Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 25 1912
Teknisk Ukeblads læsere vil sikkerlig
paa dette grundlag kunne opgjøre sig en
selvstændig mening om rækkevidden av
de i den kgl. prop, fremsatte forslag til
ændringer i bygningsloven. Vi gaar ut
ifra at de fleste bygge- og
bygningskyndige er enige om at de foreslaatte
forandringer i § 29 om murtykkelser, og
§31 om brandvægger er betimelige og
forsvarlige. Derimot kan meningerne være
delte om det fornuftige i at la
socialpolitiske hensyn spille og være
avgjørende ved behandlingen av forslaget til
forandring av § 47 om trappernes antal.
For ét er sikkert, at det er
»bolignøden«, i anden haand »omkostningerne«,
som har fremtvunget forslaget til
forandring av denne paragraf og har
paavirket masserne.
Bygningstekniske hensyn er her ikke
avgjørende.
Departementet fremhæver, og vi mener
med rette, det besynderlige i at det store
skrik mot 2-trappebestemmelsen ikke er
dokumentert i paalidelige opgaver, som
beviser paastanden om at 2 trapper
umuliggjør en rentabel bebyggelse, umuliggjør
opførelsen av billige arbeiderboliger.
Denne sak skal ikke sees ut fra de
opadgaaende tiders hurtige krav, det er
den sunde fornuft under alle forhold,
som her skal raade.
Og denne sunde fornuft mener vi taler
ut av saavel brandchefens som
brandforsikringens erklæringer og departementets
foredrag.
Det er og biir uforsvarlig — selv med
de skjærpede krav til ildsikker
bygnings-maate — at la 12 — tolv — familjer
kun ha adgang til en trap. Rigtignok
har formandskapet redusert etageantallet
fra 4 (magistratens forslag) til 3.
Men allikevel, i et saadant hus bor
man ikke uten at man tvinges til det.
Vedtagelsen av § 47 i den nye
skikkelse vil resultere i saadan tvang.
Vi vil derfor advare mot denne §’s
vedtagelse, og henstiller til
forslagsstillerne at finde andre utveier til realisation
av den forøvrigt skjønne tanke: at skaffe
arbeiderklassen sunde og ildsikre boliger.
Revision av Kristiania
Bygningslov.
Av ingeniør Tb. Svane.
I »Ukebladet«s nr. 23 kommer hr.
arkitekt Rivertz fremdeles med endel
vildledende bemerkninger til mine indlæg
angaaende revison av bygningslovens
trappebestemmelser.
Min plan for en stor arbeiderbolig, som
er indtat i nr. 20, har den fordel at være
fuldt ut lovlig, den er meget enkel og
let at bygge, og gir, hvis min anvisning
til regulering befølges, adgang til den
størst mulige utnyttelse av arealet uten
at nogen interesse derved lider. Naar
jeg ikke har kunnet faa plads i
»Ukebladet« for denne reguleringsplan, saa er
det ikke min skyld. • Uagtet jeg har
forklaret dette forhold, kommer hr. Rivertz
med en vildledende og forøvrig ogsaa
ukorrekt beregning. Bygningen er ikke
og bør ikke være fritliggende. Efter §
40, 8. skal en saadan bygning ha et
gaards-rum ikke svarende til bygningens høide,
men til den regulerte gates bredde, som
jeg har antat til det vanlige 15.7 m.
Jeg har derfor planlagt kvartalerne
saaledes, at man mellem bygningernes
gaards-fasader faar en tilsvarende bredde eller
avrundet 8 m. bredt gaardsrum til hver
bygning. Dette er kun 2 m. mer end
lovens mindste gaardsrumsbredde, som i
mellemste sone er 6 m.
Anordningen forøvrig har jeg før
omtalt.
Der vil altsaa medgaa til en saadan
bygning:
40 m. lang, lim. bred = 440 m2 bebygget
grund
40 X 8 m. . . — 320 »
gaards-plads
eller tilsammen
760m2grund-flate.
Ikke som hr. Rivertz paastaar 14 m. bred
gaardsplads og 1 000 m2 grundflate.
Som før nævnt forntsættes her en
dispensation, som er let at faa og som ofte
er git, da den tilfredsstiller lovens mening
fuldt ut.
Naar jeg har beregnet en pris pr. m2
av kr. 220 for 4 etager, er dette for
tiden efter flere mottagne opgaver høit
beregnet.
Regnes tomten til den samme pris
som hr. Rivertz har gjort ved Sagene,
nemlig kr. 3.50 .pr. m2, kommer den paa
kr. 2 660. Man skulde vel ogsaa kunne
gjøre regning paa de samme fordeler
forøvrig med gateoparbeidelse m. v.
som ved Sagene, og bygningen skulde da
kunne bortleies med 8V2 % for
henholdsvis kr. 20 og 30 for et og 2 værelsers
leiligheter. Dette under forutsætning av,
at det blev en almindelig
spekulations-gaard.
Men der kunde ogsaa tænkes andre
maater at ordne sig paa, i likhet med
hvad man gjør andetsteds i verden. Jeg
kan dog ikke her gaa nærmere ind paa
dette vidtløftige emne.
Den nævnte leie er selvfølgelig altfor
høi for saa smaa leiligheter, men den er
nu desværre mange steds i vor by
like-saa høi eller høiere, endog i gamle
misligholdte og forældede gaarder.
Med hensyn til det hovedspørsmaal,
om hvor meget lovens trappebestemmelse
fordyrer en bygning, kunde det være
interessant at undersøke dette ved en
sammenligning mellem hr. Rivertz tegninger
ved Sagene og min projekterte plan.
Hr. Rivertz bygninger er
49 m. X 9 m. = 441 m2
Min er . . 40 » X U » = 440 m2
Bygningens grundareal er altsaa
praktisk talt det samme.
I bygningen ved Sagene maatte der
efter hr. Rivertz egen tegning være 3
ildfaste trapper og 4 bitrapper, ifald
lovens trappebestemmelse skulde
opretholdes. Naar nu min plan av samme
grundareal kun trænger 2 ildfaste og 3
træ-trapper, saa beviser allerede dette at hr.
Rivertz har løst opgaven paa en meget
uøkonomisk maate. Ifald man nu kunde
sløife de 4 bitrapper og kun bibeholde en
trappe til hver leilighet, saaledes som
hans anlæg skal utføres, saa indtar disse
et areal av ca. 32 m2, iberegnet
vægtykkelse. Regner man nu bygningen opført
i 3 etager slet og ret som tænkt ved
min plan efter en pris av kr. 180 pr. m2,
og man regner saa høit som samme pris
for bitrapperummene, som for den øvrige
del av bygningen, saa vil de 4 bitrapper
fordyre bygningen med 7.3 °/0.
Efter min plan vil forholdet efter samme
beregningsmaate og efter 4 etager à kr. 220
pr. m2 bli ca. 5.5 °/0 fordyrelse, idet de
3 bitrapperum iberegnet vægtykkelse
utgjør et areal av ca. 24 m2 — ikke 41 m2
som hr. Rivertz oplyser.
Forskjellen mellem disse procenttal
ligger øiensynlig i hr. Rivertz uøkonomiske
planlæggelse med en ildfast og en bitrap
mer end efter min plan for samme
grundflate.
Naar hr. Rivertz har paastaat, at
fordyrelsen biir henholdsvis for 2 trapper
og for nødbalkoner hele 17 og 14 °/0 maa
der være iberegnet ogsaa andre
trappe-spørsmaalet uvedkommende ting.
Der er jo mange maater at regne paa,
og selv om beregningen »er kontrollert
av fagfolk og staar fast trods boligchefens
paastand om det motsatte«, saa staar det
ogsaa fast at der maa være medregnet
fordyrelse ved murtykkelser, som ogsaa
jeg er enig i bør reduceres m. v.
For nødbalkonernes vedkommende er
saaledes medregnet nedsættelse paa grund
av sne og is, renhold, vedlikehold samt
for skygning for underliggende vinduer.
For alle disse ting er beregnet ekstra
tillæg av 8 °/0. Paa den maate kan man
komme til et resultat, som passer for det
man vil ha frem.
I hr. Rivertz’s boliger ved Sagene er
leien tiltrods for alle mulige
indskrænkninger av trapper, panel m. v. og med
en etagehøide av kun 2.80 m. satt til for
stue, soverum og kjøkken, som eksklusive
entréen har et flateindhold av kun ca.
24.3 m2 til kr. 19, mens mine mindste
leiligheter paa kun 1 værelse og kjøkken
har et flateindhold paa ca. 26 m2 og kan
bortleies for kr. 20 pr. maaned.
Hans leiligheter paa 2 værelser og
kjøkken har et flateindhold ekskl. entréer av
ca. 39 m2 og en høide av 2.8 m. og leien
er her satt til kr. 27 pr. maaned.
De av mig projekterte leiligheter paa
2 værelser og kjøkken har et flateindhold
av ca. 42 m2, en etagehøide av 3.50 m.,
som er den hensigtsmæssigste høide for
arbeiderboliger og kan bortleies for kr. 30.
Men saa maa det bemerkes at mit
projekt er beregnet efter gjældende lov. Ifald
de samme lempelser med hensyn til
væg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
