Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
333
Fig. 4.
tidig forandrer den specifike vegt sig fra
1,96 til 2,07. Svovl har med andre ord
4 aggregattilstande: damp, flytende og 2
faste (over og under 95,6 °). Dette er
hvad man kalder en allotropisk forandring
med vendepunkt ved -|- 95,60 C.
Forandringen foregaar som bekjendt under
sterk varmeutvikling.
Tin viser lignende allotrope tilstande.
Her er vendepunktet -|- 20° C. Over
20° har man hvitt tin sp. v. 7,3 og under
20° graat tin med sp. v. 5,8.
Tar man muligst rent jern, som jo er i
fast aggregattilstand ved 1 000°, og lar
det avkjøle, merker man ved 910°, selv
ved den ringeste C-gehalt, en tydelig
varmeutvikling, som viser at man her har
en allotropisk forandring. En lignende
findes ved 780°. En fysisk forandring
ytrer sig her derigjennem at jernet biir
magnetisk.
Diagrammet for Fe—C-legeringer er
meget indviklet. For korthets skyld
betragtes kun endel av det, nemlig C-gehalt
< 2,2 %.
Fe-C legeringerne hører efter Roozeboom
til dem som ved synkende temperatur
ikke direkte utskiller rent Fe eller C (her
tales om lave C-gehalter), men til en
begyndelse blandingskrystaller, en fast
forbindelse av jern og jernkarbid (Fe3C), som
kan indeholde en større eller mindre
procentgehalt, like op til 2,2 pct., av den
anden bestanddel, her altsaa av C. Over
linjen AB er alt i smeltet tilstand, langs
AB begynder utskillelsen av
blandingskrystallerne, under AC er alt i fast
aggregattilstand og bestaar av disse faste,
homogene blandingskrystaller med en
C-gehalt lik den foreliggende. Mellem
AC og OVPC har man altsaa en fast
forbindelse av Fe og Fe3C — den
saakaldte /-modifikation. Ved kurven OVP
begynder utskillelse av de rene
Fe-krystaller av forbindelsen, fra O til V
utkrystalliserer det saakaldte /?-jern, som ved
780° (linjen OV) gaar over til a-jern, uten
at dette har nogen indflydelse paa
sammensætningen. (a, /i og / betegner altsaa
allotropierne.)
Ved legeringen med mere end 0,5 pct. C
falder forandring av ß-jern i a-jern
sammen med begyndende utkrystallisering
langs linjen VP.
Ved et system N med 0,3 pct. C vil
bc
forholdet ft være–— ved en temperatur
ab
av ca. 820°. Ved 750° vil /q være
fel Cl
hi er altsaa > it. Efter hvad før
«lfel
er fremholdt vil det si, at ved 750° er
mere jern utskilt.
Langs kurven PC har man begyndende
utskillelse av karbidkrystaller (Fe3C). Ved
et system p med ca. 1,2 pct. C vil ved
en temperatur av 750° (pkt c!) forholdet
/.i altsaa være = —––
d-^g
Indenfor OVPR: jernkrystaller ved
siden av den faste forbindelse av
blandingskrystaller.
Indenfor CP—^S: karbidkrystaller ved
siden av fast forbindelse av
blandings-krystaller.
F>g- 5-
Ved linjen RP—(ogsaa her kaldt den
»eutektiske« linje tiltrods for intet
flydende længer) ved ca. 700° gaar den faste
forbindelse over i den »eutektiske«
blanding av jern og jernkarbid, »moderlut«.
Under linjen RP~^S er alle
forandringer og utkrystallisationer færdig.
Alt dette som ovenfor er utviklet
teoretisk, viser sig at holde stik, naar
legeringerne betragtes under mikroskopet.
Man har i metallograflen git disse
bestanddeler forskjellige navner: Det utskilte
jern (ß og a) kaldes Ferrit og det utskilte
jernkarbid Fe3C kaldes Cementit. Den
eutektiske blanding av Fe og Fe3C kaldes
Perlit. Jo renere jernet er, desto større er
ferritmængden; ved 0,95 pct. C er der kun
perlit; over denne C-gehalt stiger
mængden av Cementit jo rikere C-gehalten er.
Ved langsom avkjøling, som her har
været forutsætningen, skulde man altsaa
vente at finde ved: 1) legeringer med
C-geh. 0,95 pct.: Ferrit i Perlit, 2)
legeringer med C-geh. — 0,95 pct.: Perlit alene
og 3) legeringer med C-geh. ^>0,95 pct.:
Cementit i Perlit.
Dette sees ogsaa i mikroskopet og ser
saadan ut (fig. 5, 6, 7 og 8).
Ferrit viser sig lys, Cementit mørk, og
Perlit har en egen perlemoragtig glans
(derav navnet) og sees ved rigtig sterk
forstørrelse at bestaa av en lamelleagtig
struktur, det er: de to bestanddeler, hvorav
den er dannet, nemlig Cementit og Ferrit,
sees tydelig. Av andre kjendetegn kan
nævnes: Ferritkrystallerne er bløtere end
baade Cementitkrystallerne og Perlit, som
igjen er bløttere end Cementitkrystallerne.
Egner sig saaledes til reliefpolering. Ved
ætsning er Ferrit ufarvet eller svak gul,
alt efter ætsmidlet, Perlit er dunkel og
Cementit ufarvet og speilblank.
Foredragsholderen gik derpaa over til
at omtale hærdning av staal.
Avkjøles hurtig en Fe-C-legering, faar
man i behold den samme struktur den
hadde før avkjølingen.
Tages som eksempel den tidligere nævnte
0.3 pct. legering (linjen N) faaes:
1) Ved rask avkjøling fra 900° hurtig
til 0° en homogen Fe-carbid
forbindelse, da 0.3 pct. og 900° ligger over
linjen OP.
2) Ved langsom avkjøling til 820° og
derpaa hurtig til under 700°, faaes
Fig. 6.
Fig. 7.
Fig. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
