Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 26. 28 juni 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
343
gere ved en bjelkebro av jern. Sligt kan
umulig lægges jernbetonen til last.
Det vilde være likesaa urimelig at
skyte skylden for de mange overanstrengte
jernkonstruktioner over paa jernet. Det
synes mig at være en fordel ved
jernbetonen at den ikke falder sammen med
knald og fald, i hvert fald ikke naar den
er ordentlig hærdnet, men ved sprækker
sier fra i tide.
En hel del sprækker i jernbetonen
kommer av at altfor forviklede statiske
systemer anvendes. Det er klart at
fire-fem ganger statisk ubestemte
konstruk-struktioner har mangehaande spændinger,
som man kan glemme at ta hensyn til.
Der er dog intet i veien for at konstruere
i jernbeton med charnierer og opløse de
forviklede systemer i enkle konstruktioner.
*
Der er ved jernbeton intet i veien for
at regne med en senere avslitning, hvor
dette kommer i betragtning. En opdeling
av vedkommende bygverk i enkelte
mindre deler og utsparing av plads for
spræng-skud vil vel i de fleste tilfælder være en
let sak. Likeledes kan man ved
utspa-ringer eller ved at indbetonere stykker
av bløtt material som senere kan fjernes,
eller som tillater spikring, let komme over
vanskeligheterne med ledningerne. Jeg
for min del har flere ganger regnet med
baade nedrivning og ledninger ved
jernbetonkonstruktioner. De par timers
mer-arbeide som en omhyggelig planlæggelse
i slike tilfælder koster, gjor sig godt
betalt.
*
Hvor naturlig sten findes i
tilstrækkelig kvalitet og kvantitet fortjener visselig
dette material fortrinet overfor alle andre
hjemme i Norge, saa længe vi maa hente
jernindlæggene fra utlandet.
Derimot skulde der likeoverfor rene
jernkonstruktioner dog ikke være tvil om
at jernbetonen er at foretrække. Ved
jernbetonen gaar kun en ringe del av
omkostningerne (nemlig for indlæggene)
ut av landet, mens utlæg for arbeidsfolk,
træ, cement og sten kommer landet
tilgode.
*
En ting som har hindret jernbetonens
utbredelse meget, var frygten for
vanskeligheterne ved at finde tilstrækkelig
dygtige arbeidsfolk.
Efter den erfaring jeg har gjort, er
denne frygt dog ugrundet. De par mand
som er nødvendig til at forestaa
betontilberedningen, stampningen og til at
opstille og binde jernene, finder man i Norge
overalt. En tømmermand maa kunne
greie forskalingen, og til de andre stilles
ikke større fordringer end til enhver
anden haandlanger. Samvittighetsfuld maa
naturligvis den være som leder arbeidet,
da feil ikke kan rettes paa efter at
beton-arbeidet er færdig.
De feil som sedvanlig gjøres, er efter
min erfaring følgende:
1. Forskalingen er for svak eller er saft
for daarlig sammen. Den gir efter,
maa avstives og tilslut har man ar-
beidspladsen saa fuld av støtter og
stempler at man neppe kan komme
frem, end si arbeide. Hvis man gjør
sig litt bryderi med at tænke over
denne side av jernbetonarbeidet selv,
og ikke overlate alt til
opsynsmanden eller basen, kan man sikkerlig
spare penger og ærgrelser i mængde.
2. Arbeiderne tar det ikke saa nøie med
halve centimeter. Da imidlertid en
halv her og en halv der let gir en
hel, kommer man især ved de smaa
bjelker og tynde plater let op i en
stor uoverensstemmelse mellem
utregnede og virkelige værdier. Det er
bedst at gi arbeiderne fastmaal i
haanden i form av jernschabloner
eller forskjellig malte træstykker.
Malingen er for kontrollens skyld og
for at hindre forveksling.
Tommestokken overlater man bedst til
opsynsmanden alene.
3. Jernindlæggene biir ikke fast forbundne
med hinanden før betonarbeidet begyndes.
Det er da umulig at forhindre at de
forskyves. Denne feil er vel den
hyppigste av alle, og man finder den
paa byggepladser, hvor
entreprenørens navn skulde gjøre den umulig.
Det er for en stor del konstruktørens
sak at sørge for at der findes det
nødvendige antal jern saa sterke, at
de kan taale at opkiles eller
ophænges uten at bøies og som kan danne
ryggraden for det øvrige skelet. Bedst
er det hvis der er anledning til det
at binde jernene utenfor
forskalingen. Man har da mer plads til at
komme til overalt, og desforuten maa
jernene for at kunne transporteres
sammen være godt forbundet. Man
faar altsaa en let kontrol. Meget
ofte anvendes for tyk bindetraad.
Med tyk traad er det umulig at binde
fast nok, da traaden dreies av. Med
tynd traad kan arbeiderne lave sig
en liten »wire« selv, lang nok og
sterk nok for hvert enkelt tilfælde.
4. Betonen er for tør. Vel taper betonen
i den første tid i styrke ved stort
vandindhold ; men for os paa
byggestedet er dette uten betydning. Det
er ikke hovedsaken ved enhver
jernbetonkonstruktion med mindst mulig
cement at opnaa den yderste
paa-kjending pr. cm2, men at sikre at
beregning og utførelse stemmer saa
godt overens som det til dags dato
er mulig. At faa et
sammenhængende jernbetonlegeme uten blærer
og uten fuger og med
jernindlæggene i den rigtige stilling, er efter
min opfatning kun mulig naar
betonen støpes. Hvad der tapes av
cement, vindes ind igjen ved sparet
arbeidsløn. For tørt material gir
overhodet ingen »jernbeton«, men bare
»jernindlæg i beton«.
At betonen i løpet av stopningen
maa knades godt, er jo bekjendt.
5. Der skematiseres for meget. At grus
og singel spiller en stor rolle ved
enhver; men meget ofte tages dog ikke
nok hensyn hertil. Jeg har i
almindelig ændret cementindholdet hver
gang jeg tik en ny grus og
singel-sending, selv om utvindelsesstedet
var det samme. I hvert fald kan
der neppe tages trykprøver nok.
Enhver anden forskrift, end at betonen
skal kunne utholde et bestemt tryk,
og at materialerne ikke maa
indeholde skadelige stoffer (syrer) er
overflødig. At anbringe kampestener
indimellem tætte jernindlæg forbyr sig
selv. At vaske grusen er mange
ganger nyttig, men meget ofte
skadelig, da man vasker ut de fineste
og værdifuldeste bestanddeler. At
skjelne strengt mellem grus og
singel er ikke begrundet, og opskrift paa
blandingsforhold som x cement : y
grus : z singel har hverken sind eller
nytte. Man maa i al minde! ighet ta det
material man kan finde. Den ene
byggeleder foretrækker at hjælpe op
styrken ved et tilskud av cement,
den anden sorterer omhyggelig
kornstørrelserne i stenmaterialerne for at
faa den bedste blanding. Hvad der
er rigtigst kan vel bare cementpriser
og arbeidsløn avgjøre.
Det nødvendige antal former, og
hvor man er langt fra en
material-prøveanstalt, burde en liteu Martensk
presse findes ved ethvert byggested.
Desværre kvier de fleste sig for denne
lille, men absolut nødvendige utgift.
*
Enhetspriserne var for jernbeton indtil
den sidste tid urimelig høie.
Man hørte altid at der maatte mere
end almindelige specialister til for at
beherske den. Man hentet derfor
entreprenører langveis fra for de mindste
byg-verker og betalte mere i
reiseomkostnin-ger end saken var værd.
At jernbetonen trods alt det hævdet
sin stilling, er et bevis paa dens
ydelsesevne.
I de sidste aarene er anbudspriserne i
Tyskland faldt 100 °/0 og mere.
*
Tilslut litt om jernbetonens utseende.
At gi jern beton bygverk en livligere
farve er jo meget vel mulig, idet man
mot yderflaterne støper et lag beton, 10
til 15 cm. tykt (Vorsatzbeton), med en
eller anden farve i (mest kjønrøk) eller
bruker stenslagg med kraftige naturfarver
(basalt, marmor), i almindelighet er dog
resultatet ikke synderlig forlokkende.
At behandle yterflaterne med
fortynnet saltsyre og jerntraadbørste for at faa
utvasket cementen og la singelen træde
frem, kan gi utmerkede virkninger; men
det passer bedst for almindelige
beton-bygverker med store flater.
Jernbetonen maa ialmindelighet staa
saa længe i forskalingen at den biir for
haard for den slags behandling, rent
æstetisk set passer for jernbeton kun en
behandling som fastholder idéen om et
homogent legeme, mens derimot almindelig
beton paa grund av det mindre
cementindhold og det grovere stenmaterial bør
beholde indtryk av at være et
konglomerat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0359.html
