Den hastighet ved et
jernbanetog som forvolder disse forøkede svingninger,
betegnes som bekjendt med den „kritiske hastighet".
En større eller mindre hastighet end den kritiske,
fremkalder svingninger av mindre omfang. Jo større
spændvidden er, desto lavere er den kritiske
hastighet; derfor vil stofvirkningens maksimum ved store
brospændvidder optræde ved en lavere hastighet
end ved mindre. Ved smaa spænd, hvor den
kritiske hastighet ikke opnaaes av de rullende tog, er
virkningen av motvegterne paa lokomotivdrivhjulene
av liten betydning i sammenligning med virkningen
av skinnernes og hjulenes ujevnheter.
Støtvirkningen ved langbærerne er omtrent som ved
plate-broer av samme spændvidde. Støtvirkningen ved
tverbærerne er omtrent saa stor som ved platebroer
med en spændvidde som svarer til den dobbelte
længde av feltet.
Stofvirkningens maksimum som bestemtes ved
disse forsøk, gives tilnærmelsesvis ved følgende
formel:
„ 100
2150
hvorved S betyder forøkelsen av det stillestaaende
godstogs statiske virkning i procenter, og l
spændvidden i meter.
Virkningen ved de forskjelligartede anordninger
var især fremtrædende ved kjørebanen. En elastisk
kjørebane, f. eks. lange sviller som ligger paa
langbærere med stor avstand eller kjørebane med
gjen-nemgaaende ballast, gav jevnere kurver end stivere
kjørebaner. Resultatet viste tydelig den fjærende
virkning likeoverfor de støt som foraarsakes av
ujevnheter i hjulbandagerne. Denne fjærende virkning
iagttoges isærdeleshet ved langs- og tværbærerne.
Den indflydelse som kjørebanens anordning har
likeoverfor stotvirkningerne i hovedbærernes enkelte
deler, var ikke tilstrækkelig utpræget, saaat man
ikke kunde trække berettigede slutninger.
De stofvirkninger som blev fremkaldt ved
Compound og elektriske lokomotiver var meget smaa,
og der opstod ingen forsterkede svingninger.
Virkningen av urunde hjul iagttoges ved langs- og
tver-bærere, men ikke ved hovedbærerne. Store støt
fremkaldte i flere tilfælder ved stor hastighet tungt
lastede godsvogner. Iagttagelserne viste at
uregel-mæssigheter ved hjulbandagerne nærmest fremkaldte
smaa rystninger eller svingninger i paakjendingerne,
og mindre en nævneværdig økning.
For at faa klarhet over disse stots art og
størrelse, blev derför anstille! særskilte forsøk. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
