Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 14 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 24 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Generaldirektørstillingen ved Statsbanerne. Toldgodtgjørelse for skibsbygningen ved norske verksteder. Bygning av skibsdieselmotorer for
større sjøgaaende skibe ved norske verksteder. Dr. Sigval Schmidt-Nielsen. Mægling og tvungen voldgift i arbeidstvistigheter. Elektriciteten i hjemmets
tjeneste. Mindre meddelelser. Utstillinger og konkurranser.
Generaldirektørstillingen ved Statsbanerne.
Stillingen er nu opslaat ledig, og
ansökningstiden utløper den 28de juni
førstkommende. Løn kr. 10 000.
Efter den diskussion som er ført om
kravene til stillingens indehaver, maa det
antages at der vil melde sig mænd med
enten merkantil, juridisk eller teknisk
utdannelse. Og det kan vel ogsaa tænkes
at der kan melde sig mænd, hvis
utdannelse og virksomhet spænder over ialfald
to av disse felter.
I dagspressen er der i den senere tid
fremkommet artikler med sigte paa
bestemte personer. Der maa protesteres
mot den slags agitation, som grænser ind
paa det utilbørlige.
Paa nuværende tidspunkt kan det
imidlertid ha sin interesse at gaa litt
nærmere ind paa, hvilken utdannelse vil
være den mest passende for en
generaldirektør, som maa stilles den opgave at
lede Statsbanerne saaledes at landet —
dets borgere og dets næringsliv — er
bedst mulig tjent med trafikken, saavel
direkte som indirekte.
Statsbanerne er landets største
forretning. Ut fra et privat økonomisk
synspunkt er det dog ikke nogen god
forretning. Den har nemlig hittil ikke kunnet
gi tilstrækkelig overskud til forrentning
av den nedlagte kapital, langt mindre til
avkastning.
Til balance mangler der ca. 5
millioner kroner, som saaledes er en aarlig
utgift for statskassen. Dette er efter vore
forhold mange penger, saa det er ikke saa
rart at der ropes paa en ledelse som
kan bringe utbyttet høiere op. Men det
gjælder ikke bare at rope. Man maa
ogsaa holde sig for øie, i hvilken grad
ledelsen kan ha i sin magt at rette paa
disse forhold.
Før vi ser nærmere paa dette, vil vi
minde om at der i Norge er en
jernbane som har været drevet efter det
Teknisk Ukeblad — 24
privat-økonomiske hovedhensyn at skaffe
størst mulig utbytte, nemlig Hovedbanen.
Om denne banes drift findes ganske
interessante uttalelser fra forretningsfolk i den
netop fremlagte indstilling fra komitéen av
1907, som bl. a. hadde det opdrag at
behandle spørsmaalet om at overføre
administrationen av Kristiania Østbanestation
fra Hovedbanen til Statsbanerne.
Kristiania Handelsstands Forenings
bestyrelse uttaler saaledes, »at særdeles
mange interesserte trafikanter har det
indtryk, at Hovedbanen som bestyrer av
de hertil hørende forhold ikke altid har
vist den ønskeligste redebonhet overfor
rimelige krav i den almene trafiks
interesse«.
Lignende uttalelser findes fra en række
større trafikanter og sammenslutninger av
saadanne.
Det vil herav forstaaes at disse større
forretningsdrivende ikke har den
opfatning, at Statsbanerne bør styres efter det
rent forretningsmæssige princip at søke det
størst mulige utbytte for sig, men at der
maa gjøres ofre i det almenes interesse.
Dette vil igjen bringe staten indirekte
utbytte. Denne opfatning deler vi fuldt ut.
Og vi mener at det for Statsbanernes
leder er en av de aller vigtigste opgaver at
finde det rette forhold mellem det direkte
og det indirekte utbytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
