Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 25 1912
hvert som flere og flere flokkes om ham
og troen paa hans evner vokser, er han
naadd til større klarhet og sikkerhet. Han
selv er vokset under opgaven. Man ser
det ikke alene paa disse billeder, navnlig
»Historien«, men ogsaa paa de andre
ting, som han i den sidste tid har gjort.
Den mand, som har kunnet arbeide sig
frem til det monumentale alvor og den
store dekorative festivitas som
kjendetegner »Historien«, han er ogsaa istand
til at fuldføre de øvrige billeder i salen,
saa de klinger sammen til en mægtig
symfoni i indhold, form og farve. De
forfattere som i disse dage har fundet
sin glæde i at pirke i smaa detaljer,
synes at glemme, at billederne ikke er
andet end studier og forarbeider; eller
rettere sagt, de fryder sig derover og
fraad-ser i at tilstænke det ufuldførte. Munch
har jo selvfølgelig ikke kunnet fuldføre et
eneste billede, før det var ophængt
sammen med alle de andre og i sine rette
omgivelser. Figurernes størrelse,
horisontens beliggenhet, landskapets karakter,
perspektivet, solens størrelse, farvevalget,
kort sagt alt er jo avhængig av salens
dimensioner, belysningen,
brystningshøiden o. s. v. En utstilling som den vi
takket være Munchkomitéen i disse dage
har set, er av uvurdelig betydning for
kunstneren selv.
Denne utstilling har forøvrig ogsaa
overbevist os om at Universitetets
festsal har gode proportioner, og at dens
overlys som fra et stilhistorisk synspunkt
har været sterkt kritisert, gir den helt
idéelle lysforhold. Man kunde ønsket
partiet omkring podiet større dybde, og
brystningen er muligens noget høi, men
dette er underordnet sammenlignet med
de vellykkede hovedforhold. Og for
arkitekternes skyld er det synd at salen
vedblivende maa trækkes med de gule
silketapeter, som gjør væggene haarde og
paatrængende og overlyset grelt. Med Munch s
dekorationer smelter marmoret bløtt og
fint sammen, salen vider sig ut, og
billedernes lette himmel gir en gratiøs
overgang til det aapne tak.
Efter den holdning Universitetets
myndigheter har indtat, er der vel desværre
litet haab om, at Munch vil bli den som
faar den glæde at dekorere festsalen.
Men vi vil uttale det haab, at det maa
lykkes Munchkomitéen at sætte ham
istand til at fuldføre sin billedcyklus.
Selv om Universitetet slaar vrak paa den,
vil disse billeder i sin endelige form
betegne en stor berikelse for norsk kunst.
Forandringer i Kristiania
Bygningslov av 26de mai 1899.
Ot. Prp. Nr.’ 31, 1912.
Endelig — gjennem en skjærsild av
dissenser, komitéuttalelser, sakkyndige
erklæringer og indlæg for og imot — har
en kongelig proposition med forslag til
forandring av Kristiania bygningslovs §§
29, 31 og 47 set dagens lys.
Den indstilling som ligger til grund
for den kgl. prp., er utarbeidet av
Justisdepartementets chef hr. statsraad Stang,
og blev i statsraad den 7de juni tiltraadt
av statsminister Bratlie samt statsraaderne
Irgens, Konow og Enge.
Arbeidsdepartementets indstilling
(statsraad Br æ n n e) blev kun tiltraadt av
statsraaderne Lindvig og Liljedahl.
Sakens historie er i korthet følgende:
En av Kristiania formandskap nedsatt
komité — den saakaldte revisionskomité,
avgav under 24de mai 1911 et forslag til
forandring av bygningslovens §§ 14, 21,
29, 31, 47 og 80.
Efter at ha indhentet og mottat
forskjellige sakkyndige erklæringer
(fagchefernes, bygningskommissionens,
reguleringskommissionens, brandstyrets,
Kristiania Arkitektforenings, Murmestrenes
forenings og Polyteknisk forenings) avgav
Magistraten under 4de december 1911
indstilling til formandskapet med forslag til
forandring av de forannævnte §§ 14, 21,
29, 31 og 47 — i alt væsentlig i
overensstemmelse med bygnings- og
reguleringskommissionens standpunkt.
Formandskapet beslutter imidlertid i
møte 17de januar 1912, at §§ 14 og 21
foreløbig bibeholdes uforandret, og
indskrænket sig derfor til at behandle §§
29, 31 og 47.
Formandskapet er enig i at en revision
av bygningsloven er tvingende nødvendig,
særligav bestemmelser som hindrer fremme
av bygningsvirksomheten, særlig for
smaa-leiligheter og uttaler:
„Under disse omstændigheter finder man at den
revision som nu skal søkes gjennemført, bør
indskrænkes til de bestemmelser, hvorom der inden de
forskjellige leire er enighet, og som har direkte
betydning for byggevirksomhetens fremme.
Naar formandskapet i henhold hertil kun uttaler
sig om endel av de ændringer som er foreslaat av
revisionskomitéen, vil man uttrykkelig bemerke at
det intet standpunkt har tat til de øvrige
bestemmelser.
Dog vil man ha uttalt ønskeligheten av at en
mere gjennemgripende revision av bygningsloven
maa bli iverksatt snarest mulig."
Formandskapet foreslog derpaa §§ 29,
31 og 47 git følgende ordlyd:
§ 29.
Det bør i almindelighet i ydervægger tillates at
anvende i1^ stens mur gjennem 3 etager, istedenfor
som hittil kun gjennem 2 etager. Videre anser man
2 stens mur for de 2 underste etager tilstrækkelig
i 5 etages bygninger.
Portrumsvægger bør henregnes til ydervægger,
hvis der til samme støter rum bestemt til varig
ophold for mennesker.
Bjelkebærende mellemvcegger kan utføres av 1
sten, hvis de kun optar belastning av 2 bjelkelag
og bjelkernes fri længde ikke overstiger 5^/2 meter.
De vægger som optar belastning fra flere end 2
bjelkelag, skal mindst være av 1^/2 stens tykkelse.
Trappevægger bør, hvis de i iste etage støter
til rum som er bestemt til varig ophold for
mennesker, mindst utføres av H/2 stens mur.
Hulmur maa kunne tilstedes anvendt paa de i
post 6 i magistratens forslag avgivne vilkaar.
§ 31-
Paa naboeiendommer bør der være adgang til at
opføre bygninger med fælles brandvæg. Denne bør
for bygninger paa ikke over 2 etager kunne tillates
opført med 1^/2 stens mur — for høiere bygninger
bør der være mindst 2 stens mur.
§ 47-
Paa de i forelæggets poster 1 og 6 nævnte
betingelser bør der gives adgang til kun at anvende
én trap — dog med følgende ændringer:
ad 6 b. at det i posten omhandlede etageantal
forandres fra 4 til 3 etager.
ad 6 h. Her bør der muligens være tale om at
øke trappernes og repoernes bredde til
1.20 meter.
Beslutningen var enstemmig for samtlige posters
vedkommende med undtagelse av § 47, hvor posten
ad 6 b blev vedtat med 11 mot 10 stemmer.
Magistraten, som paa grund av den
knappe tid ikke har fundet grund til at
forelægge saken for repræsentantskapet,
finder det efter formandskapets
beslutning heldig at bibeholde de nugjældende
§§’s form og indredigerer de nye
forandringer i disse. Saken oversendes saa
departementet med anmodning om at der
snarest mulig for indeværende Storting
maa bli fremsat kgl. prop, om de
forandringer i bygningsloven som
formandskapet har anbefalt.
Arbeidsdepartementet finder imidlertid
ikke at kunne gaa med paa forandringer
i de omhandlede §§, 29 (om
murtykkelsen), 31 (om brand vægger) og 47
(trappebestemmelserne).
Hvad § 29 angaar slutter
departementet sig til en uttalelse fra Kristiania
bygnings- og reguleringskommission av 1903
og uttalelse fra den almindelige
brandforsikringsindretning av 3dje februar 1912.
Vedkommende § 31 henholder
departementet sig atter til de 2 kommissioners
uttalelse av 1903; dog tilføier det
følgende:
„Forsaavidt en saadan lempning i enkelte
tilfælder undtagelsesvis maatte findes mindre betænkelig,
saaledes f. eks. ved opførelse av dobbeltvillaer og
lignende ensartet bebyggelse, som finder sted
samtidig, vil departementet imidlertid ikke motsætte sig
dette paa betingelse av at der tinglæses erklæring
om, at den fælles brandvæg, saafremt nogen av
bygningerne brænder ned eller nedrives, skal
ansees som tilhørende den gjenstaaende bygning. Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
