Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 25 1912
det for alle c. Likevegtslinjerne skjærer
hinanden i et pkt. P paa -4- 22°,
svarende til en Na Cl-gehalt av 23,5 °/0. Av
diagrammet kan direkte avlæses, hvilken
moderlut ved en bestemt temperatur T
er i likevegt henholdsvis med is og Na
Cl-krystaller. Man behøver bare at trække
en parallel til æ-aksen ved T, og man
faar de forskjellige grænsepunkter. Et
hvilketsomhelst system med en
hvilken-somhelst °/0-gehalt Na Cl repræsenteres
saaledes som foran anført, ved en linje
parallel F-aksen ved vedkommende Na
Cl-gehalt.
Forfølges f. eks. linjen ED (fig. 2) der
betegner et system med a °/0 Na Cl, saa
sees følgende: Indtil E er alt homogent
og flytende; ved E begynder de første
iskrystaller at utskilles. Tæt under E,
ved B haves is med en moderlut av x
°/o Na Cl betegnet ved pkt. C. Synker
temperaturen videre til B\, utskilles
mere is, samtidig som moderlutens
Na Cl-gehalt vokser til y-Q^ betegnet med
pkt. C}. Is vedblir at utskilles indtil Be.
Her har moderluten naadd sin største
Na Cl-gehalt, nemlig e °/0. Her kan ingen
utskillelse mere finde sted uten at
systemet biir overmættet paa is eller koksalt.
Begge deler maa utskilles samtidig, da
ellers moderluten stivner helt og bestaar
av en inderlig blanding (mekanisk) av is
og Na Cl. Under linjen RPS er altsaa
alle systemer faste, over OPQ alle
flytende. Under linjen OP har man
moderlut over is, under PQ moderlut over Na
Cl-krystaller.
F. En opløsning av 23,5 °/0 Na Cl
holder sig længst flytende, nemlig indtil
~ 22° C. Da stivner den, idet baade
is og Na Cl utskilles — altsaa kun den
mekaniske inderlige fordeling av is og
Na Cl, som kaldes moderlut. Punktet P
kaldes det eutektiske punkt (eutektisk
betyr letfly tende), linjen RPS den
eutektiske linje. Da pkt. B angir begyndelsen av
et systems frysen og Be avslutningen,
saa sees at alle koksaltopløsninger i vand
ikke har noget bestemt frysepunkt, men
et fryseinterval. Kun en opløsning med
23,5 °/0 Na Cl har et frysepunkt, likesom
naturligvis rent vand og ren Na Cl.
Man kunde tænke sig at gaa den
omvendte vei og iagtta systemet ved stigende
temperaturer ; denne metode anvendes ofte
ved metallegeringer.
Av den betydning punkterne Be og E
har, kan man ad en anden vei finde
diagrammet. Naar et legeme gaar over fra
flytende til fast tilstand, biir varme fri.
Tar man et glas med en opløsning av
vand og Na Cl, sætter et termometer i
der samtidig tjener som rører, og lar
temperaturen synke, saa vilde hvis ingen
varme blev fri, avkjølingen ske efter den
strekede kurve EG (fig. 3). Ved E
begynder imidlertid utskillelsen av is.
Saa-længe det varer (til H) gaar avkjølingen
langsommere gaa grund av den friblevne
varme.
Ved H faar man paany en stilstand i
termometret — da biir moderluten til is.
Dette svarer til vort forrige pkt. Be.
Man finder altsaa ogsaa paa denne
maate de 2 punkter E og Be. Tar man
og utfører forsøket med opløsninger med
forskjellig gehalt av Na Cl, faaes
diagrammet i fig. 2.
Tænker man sig at man kunde ta et
snit gjennem de frosne
koksaltopløsninger, vilde de skematisk se ut som vist i
fig. 3: Ved Na Cl-gehalter 23,5 °/0
vilde man ha is i den eutektiske
grund-m-isse, ved saltgehalter 23,5 °/0 Na
Cl-krystaller i samme grundmasse. Ved en
gehalt = 23,5 °/0 vilde man se den
stivnede grundmasse, denne inderlige
blanding av is og Na Cl-krystaller alene.
Saadanne billeder vil man ved
metallegeringer i virkeligheten faa se.
Foredragsholderen gik derefter over til
nærmere at behandle metallegeringerne.
Den nyere forskning har væsentlig
befattet sig med binære systemer (legeringer
av 2 stoffer i hinanden). Legeringer av
3 eller flere er hittil kun litet undersøkt.
Dg. 3-
Man kan inddele de binære legeringer i
2 store grupper:
1) Begge stoffer er i flytende tilstand
fuldkommen opløst i hinanden, de
blander sig i alle forhold som f. eks. alkohol
og vand. Herunder hører det store
flertal av metaller.
2) Den gjensidige opløselighet er i
flytende tilstand indskrænket. F. eks. æter
og vand, bly—sink, vismut—sink og
lignende.
Tar man gruppe 1), saa har man her
igjen 2 store underavdelinger:
A. Efter at systemet er blit fast (fast
aggregattilstand) indtrær ingen
forandringer mer.
B. I fast aggregattilstand foregaar ved
forskjellig temperaturforandringer i de
kemiske forbindelser (Osmond kalder disse
»Allotrope forandringer« eller
»modifikationer«).
Eftersom nu komponenterne danner
ingen, én eller flere kemiske forbindelser
med hinanden, fremkommer forskjellige
nye underavdelinger.
Foredragsholderen omtalte en række
metallegeringer, deres diagrammer og
sammenholdt disse sammen med billeder som
viste bruddflaten præparert, seet i
mikroskopet. Han nævnte prof. Heyns metode
til f. eks. kvantitativt at bestemme Cn2O
i kobber, nemlig ved planimetrisk
maa-ling av det mikroskopiske billede.
Av de forskjellige hjælpemidler som
staar til metallograflens raadighet, nævntes;
Le Chateliers pyrometer, et termoelektrisk
apparat til temperaturbestemmelser,
gas-ovner og elektriske ovner til ophetning
av legeringerne, selvregistrerende
apparater til optegning av allotropier, og flere
slags mikroskoper med fotografiapparater.
Naar en legering skal undersøkes i
mikroskopet, maa den først omhyggelig
præpareres. Først avskjæres et stykke av
prøven, snittet glattes med en fil og
slipes i maskin paa roterende smergelskive
og poleres.
Man maa holde paa indtil alle ridser
og riper er borte, da de ellers i
mikroskopet let kan forveksles f. eks. med
hærderidser og andre materialfeil. Flaten
spyles ren med vand og alkohol.
En polert flate ser i mikroskopet som
regel ut som et blankt speil, hvor høist
enkelte punkter er synlige. Der maa
derfor finde en efterbehandling sted som
erfaringsmæssig retter sig efter materialets
art og beskaffenhet. Man kan la flaten
1) anløpe, 2) saakaldt reliefpolere, 3)
ætspolere eller 4) ætse.
1) Anløpning. Ved ophetning i luft
anløpes den slepne flate med en
oksy-dationshud, hvis interferensfarver
bevirker, at de enkelte bestanddeler paa
grund av den større eller mindre
hastighet hvormed de oksyderer,
skiller sig ut fra hverandre.
2) Reliefpolering anvendes meget ved
jernkulstoflegeringer, og bestaar i en
polering av flaten mot en skive av
bløt gummi eller pergament, hvorved
de haardere bestanddeler angripes
mindre end de bløtere og stikker
opover disse.
3) Ved ætspolering hjælper man paa
reliefpoleringen ved at tilsætte
polermidlet et svakt ætsmiddel.
4) Ætsning angriper (farver) de
forskjellige bestanddeler forskjellig. Man
benytter til ætsning saltsyre,
salpetersyre, pikrinsyre, jod, kalilut o. s. v.
En av prof. Heyn angit metode:
ætsning med kobberammoniumklorid er
meget anvendt.
Erfaringer og resultater av mange
undersøkelser har vist, hvorledes de
forskjellige bestanddeler av alle undersøkte
binære legeringer ser ut i mikroskopet efter
den valgte behandling av prøvestykket.
Omvendt kan man, naar man faar en
legering til undersøkelse, i mikroskopet
danne sig en mening om legeringens
bestanddeler, trække slutninger om °/o
gehalten av bestanddelene, om
behandlingen, om temperatnr som er anvendt under
avkjølingen o. s. v. Dette er altsaa den
praktiske nytte av metallo gr aften.
Ved jern- og kulstoflegeringer, disse for
menneskeheten saa vigtige og uundværlige
staal-, smijernog raajernsorter, viser den
praktiske metallografi sig i sin fuldeste
nytte. Uten at ta hensyn til de øvrige
bestanddeler i raajern og staal skal
nærmere sees paa forbindelsen jernkulstof.
Først vil vi imidlertid stille det
spørsmaal : findes der flere end de 3
aggregattilstande? Ser man paa svovl, saa har
det ved 95,6° C. et vendepunkt i sin
struktur. Over 95,6° har man det
mono-kline svovl, under det rhombiske, sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
