Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 28 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
339
belastninger har medført foruten kortere
eller længere stands i drift for flere
abonnenters vedkommende ogsaa store utgifter
til istandsættelse av linjenettet. Ved de
rene underjordiske telefonledninger er
man selvfølgelig helt fri den slags
forstyrrelser, likesom driften i det hele tat
baade falder meget billigere og er meget
mere betryggende.
I Bergen har man derfor besluttet at
anvende rent underjordisk system for den
del av byen, hvor byggeforholdene og
tilstrækkelig abonnenttæthet tillater det.
Under min befatning med forskjellige
systemer for underjordiske telefonnet flk
jeg idéen til et nyt system, hvilket efter
grundig bearbeidelse og eksperimentering
blev forelagt telefonselskapets bestyrelse,
som da bestemte sig til allerede dette aar
forsøksvis at bygge efter dette nye
system, som synes passe ganske godt for
vore lokale forhold.1
Andre systemer man hadde at vælge
imellem var det radiale system,
multi-plekssystemet og Rotterdams system, der
igrunden er en variation av
multipleks-systemet.
Jeg skal nu forsøke ganske kort at
beskrive disse systemer i følgende
rækkefølge :
1. Det radiale system.
2. Multiplekssystemet.
3. Rotterdams system.
4. Bergens system.
1. Det radiale system.
Dette system anvendes i flere store
telefonnet, saasom Berlins, Kjøbenhavns,
Moskaus o. s. v.
Anlægget i Moskau som jeg i aaret
1905 hadde anledning til at studere paa
stedet, efter at det netop da var færdig
ombygget, er utført av svenske ingeniører,
der ogsaa paa den tid hadde et lignende
anlæg i Warschau. Kjøbenhavns
telefonanlæg besøkte jeg paa en studiereise
ifjor.
1 For at adskille dette fra andre systemer har
jeg tillatt mig at kalde det nye system
„Bergens system".
Fig. i.
Hr. Ober-Postrat Zappe har i E. T. Z.
hefte 15 aarg. 1902 beskrevet systemet
saaledes som det er anvendt i Berlin.
Princippet er her at en hovedkabel
utlægges fra telefonstationen til en
hovedfordeler (kabelskap) i et avgrænset
spredningsdistrikt. Fra denne hovedfordeler
utlægges atter mindre jord kabler rundt
distriktet og ind i de huser, hvor der
findes abonnenter.
Disse smaakabler maa indeholde saa
mange reserveledninger at man har nok
til kommende nye abonnenter for en
længere fremtid.
Utnyttelsen av disse kabler mellem
ho-vedfordeleren og enkeltfordelerne i husene
er imidlertid uøkonomisk, idet flere
ledninger kan bli liggende igjen uten
nogensinde at bli benyttet.
Skulde paa den anden side disse
kabler være for smaat anlagt fra
begyndelsen av, maa der senere snart utlægges
nye, hvilket igjen er forbundet med store
utgifter.
Dette system kaldes ogsaa »det stive
system«, av den grund at det ikke er
bevægelig o: ledningerne til de
forskjellige huser inden distriktet kan ikke
flyttes fra en rik enkeltfordeler til en fattig.
Denne anordning er ogsaa forholdsvis
kostbar av den grund, at de lange smaa-
Fig. a.
kabler fra hovedfordeler til
enkeltfordelerne er dyre. I Berlin bruker man at
anlægge en mindre kabelkum utenfor de
huser, hvor kabler skal føres ind —
saaledes som skitsen viser (fig. 1). Disse
kummer alene repræsenterer tilsammen
ikke saa liten kapital.
Baade i Kjøbenhavn og Moskau har
man sløifet disse kabelkummer.
De i klammer anførte tal angir
antallet av abonnenter i husene, mens de
øvrige tal angir antal ledningspar i
kablerne. Nogen nærmere forklaring
tiltrænges neppe, da systemet er vel kjendt.
(Telegraphen- und Fernsprechkabelanlagen
von C. Stille side 137 og frem.)
2. Multiplekssystemet.
Dette system, som anvendes i Bayern,
er nærmere beskrevet av hr.
Oberpost-inspektor Wilhelm Schreiber i E. T. Z.
hefte 50 aarg. 1906 (kfr. ogsaa Stille
side 141).
Systemet er meget fuldkomment hvad
princippet angaar og fortjener megen
aner-kjendelse.
Man er temmelig uavhængig av
forandringer i abonnenttætheten inden et
distrikt, idet man her i motsætning til
foran omskrevne system kan flytte
ledninger fra et sted til et andet inden
samme distrikt uten nævneværdige
utgifter.
Utvidelsesmuligheterne er for dette
system ogsaa gode og letvindte. Man kan
endvidere utnytte alle ledninger i
kablerne.
En stor fordel ved dette system er det,
at man ikke behøver beslaglægge flere
ledninger i kabelen end man til enhver
tid har bruk for til abonnenter. De
resterende ledninger kan da anvendes
hvorsomhelst inden distriktet. — Utgaaede
abonnenters ledninger kan benyttes
hvorsomhelst.
Som fig. 2 antyder opstilles langs
husrækken kabelfordelere (kabelskap), som kan
opta hver en 28 pars hovedkabel fra
telefonstationen, mens de indbyrdes
forbindes med en 21 pars kabel,
multipleks-kabelen. I kabelfordeleren er kablerne
montert paa kontaktrækker, saaledes at
ledninger i hovedkabelen letvindt kan
forbindes med ledninger i multiplekskabelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
