Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 28 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 26 1912
ledninger her. For systemets
vedkommende kan man anvende saa store
ind-takskabler man vil.
Ved planlæggelse av saadanne anlæg
efter dette system bør man ikke vælge
større spredningsdistrikter end at man
har reserver for en god tid fremover av
en fordelingskabel til spredningskablen,
likesom indtakskablerne ogsaa bør være
saa store at man ogsaa her har en del
reserveledninger for hvert hus til første
fordelingskabel.
I motsætning til det radiale system er
dette system bevægelig, og man kan
utnytte alle ledninger hvorsomhelst inden
distriktet.
En stor fordel har systemet ogsaa
derved, at man grundet de ganske korte
ind-takskabler kan lægge rikelig med
reserveledninger ind i husene, hvorved man
und-gaar senere at komme tilkort. Det er
saaledes noksaa let vindt at utarbeide planer
efter dette system. For imidlertid at kunne
disponere over alle ledninger paa denne
maate er det naturligvis ikke likegyldig,
hvilke ledningspar man fører ind til
en-keltfordeleren i de forskjellige huser. Det
maa gjøres efter en bestemt regel, ellers
kommer man nok snart at staa fast.
Systemet er selvfølgelig prøvet ogsaa
for større kabler og under alle tænkelige
forhold med hensyn til antallet av
abonnenter og fordelingen av disse inden et
distrikt.
Som tidligere nævnt lægges
sprednings-kablen enten delvis eller helt rundt et
spredningsdistrikt. I sidste tilfælde
danner spredningskablen en sammenhængende
ring om spredningsdistriktet.
Selvfølgelig kan man variere med
anvendelsen av systemet paa mange
forskjellige maater, eftersom de stedlige
forhold forlanger det. Man kan saaledes
meget godt lægge spredningskablen
gjennem gater rutevis, uten at planlægge
nogen endelig ring. Imidlertid er vel
ringformen den mest økonomiske anvendelse
av systemet.
Skulde man sammenligne dette system
med noget av de andre her omhandlede
systemer, maatte det vel nærmest bli
Multiplekssystemet. Begge disse systemer
yder de samme fordeler, kun paa
forskjellig vis. Det bergenske system vil med
lethet kunne løse de samme opgaver som
Multiplekssystemet. Imidlertid er
Multiplekssystemet meget dyrere at anlægge end
det bergenske system, da baade
kabelfordelerne, fortaugskummerne og
Multipleks-daaserne bortfalder ganske for sidstnævnte
systems vedkommende. Hvad
driftsutgifterne angaar sparer jeg vedlikehold av
disse kabelfordelere, fortaugskummer og
Multipleksdaaser, likesom det falder
billigere ved mit system at koble ind en ny
abonnent, da der vil medgaa noget
længere tid hertil ved Multiplekssystemet,
hvor fortaugskummen maa aapnes og
renses for slam og fugtighet, før
Multiplex-daasen tør aapnes. Ved dette system
ligger jo alle reserveledninger nede i
for-taugskummernes Multipleksdaaser, mens de
ved det bergenske system ligger inde i
husene i enkeltfordelerne, hvor de er let
tilkommelig.
En mangel ved Rotterdams system er
det at man ikke har lettere adkomst til
reserveledningerne, som alle ligger ute i
spredningskablen. Naar man trænger en
ny ledning til en abonnent, maa denne
altid uttages av spredningskablen,
saaledes som tidligere beskrevet. I strøk,
hvor tilgangen av nye abonnenter er
særlig ringe, vil dette system passe godt.
At man ikke ved Rotterdams system
tør beslaglægge flere ledninger av
spredningskablen end man til enhver tid har
bruk for, vil følgende eksempel belyse:
Er der i et spredningsdistrikt f. eks.
30 abonnenter fordelt i 20 huser, og der
er lagt en 50-pars fordelingskabel til
distriktet, vil de 30 ledninger straks bli tat
i bruk. Hvis man nu samtidig vilde
indlægge reserveledninger i disse 20 huser,
kunde man høist indføre en ledning til
hvert hus, og da biir jo alle ledninger i
kablen opbrukt paa en gang. Der blev
saaledes ingen reserveledninger tilovers
for eventuelle abonnenter i andre huser
inden distriktet.
Det bergenske system synes saaledes
at falde meget billig baade i anlæg og
drift, likesom det ogsaa byr gode
isolationsforhold.
Systemet kan anvendes baade i smaa
som store bytelefonnet, hvor man vil sikre
sig en betryggende rolig drift. Et
spørsmaal er det vel ogsaa, om man ikke vilde
staa sig paa at forlate det gammeldagse
luftledningsnet selv for mindre telefonnet,
naar anlægsutgifterne ved rent
underjordisk system kan reduseres saapas som
det synes være gjort ved det her i
korthet beskrevne system for rent underjordisk
telefonkabelanlæg.
Bergen den 27de mai 1912.
M. E. Grønvigh.
Litt om Jernbeton.
Ved gjennemlæsningen av referatet av
avdelingsingeniør Tønnesens foredrag om
anvendelsen av jernbeton til bygverker i
jernbanevæsenet (Teknisk Ukeblad nr. 15
1912) fik jeg indtryk av at foredraget,
i hvert fald referatet, i sin helhet var
vel egnet til at skade jernbetonens
fremtid hjemme i Norge.
Da jeg i en række aar og ved de
forskjelligste leiligheter har gjort tekniske
og økonomiske sammenligninger mellem
de forskjellige byggematerialer og næsten
altid har fundet at resultatet var til
jernbetonens fordel, kan jeg ikke undlade at
skrive ned nogen bemerkninger. Jeg skal
ta dem i den rækkefølge som foredraget
foranlediget dem.
At jernbanevæsenet i de fleste land og
i Prøissen i særdeleshet har stillet sig
meget tvilende overfor jernbetonen, fører
jeg for min del ikke saa meget tilbake
paa »den større sikkerhet, man forlanger
for jernbanevæsenets vedkommende« som
foredragsholderen gjør. Vilde man
overhodet gjøre forsøk, saa kunde man jo ved
lave paakjendinger og skarpe
prøvebelastninger opnaa den sikkerhetsgrad, man
ønsket.
Hver og en der kjender den indre
forvaltning i det prøisiske jernbanevæsen,
vil vel søke grunden deri at de som skal
ta den endelige beslutning angaaende et
et projekts utførelse, kvier sig ved at
akeeptere noget som teoretisk og
praktisk er dem ukjendt. Det er jo mest saa,
og det gjælder vel i princippet for alle
større forvaltninger at ikke den der
skaffer noget nyt, men den som aldrig gjør
feil, er den som er sikrest paa
forfremmelse. Intet i verden er jo forresten
mere naturlig, end at folk som har et
livs glatte arbeide bak sig, ingen lyst har
til at begynde at tænke om igjen.
Desværre kan man vel si, trodde man
at ha gjort et godt fremskridt ved at
bygge smaabroer av betonomhyllede
T-bjelker. Følgen var at disse
konstruktioner som hverken er fugl eller fisk, men
i hvert fald koster mange penger,
hindret utviklingen nedenfra. I den senere
tid har dog stemningen selv inden den
prøisiske jernbaneetat ændret sig betyde
lig. Saaledes blev det ogsaa mulig at jeg
i min egenskap av ingeniør ved et
»Ge-nossenschaft« i Essen (R.) kunde
konstruere og bygge to broer med hvælv og
landkar sterkt armerte, og fløi- og
vangemurer i rene jernbetonribbekonstruktioner.
Begge broer fører hovedjernbanelinjer (90
km.s hastighet) over smudsvandskanaler.
Det kostet rigtignok maaneders
forhandlinger inden jernbanestyrelsen gav
approbationen, men besparelsen i byggesummen
var til gjengjæld overordentlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
