Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 14 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 24 1912
et varmeisolerende hylster. Det underste
kokekar er forsynet med varmelegeme,
og fyldes med vand. De øvrige kokekar
opvarmes saa av den varme damp som
stiger op herfra. Dette blir en overmaate
billig og letvindt maate at lave mat paa,
og egner sig vel særlig for hjem med
liten arbeidshjælp. Man fylder
kokekar-rene om morgenen, sætter strømmen paa,
og det hele greier sig selv. Til middag
er det hele færdigkokt. Kjøt, fisk el. lign,
som skal stekes, brunes i en stekepande
som følger med apparatet, desuten en
almindelig kokeplate. Dette at koke med
damp er jo en egen kokekunst, og det
paastaaes at maten blir sundere og mer
velsmakende naar den tilberedes paa
denne maate. (Pris komplet 120—150 kr.).
Disponerer man imidlertid saa meget
kraft som 1 kw, kan man føre sin
husholdning omtrent som før, og samtidig
nyte godt av alle elektricitetens fordeler,
kort sagt, man kan indrette sig aldeles
ideelt. Hver familje kan nemlig billig
og praktisk indrette sit eget
centralvarmt-vandsanlæg. 1 hver leilighet anbringes
en vandbeholder paa 100—200 liter.
Herfra gaar rørledningen til bad, kjøkken etc.,
og bør tilførselen anordnes slik at
beholderen fyldes automatisk. Denne beholder
brukes saa at si som varmeakkumulator,
idet man her opsamler sin spildkraft.
Man slaar strømmen paa til cle tider man
ikke anderledes har bruk for den, og man
har paa den maate til enhver tid
tilstrækkelig varmt vand til hele
husholdningens behov. Man behøver her altsaa
ikke at kaste bort vand og tid ved at
vente paa at vandet skal bli opvarmet,
som ved gasautogeysere. Varmt
badevand har man ogsaa til enhver tid, idet
man fylder sit badekar med ca. 60 liter
kokende vand som blir opblandet med
koldt. Sit bad faar man altsaa endnu
hurtigere end ved gasopvarmning, og blir
der ogsaa her anledning for flere til at
bade efter hinanden, alt efter beholderens
størrelse. Hvor stor energimængde skal
der nu til for at opvarme alt dette vand,
og vil nu ogsaa vandet staa færdig hele
dagen ?
Forutsættes et daglig forbruk av 100
liter vand, kræves dette for at opvarmes
fra 10 0 C. til 100 0 C. 9 000 kg.kal. ca.
11,0 kw., forutsatt virkningsgrad - 95 °/0.
Man disponerer altsaa sin kilowatt til
varmtvandsopvarmning fra f. eks. kl. 8
aften til kl. 7 morgen, og man har alt
det varme vand man behøver. Det er
f. eks. nok til 2 bad paa ca. 160 liter,
forutsatt at vandledningens vand har en
temperatur paa -f- 100 C. Nu er
imidlertid ikke det daglige behov i en
middelstor familje 100 liter, men ca. 30—40
liter. Hertil kræves, under de samme
forutsætninger som før nævnt, ca. 3 000
kg.kal. — ca. 3,7 kw.. Man kan da f.
eks. ordne sig saadan at beholdere
fyldes automatisk, og er man da altid sikker
paa at ha et magasin med varmt vand
paa 100 liter, idet man om eftermiddagen
eller natten disponerer f. eks. 1 kw. i 3,7
timer eller 0,5 kw. i ca. 7,5 timer eller
0,25 kw., 15 timer til
varmtvandsopvarmning. Hele arbeidet bestaar i at dreie
paa en elektrisk »knap«. Beholderen kan
godt anbringes paa loftet ell. lign.
Jeg vil med det samme faa gjøre
op-merksom paa at foruten at tilfredsstille
det almindelige husholdningsbehov til ca.
5 mennesker, vil man i døgnet med 1
kw. kunne opvarme ca. 150 liter vand
fra 10° C. til 100° C.
Har man imidlertid ikke bruk for
badevand, kan manbruke den elektriske energi
til opvarmning av værelser i den
tilsvarende tid. Specielt vaar og høst vil man
sætte pris paa denne letvindte maate at
skaffe sig litt varme paa, idet man
selvfølgelig ikke kan vente at tilfredsstille et
stort varmebehov med 1 kw. Til at holde
varmen vedlike i et værelse egner den
sig imidlertid udmerket. Jeg skal
saaledes faa nævne at med 1 kw. har jeg
vedlikeholdt en temperatur i soveværelset
om natten paa 15° C. naar vi ute
hadde -X 2—50 C., og at vort
soveværelse er ca. 80 m3 stort. Ved en
utvendig temperatur paa -|- 3 0 C. har vi
hat 15° C. utelukkende ved hjælp av
elektrisk opvarmning.
Nu kommer saa spørsmaalet: »Hvad
koster saa alt dette?« og »hvorledes skal
jeg indrette mig for at faa det billigst
mulig?« — Elektricitetsverket sælger nu
energi som kan benyttes baade til lys og
varme, for kr. 160 pr. kw.-aar, og til
utelukkende varme efter kr. 100 pr. kw.-aar.
Elektricitetsverket har imidlertid
anledning til at forhøie denne sidste sum med
25 °/0, og man maa kanske regne med at
saa vil ske.
Disse to tariffer kan man imidlertid
kombinere saaledes, at hvis man bruker
250 watt til lys, abonnerer man paa 750
watt til varme, og indretter sin
installation saaledes, at naar man ikke bruker
lyset, bruker man den samlede energi
1 000 watt o: 1 kw. til varme. Brukes
lyset har man selvfølgelig allikevel 750
watt til varme. Morgen og aften biir
paa denne maate adgangen til varme
indskrænket, mens man om middagen
Tabel 1.
Familiens størrelse: 4 voksne og 1 barn.
Maks. forbruk 1.0 kw.
Kokning Opvarmning Sum
Elektricitet. 7 X 365 = 2 555 kw. = 13 X 210 — 2 73° kw. = Kr. 50.00 — 75.00 resp.
2 200 000 kg. kal. 2 355 000 kal. „ 62.00—94.00
Gas .... 2 200 OOO x/~ Xoj = ki’.62,oo 5 000 X °/7£ 2 355 000 xz O X — kr.59.00 5 000 X 0,80 „ 121.00
Gas og koks . „ 62 00 2 355 000 X 0.46 = „ 18.00 i 000 X °>6 (Ved) -4- „ 2.00 „ 82 00
Koks. . . . 2 200 OOO X » 50.60 I OOO X °,2 0 kr. 20.00 „ 70.60
Maks. forbruk 0,5 kw.
Elektricitet. 2 200 000 kg. kal. 6 X 210 X 0.5 — 630 kw. = 544 000 kal. Kr. 2500-35.00 resp. „ 3000 — 40.00
Gas .... kr. 62 00 544000 0 X 0,1 = kr. 13.60 5 000 X 0,80 x ’ 0 „ 75-6o
Gas og koks . „ 62 00 » 5.00 „ 67.00
Koks. „ 50.60 „ 5 00 v 55-6o
og natten kan bruke den samlede energi
hertil. Prisen for ovenstaaende tilfælde
biir altsaa 75 resp. 95 kr. idet intet
regnes for det nødvendige kvantum for lys.
Denne pris maa nemlig betales enten man
bruker energien til varme eller ikke. Har
man lys for 500 watt, biir prisen for den
nødvendige energi til varme 50—63 kr.
For nu at kunne sammenligne prisen
for elektrisk kokning med prisen for gas
o. s. v., har jeg maalt det kvantum energi
som skal til pr. dag for at klare
husholdningen. Jeg er da kommet til det
resultat at for at tilfredsstille en
husholdning for 5 mennesker, kræves
gjennem-snitlig 7 kw. pr. dag, naar man benytter
kokekar med det elektriske varmelegeme
i selve kokekarrets bund. Bruker man
kokeplater, vil man behøve mindst 30 °/0
mere energi. Jeg forutsætter saa at man
desuten benytter energien til opvarmning i
13 timer hver dag i 7 mnd. o: man
nyttiggjør sin energi til varme 20 timer i
døgnet i 7 mnd., og 7 timer i døgnet de
resterende 5 mnd. I den tid jeg har
praktisert dette, har vi gjennemsnitlig
nyttiggjort os energien til varme 22 timer i
døgnet.
Jeg har tabellarisk (tab. 1) sammenstillet
de priser man maa betale for denne
varmemængde, hvis man vilde skaffe sig den
ved hjælp av gas eller koks, og under de
forutsætninger at man disponerer resp. 1
kw. og 0,5 kw. og direkte opvarmede
kokekar.
Ved utregningen av tabellerne har jeg
gaat ut fra en virkningsgrad for
gasapparater = 60 % og for de elektriske
kokekar = 85 %. Hvis man bestemmer
virkningsgraden for de elektriske
kokekar paa den maate at man opvarmer
vand i et koldt kar, noterer tid for
opvarmning til 100° C. o. s. v., vil man
vistnok finde at enkelte kokekar
tilsynelatende har en virkningsgrad = ca 70 °/0.
Under den første del av opvarmningen
brukes nemlig endel varme foreløbig til
opvarmning av selve varmelegemet. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
